Ameerega pepperi
Ameerega pepperi er en lille, sort pilegiftfrø med gule striber og røde, orange eller gule tegninger fra det centrale Peru. Den lever ved bække i skov i 380-1.000 m højde og er sårbar på grund af rydning. Der findes kun lidt viden om pasningen, som derfor bygger på levestedet og nære slægtninge.
Om arten
Ameerega pepperi er en lille pilegiftfrø på omkring 3 cm. Hannerne måler omkring 29 mm fra snude til kloak, hunnerne 31-34 mm. Ryggen er sort med røde, orange eller gule tegninger, mest mod hovedet. To gule striber løber fra øjnene ned langs kroppen, og to gule læbestriber starter ved næseborene. Bugen er mørkeblå med sorte tegninger, benene er sorte eller mørkegrønne, og bagbenene er stribede. Dyr fra syd har mere rødt, dyr fra nord mere gult og orange. Der findes flere lokale former, fx 'Chumanza' og 'Río Abiseo'.
Arten blev beskrevet i 2009 af Jason Brown og Evan Twomey og er opkaldt efter den canadiske naturbeskytter Mark Pepper. Den ligner Ameerega bassleri, Ameerega cainarachi og Ameerega yoshina så meget, at hannens kald er det sikreste kendetegn.
Slægtens frøer får alkaloiderne i huden fra føden. Vildfangne dyr regnes derfor for milde, mens dyr, der fodres med foderdyr fra kultur, ikke er giftige. Vask altid hænder efter kontakt.
Læs mere: Foderdyr: hold og avl Læs mere: Køb af dyr: opdræt, vildfang og transport
Udbredelse og levested
Ameerega pepperi findes i det centrale Peru. Typelokaliteten ligger i regionen San Martín, 2 km nordøst for San Francisco i provinsen Tocache, i 980 m højde. Arten findes fra 380 til 1.000 m, bl.a. ved Río Abiseo, i Huallaga-dalen og i Parque Nacional Cordillera Azul. Udbredelsen kendes kun fra få lokaliteter.
Oprindelig udbredelse: Peru. Prikkerne er registrerede fund fra GBIF og kan omfatte dyr i fangenskab og indførte bestande. Se arten på GBIF
Levested
Ameerega pepperi lever i uforstyrret og sekundær skov på de østlige Andesskråninger og ved foden af dem. De voksne gemmer sig ved store sten nær bække og findes på jorden ved små vandfald. Hannerne sidder på sten ved bækkene og kalder; hunnerne lægger æggene i løvlaget, og hannerne vogter dem. Haletudserne lever i langsomme hvirvler og i pytter ved bredden. Klimaet i denne højde er fugtigt hele året.
Skoven ryddes til kaffe, bananer og coca, især i Huallaga-dalen.
Pasning
Terrariet
Der findes kun lidt viden om pasningen af Ameerega pepperi. Arten lever ved bække i fugtig skov i 380-1.000 m højde. Ameerega bassleri lever i samme del af Peru i samme højder og er bedre kendt i fangenskab; Ameerega cainarachi og Ameerega hahneli er også nære slægtninge. Pasningen af haletudserne er lånt fra Ameerega hahneli, hvis haletudser også lever i rindende vand.
Et par skal have mindst 60 × 45 × 45 cm. Bunden bygges med drænlag, fugtspærre og fugtig jord med et tykt løvlag. Arten lever ved bække og store sten, så indret med flade sten, korkbark og grene som skjul og kaldepladser til hannen. Giv mange gemmesteder, mos og planter, der trives fugtigt, og sørg for ventilation, så luften ikke står stille. Fjern gammelt foder og skimmel, og skift løvlaget jævnligt.
Læs mere: Terrarieopbygning og bioaktiv bund
Temperatur
Temperaturen er ikke dokumenteret for arten; 21-25 °C om dagen og 18-21 °C om natten ligger mellem tallene for Ameerega bassleri og Ameerega hahneli. Temperaturen må ikke komme over 27 °C, da pilegiftfrøer tåler varme dårligt. Om sommeren kan en blæser eller et køligt rum være nødvendig. Der er ingen vinterhvile.
Læs mere: Vinterhvile og årstider
Luftfugtighed og sprøjtning
Luftfugtigheden skal være 75-100 %. Sprøjt 1-3 gange dagligt med regnvand eller osmosevand, eller brug et regnanlæg, så løvlaget bliver fugtigt, men ikke vandmættet. Overskydende vand skal kunne løbe af i drænlaget. Efter sprøjtning skal luften bevæges, så den ikke står stille. Tørt løv og tør jord er tegn på for lav fugt.
