herpy
Temaer

Køb af dyr: opdræt, vildfang og transport

Hvorfor opdrættede dyr er det rigtige valg, hvordan et sundt dyr ser ud, hvad man spørger sælgeren om, hvad der gælder om papirer, og hvordan transport, de første dage og karantæne gribes an. Til alle, der skal anskaffe et krybdyr eller en tudse.

Hvorfor opdrættede dyr

Et opdrættet dyr er født i fangenskab, har aldrig været i naturen og er vant til foder, temperaturer og håndtering i et terrarie. Et vildfanget dyr er hentet ud af en naturlig bestand og har været gennem fangst, mellemled og lange transporter, før det når en dansk holder. Det er i sig selv en belastning, og vildfangne dyr kommer ofte med snyltere, undervægt og stress.

Opdræt er også det rigtige valg for arten. Hver gang et dyr tages ud af naturen, mindskes bestanden, og for sjældne arter, lokale former og arter med lille udbredelse kan udtaget blive afgørende. Opdræt giver et marked, der ikke tærer på vilde bestande.

Opdræt er ikke en garanti for et sundt dyr, og heller ikke for et snylterfrit. Indvoldssnyltere er lige så almindelige hos opdrættede som hos vildfangne krybdyr. Rundorme af slægten Strongyloides er hyppigere hos vildfangne dyr, mens encellede snyltere som Giardia er hyppigere hos opdrættede slanger, formentlig på grund af mangelfuld hygiejne. Hygiejne og karantæne er derfor lige vigtige for begge grupper.

En anden grund til at foretrække opdræt er viden. Et dyr fra en opdrætter kommer med alder, køn, afstamning og oplysninger om foder og pasning, og opdrætteren kan hjælpe, hvis noget går galt.

Der er arter, hvor opdrættede dyr ikke findes eller er meget sjældne. Her er det ekstra vigtigt at kende oprindelsen og at have papirerne i orden. Er et dyr solgt som opdrættet, men sælgeren ikke kan svare på, hvor forældredyrene stammer fra, er det en grund til at stoppe op.

Læs mere: Karantæne og hygiejne

Tegn på et sundt dyr

Dyret skal virke vågent, trives i sit miljø og være fodret. Se på det i sit eget terrarie og ikke kun i en transportboks, og bed om at se det æde. Et dyr, der ikke vil æde, er en advarsel.

Tjek ved et køb:

  • Øjne: klare, åbne og uden udflåd eller hævelse. Indfaldne øjne er et tegn på udtørring.
  • Næse og mund: ingen udflåd, ingen bobler, ingen gullig ostelignende belægning. En mund, der står åben i hvile, er en advarsel.
  • Krop og hud: ingen bløde områder, knuder, hævelser, sår eller rester af hudskifte hængende på tæer og hale. Hos padder skal huden være fugtig og fri for røde pletter, hævelser og sår.
  • Hale og ben: hos arter, der lagrer fedt i halen, fx Eublepharis macularius, skal halen være fyldig. En tynd hale viser dårlig foderstand. Skæve eller bløde knogler tyder på mangelsygdom i knoglerne.
  • Kloak og afføring: kloakområdet skal være rent og tørt. Snavs eller dårlig lugt er en advarsel. Se også afføringen i terrariet.
  • Størrelse: dyret skal passe til sin alder. Hos skildpadder skal skjoldet være hårdt, uden bløde, fugtige eller dårligt lugtende steder.
  • Aktivitet: nataktive dyr skal reagere, når de forstyrres, og dagaktive dyr skal bevæge sig og holde hovedet oppe.

For alle kæledyr gælder, at dyret skal virke sundt og tillidsfuldt, som man kan forvente af arten, at alle dyrene hos sælgeren skal virke velfodrede, og at hygiejnen skal være i orden. Sælgeren skal kunne vise papir på de dyrlægeundersøgelser og behandlinger, der er omtalt.

Køb aldrig et dyr af medlidenhed. Det kan støtte en ulovlig forhandler, og dyret er ofte sygt.

Spørgsmål til opdrætteren

En seriøs opdrætter svarer gerne og ved meget om sine dyr. Er sælgeren uvillig, vag eller skifter svar, er det en advarsel. Skriv svarene ned.

Om dyret:

  • Hvornår er dyret klækket eller født, og hvem er forældrene? Hvor gammelt er det, og hvilket køn har det?
  • Hvilken form, lokalitet eller morf er det, og er forældrene dokumenteret af samme form?
  • Hvad spiser dyret, hvor ofte, og hvornår har det senest ædt og afsat afføring?
  • Hvilke temperaturer, fugtighed og belysning har dyret været vant til? Hvilket underlag?
  • Er dyret undersøgt for snyltere, og er det behandlet for noget? Er der papir på det?
  • Har dyret haft sygdom, hudskifteproblemer, tab af led eller skader?

