herpy
Temaer

Kalk, vitaminer og tilskud

Fælles viden om calcium, vitamin D3, vitamin A og multivitaminer til krybdyr og padder: pudring og hyppighed for unger, voksne og hunner i æglægning, kalk med og uden D3, overdosering, MBD og vitamin A hos padder.

Hvorfor tilskud er nødvendige

Levende foderinsekter er fattige på calcium og indeholder næsten intet vitamin D. Acheta domesticus har et Ca:P-forhold på omkring 0,15:1, og melorme, zophobas og voksmøl er også dårlige calciumkilder (se temaet om foderdyr). Dyr, der kun lever af insekter, får derfor for lidt calcium, medmindre foderet og tilskuddene retter op på det. Hos hunner kommer et ekstra behov til, fordi æggene kræver store mængder calcium.

Tre stoffer spiller sammen:

  • Calcium bygger knogler og skal være til stede i kosten i et passende forhold til fosfor: mere calcium end fosfor, for insektædende krybdyr gerne 2:1 eller derover.
  • Vitamin D3 gør det muligt at optage calcium fra tarmen. Dyr, der får UVB, danner det selv i huden; dyr uden UVB skal have det gennem foderet.
  • Vitamin A holder slimhinder, hud og øjne sunde, og for meget skader lige så meget som for lidt.

Tilskud er derfor en fast del af foderplanen for alle insektædende og de fleste altædende dyr. De erstatter ikke god varme, UVB og varieret foder, men lukker de huller, foderdyrene efterlader.

Planteædere har andre behov. Mange blade og urter har et bedre Ca:P-forhold end insekter, så der er brug for færre tilskud (se afsnittet om planteædere).

Læs mere: Lys og UVB Læs mere: Foderdyr: hold og avl

Calcium, D3, vitamin A og multivitaminer

Tilskud købes som pulver, og produkterne er ikke ens. Læs altid indholdsdeklarationen.

  • Calcium uden D3: typisk ren calciumcarbonat uden fosfor. Giver kalk uden risiko for for meget D3 og er grundpulveret til dyr, der får UVB.
  • Calcium med D3: calciumcarbonat med tilsat vitamin D3. Til dyr uden UVB, til natlige arter og i perioder, hvor UVB-lyset er svagt.
  • Multivitamin: vitamin A, D3, E, B-vitaminer og sporstoffer. Gives sjældnere end kalk, fordi de fedtopløselige vitaminer ophobes i kroppen.
  • Kombinationspulver: calcium og vitaminer i ét. Praktisk, men sværere at dosere præcist.

Formen af vitamin A betyder noget. Færdigdannet vitamin A (retinol, retinylacetat, retinylpalmitat) kan give forgiftning ved for store doser. Betacaroten fra plantekost er den foretrukne kilde for altædende krybdyr, men hvor godt de enkelte arter omdanner det, er dårligt kendt. Hos kamæleoner (Chamaeleo calyptratus, Furcifer pardalis) er for meget færdigdannet vitamin A forbundet med D-vitaminmangel og forkalkning af blødt væv. Fårekyllinger og zophobas, der er opfodret med betacarotenrigt foder, kan selv levere en del vitamin A-aktivitet; melorme og voksmøl gør det dårligere.

Vitaminer nedbrydes af lys, varme og fugt. Opbevar pulveret tørt, køligt og mørkt, og kassér det efter producentens holdbarhedsdato.

Flydende calcium og injektioner til hunner med æglægningsproblemer hører til akutte situationer og gives kun efter aftale med dyrlægen.

Pudring: sådan gør du

Pudring betyder, at foderdyret rystes i tilskudspulver lige før fodringen. Pulveret sidder løst og falder hurtigt af, så tiden fra pudring til måltid skal være så kort som muligt. Gut-loading (se temaet om foderdyr) giver calcium i foderdyrets tarm, som ikke falder af, og de to metoder bruges sammen.

Fremgangsmåde:

  • Kom en portion foderdyr i en lille pose eller bøtte med en knivspids pulver.
  • Ryst forsigtigt, til foderdyrene har fået et tyndt lag, som et drys flormelis. De skal ikke være hvide.
  • Giv dem straks, mens de er levende og bevæger sig.
  • Brug frisk pulver, så det ikke bliver fugtigt og klumpet.

I fugtige terrarier og til vandlevende dyr falder pulveret af næsten med det samme, og her er gut-loading den vigtigste vej. Til de mindste foderdyr, som bananfluer og nyklækkede fårekyllinger, bruges et meget tyndt lag. Pulver, der falder af i terrariet, er spild.