Læs mere: Luftfugtighed, sprøjtning og ventilation
Vand og vandkvalitet
En lav vandskål med 1-2 cm vand og en sten eller gren som landgang er tilstrækkelig. Brug regnvand, osmosevand eller afkloreret vand og skift det hver 2-3 dag. Padder optager stoffer gennem huden, så brug aldrig rengøringsmidler i terrariet. Haletudser i naturen lever i bækkens langsomme vandhvirvler og pytter, så rindende eller let bevæget vand er bedre end stillestående.
Lys og UVB
Giv plantevenligt lys i 10-12 timer dagligt, med skygge og skjul. UVB er ikke dokumenteret som nødvendigt for arten, men en svag UVB-kilde (Ferguson-zone 1) kan bruges. Pas på, at lyset ikke varmer terrariet op.
Foder
Ameerega pepperi er lille og tager små foderdyr: bananfluer (mest Drosophila melanogaster, mindre Drosophila hydei), springhaler og små isopoder. Fodr hver eller hver anden dag med så meget, som dyrene æder på en time. Drys med kalk ved hver anden fodring og med vitaminer 1-2 gange om ugen. Unger tager de mindste foderdyr, fx springhaler, de første 3 måneder.
Læs mere: Kalk, vitaminer og tilskud
Adfærd og håndtering
Hannerne er territoriale og kalder fra sten. Arten holdes bedst som par i et terrarie med mange skjul. Frøer bør ikke håndteres, fordi huden er sart, og håndtering stresser dyrene. Flyt dem med et plastbæger ved rengøring.
Avl
Kønsmodenhed og kønsbestemmelse
Hunnerne er lidt større end hannerne, og kun hannerne kalder. Alderen ved kønsmodenhed er ikke dokumenteret; hos nære slægtninge er den omkring et år. Et sikkert par fås ved at opdrætte flere unge sammen.
Parring
Hannerne sidder på sten ved bækkene og kalder til hunnerne. Hvad der sætter gang i parringen i terrariet, er ikke dokumenteret; stabile, fugtige forhold og sprøjtning, der efterligner regn, virker hos slægtningene. Giv parret mange skjul.
Æg og haletudser
Hunnen lægger 22-44 æg i løvlaget, og hannen vogter dem. Hannen bærer formentlig haletudserne til vandet som hos resten af slægten. Haletudserne skal have rent vand med en svag strøm, et ugentligt vandskift og algetabletter som foder.
Metamorfose
Klæktiden er ikke dokumenteret for arten. Haletudserne kan blive til små frøer på blot fem uger, men omkring to måneder er almindeligt hos slægten. Når forbenene kommer, sænkes vandet, og der skal være let adgang til fugtigt land, så den nyforvandlede unge kan kravle op.
Opdræt af unger
De nyforvandlede unger er meget små. Hold dem i et lille terrarie med fugtigt løvlag og mos. Giv de mindste foderdyr, fx springhaler og små bananfluer, og drys med kalk. De kan efter 3 måneder tage større bananfluer og flyttes til et større terrarie.
Sundhed og typiske fejl
Der er ikke dokumenteret sygdomme, der er særlige for Ameerega pepperi. Typiske fejl i pasningen er:
- For høj temperatur eller stillestående luft.
- For lav fugt, der tørrer huden.
- Mangel på kalk og vitaminer, som giver svage knogler og dårlig vækst.
- Stillestående vand til haletudser.
- Chytridsvamp (Batrachochytrium dendrobatidis). Nye dyr holdes i karantæne i mindst seks uger.
Levealderen i fangenskab er ikke dokumenteret; tallet i boksen er et skøn ud fra beslægtede arter. Opsøg en dyrlæge med forstand på padder, hvis en frø bliver sløv, taber sig eller holder op med at spise.
Spørg altid dine kloge bekendte
Vejledningen er et godt sted at begynde, men den kan ikke erstatte erfaring. Dyr er forskellige, og meget af det vigtigste lærer man af dem, der har holdt arten i årevis. Tal med en avler, en erfaren holder eller en dyrlæge med forstand på krybdyr og padder, før du anskaffer dyret - og igen, hvis noget ser forkert ud.
Kilder
- Ameerega pepperi (Wikipedia). Wikipedia
- Ameerega pepperi - artsbeskrivelse (DendroBase). DendroBase
- Ameerega in the Mist: Keeping A. hahneli 'Tahuayo'. The Herpetoculture Network
- Ameerega pepperi (GBIF). GBIF
- Ameerega bassleri - artsbeskrivelse (DendroBase). DendroBase, 2026