Om dyrets oprindelse og papirer:

  • Er dyret født hos opdrætteren, eller er det købt ind? Hvilke dokumenter følger med?
  • Kræver arten dokumentation (se afsnittet om papirer), og kan sælgeren udlevere den?
  • Hvilken garanti eller returret gælder, hvis dyret viser sig at være sygt?

Om fremtiden:

  • Hvilke råd har opdrætteren til de første uger og til foder?
  • Kan man kontakte opdrætteren senere? En god opdrætter hjælper også, når dyret er solgt.
  • Kan man få lov til at se opdrætterens øvrige dyr og terrarier?

Er arten kendt for at skulle holdes parvis eller alene, spørges også til, hvilken kombination der er realistisk. Er sælgeren ikke selv sikker på artens krav, er det et tegn på, at dyret ikke er det rigtige sted at købe.

Læs mere: Typiske sygdomme og tegn på sygdom

Messer og salg på nettet

Krybdyrmesser er et vigtigt sted at møde opdrættere og se mange arter, men de er også et sted, hvor fejlkøb sker. Dyrene sidder i små bokse, bliver slæbt rundt og er stressede. En boks siger kun lidt om, hvordan dyret trives hjemme.

Gode regler ved en messe:

  • Gå én runde først og køb ikke på den første stand. Sammenlign dyr og priser.
  • Spørg sælgeren om oprindelse, alder, foder og papirer, som i afsnittet ovenfor, og bed om at se dyret uden for boksen.
  • Køb ikke et dyr, før terrariet er klart. Er det ikke, aftales afhentning senere.
  • Køb ikke på impuls, og køb ikke af medlidenhed.
  • Regn ikke med mærkningen. Mange dyr på en messe er mærket med artsnavn, men uden oplysning om oprindelse eller lokalitet.

Mærkningen på messer er ofte mangelfuld. Oprindelsen kan mangle for op mod halvdelen af dyrene, og selv om mange af arterne står på CITES' liste II, står deres juridiske status sjældent på standen. Spørg derfor selv.

Salg via annoncer kræver ekstra forsigtighed. Der er grund til at tøve, hvis noget i annoncen virker forkert, eller hvis det er svært at aftale en tid, hvor dyret kan ses. Se dyret, inden du betaler.

Hentes dyret fra udlandet, skal det være sundt og rask, og lovgivningen skal overholdes. Spørg myndighederne, inden dyret bestilles.

Læs mere: Lovgivning: CITES, EU-bilag og dansk lov

Papirer og lovgivning

Ikke alle dyr må holdes af private i Danmark. Visse arter af krybdyr og padder er forbudt for private efter bekendtgørelsen om forbud mod privates hold af særlige dyr. Tjek artens lovstatus, inden du køber. Artens vejledning har en lovnote, men det er Fødevarestyrelsen, der oplyser om forbuddet.

Mange arter er desuden omfattet af CITES, den internationale konvention om handel med truede dyr og planter. I EU er arterne fordelt på bilag A-D, og reglerne er strengere end selve konventionen. I Danmark er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø CITES-myndighed for dyr.

  • Bilag A: køb og salg inden for EU er forbudt, medmindre dyret har et CITES-certifikat. Det gælder fx Testudo hermanni, Testudo graeca og Testudo marginata. Certifikatet udstedes kun, hvis dyret fx er opdrættet i fangenskab af lovligt erhvervede forældre eller er lovligt indført. Se certifikatet, før du betaler. En kopi gælder ikke, og et certifikat, der kun gælder for den nuværende ejer, skal ombyttes, før dyret kan sælges videre.
  • Bilag B: dyr af lovlig oprindelse kan handles inden for EU uden certifikat, men den lovlige oprindelse skal altid kunne dokumenteres, fx med kvittering, nummeret på en CITES-importtilladelse eller en opdrætserklæring.
  • Opdrætter du selv dyr af en art på bilag A, skal ungerne have certifikater, før de sættes til salg.

Praktisk gælder:

  • Spørg altid sælgeren, hvilket bilag arten står på, og bed om at se papirerne. Papirerne skal passe til det dyr, du køber.
  • Gem papirerne. De følger dyret hele livet og skal kunne vises ved senere salg.
  • Få en kvittering med dyrets art, alder, køn og oplysninger om oprindelse.
  • Er du i tvivl om, hvilke regler der gælder, så spørg myndigheden, inden du betaler, og lad ikke sælgeren afgøre spørgsmålet.

Reglerne kan ændre sig. Slå dem op hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (CITES) og Fødevarestyrelsen (forbudte dyr), når du skal købe.

Transport hjem

Hjemturen er en af de farligste dele af et køb. Kulde og varme kan gøre et dyr sygt eller slå det ihjel i løbet af en kort køretur.

Dyret transporteres i en lukket, stabil beholder med lufthuller og et blødt underlag, som passer til arten. En plastboks med låg eller en lille tøjpose i en isoleret kasse er typiske løsninger. Dyret må ikke kunne løbe rundt og slå sig.

Kulde: Landskildpadder og andre dyr må aldrig udsættes for frost, heller ikke kortvarigt. Selv et kort øjeblik ved 0 °C giver frostskader hos skildpadder, og tropiske arter tåler endnu mindre kulde. Pak dyret i isolerende materiale (avispapir, strimlet papir, skum), og brug en varmepude eller en varm flaske pakket ind i stof, så den ikke rører dyret. Dyret må ikke ligge direkte mod noget varmt.

Varme: Dyret må ikke blive i en bil i solen. Brug en isoleret kasse og stil den i skyggen. Padder er særlig udsatte, fordi de tørrer ud, men alle dyr kan tage skade af varme.

Fugt: Padder transporteres på et fugtigt underlag (fx fugtigt køkkenpapir eller mos), og luftfugtigheden i beholderen skal være høj, men der må ikke stå vand.

Gode regler for turen:

  • Planlæg den kortest mulige rute og kør direkte hjem.
  • Hold dyret i kabinen, ikke i bagagerummet.
  • Åbn ikke boksen undervejs.
  • Efter ankomsten sættes dyret straks i sit terrarie, som er indrettet og opvarmet på forhånd.

Skal dyret sendes, skal afsenderen have erfaring med forsendelse af levende dyr.

Læs mere: Luftfugtighed, sprøjtning og ventilation

De første dage og karantæne

Et nyt dyr er stresset og sårbart. Terrariet skal være færdigt og have kørt i flere dage, inden dyret hentes, så temperatur, fugtighed og belysning er rigtige fra første dag.

De første dage:

  • Sæt dyret i terrariet og lad det være i fred. Ingen håndtering, ingen gæster og ingen flytning rundt i terrariet.
  • Tilbyd foder og vand, men tving ikke. Mange dyr æder først efter nogle dage. Æder dyret stadig ikke efter en uge eller to, eller taber det sig, søges en dyrlæge med erfaring i krybdyr eller padder.
  • Notér vægt, foder, afføring og adfærd i en logbog fra første dag.
  • Få en afføringsprøve undersøgt for snyltere hos en dyrlæge.
  • Et nyligt erhvervet dyr skal ikke i vinterhvile, før dets sundhedstilstand er kendt (se temaet om vinterhvile).

Karantæne er en adskilt opstilling af et nyt dyr, så eventuelle sygdomme ikke spreder sig til dem, du allerede har. Det gælder uanset, om dyret er opdrættet eller vildfanget. Karantænen har eget terrarie og eget udstyr, og nye dyr håndteres sidst. Vask hænder mellem hvert terrarie og desinficér redskaber. Karantænetiden går over flere uger, og dyrlægen kan hjælpe med at fastsætte længden efter art og undersøgelser.

For salamandre er karantæne ekstra vigtig på grund af svampesygdommen Batrachochytrium salamandrivorans, som kan dræbe hele bestande. Handlede salamandre holdes i karantæne i 6 uger, svarende til smittetiden for Salamandra salamandra, og testes for svampen i den sidste uge.

Dyret flyttes først til den endelige opstilling, når det æder, afsætter afføring og har været i karantæne den fastsatte tid.

Læs mere: Vinterhvile og årstider

Kilder

  1. Når du skal købe kæledyr. Fødevarestyrelsen
  2. Klar til øgle eller krybdyr. Fødevarestyrelsen
  3. Ikke alle dyr må holdes af private som kæledyr. Fødevarestyrelsen
  4. Composition and Legal Aspects of Reptiles and Amphibians Displayed at an Exotic Pet Fair in Warsaw (Poland). Animals, 2026
  5. A preliminary microscopic and molecular epidemiological survey of endoparasites within wild-caught and UK captive-bred reptiles. International Journal for Parasitology: Parasites and Wildlife, 2025
  6. Risk of survival, establishment and spread of Batrachochytrium salamandrivorans (Bsal) in the EU. EFSA Journal, 2018
  7. Safer Hibernation and Your Tortoise (Highfield, Highfield). Tortoise Trust, 2011
  8. Køb og salg (CITES). Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
  9. Dyr og planter omfattet af CITES. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
Fandt du en fejl? Foreslå en rettelse

Skriv, hvad der er forkert, og hvad der bør stå. Vi læser alle forslag og retter, når vi har tjekket det.