Pudring giver ikke en præcis dosis. Ud over pudringen kan Eublepharis macularius og andre insektædende gekkoer have en flad skål med ren calcium uden D3, så de selv kan tage, hvad de har brug for, især hunner i æglægning. Dyr, der aldrig rører skålen, skal stadig have pudret foder.

Landskildpadder har gavn af en sepiaskal at gnave i som ekstra calciumkilde.

Hyppighed: unger, voksne og hunner i æglægning

Anbefalingerne svinger mellem arter, dyrlæger og producenter. Skemaet herunder er et udgangspunkt for insektædende firben og gekkoer og justeres efter art, UVB, kost og dyrlægens råd. Artens egen vejledning har forrang.

  • Calcium uden D3: på foderdyrene ved hver eller næsten hver fodring, til både unger og voksne. Unger i vækst fodres oftere og får dermed mere kalk.
  • Calcium med D3: 1-3 gange om ugen; færrest gange hos dyr med godt UVB.
  • Multivitamin: omkring en gang om ugen.
  • Hunner i æglægning: kalk ved hver fodring og altid en kalkskål. Hunner, der lægger flere kuld i træk, tømmer deres kalkreserver.
  • Syge og svækkede dyr: efter dyrlægens råd.

Eksempler fra vejledningerne: Eublepharis macularius får kalk ved hver fodring og en gang om ugen kalk med D3 og multivitamin. Pogona vitticeps får kalk på alle insekter og salater og multivitamin 1-2 gange om ugen. Pilegiftfrøer som Dendrobates tinctorius får en blanding af kalk og vitaminer ved hver fodring.

Natlige arter som Eublepharis macularius og Correlophus ciliatus kan leve uden UVB, når de får D3 gennem foderet, men et svagt UVB-lys anbefales også til dem. Med UVB falder behovet for D3 i pulveret.

Skriv doserne ned. Det er let at glemme en dosis eller give den to gange, og et lille skema ved terrariet hjælper.

Hold øje med appetit, afføring og en fast, velformet kæbe og velformede ben. Ændrer noget sig, gennemgås tilskudsplanen med en dyrlæge.

UVB og D3: hvornår er kalk med D3 nødvendig

Hos de fleste dagaktive firben danner huden vitamin D3, når UVB rammer den. Hos unge Pogona vitticeps er to timers UVB om dagen nok til et normalt D-vitaminniveau i blodet, mens D3 i foderet ikke kan løfte niveauet til samme højde. Hos Tiliqua scincoides stiger niveauet kraftigt med UVB, mens en kost med moderat D3 alene giver et lavt niveau, og når lyset fjernes, falder niveauet langsomt over 4-7 måneder. For dagaktive arter er UVB altså hovedkilden, og kalk med D3 er en forsikring, ikke en erstatning.

Kalk med D3 passer til:

  • natlige arter uden UVB og arter, hvor behovet for UVB ikke er kendt
  • dyr under svagt eller gammelt UVB-lys
  • unger i hurtig vækst og hunner i æglægning, hvor behovet er størst.

Kalk uden D3 passer til:

  • dagaktive arter med godt UVB og solplads
  • dyr, der får D3 gennem multivitamin på andre dage.

Kontrollér UVB-lyset: type, afstand til dyret og alder, og sørg for, at det ikke filtreres af glas eller plast. Lamper mister styrke, før de holder op med at lyse, og skiftes efter producentens anvisning (se temaet om lys og UVB).

En dyrlæge kan måle 25-hydroxyvitamin D i blodet, men der findes ikke referenceværdier for alle arter.

Læs mere: Varme og temperatur

Overdosering

For meget er også skadeligt. De fedtopløselige vitaminer (A, D og E) ophobes i kroppen og udskilles langsomt.

  • Vitamin D3: For meget giver forkalkning af blødt væv, nyrer og blodkar og kan være dødeligt. Den præcise grænse for forgiftning kendes ikke hos krybdyr; omkring 5 IU D3 pr. gram foder regnes foreløbigt som den højeste tålte mængde for mange arter. Kalk med D3 ved næsten hver fodring, kombineret med kraftigt UVB og multivitamin, giver risiko.
  • Vitamin A: Et indhold på mere end 100 gange det anbefalede i foderet giver høj risiko for A-vitaminforgiftning. For meget vitamin A kan desuden give D-vitaminmangel, som det er beskrevet hos Chamaeleo calyptratus.
  • Calcium: Meget store mængder hæmmer optagelsen af andre mineraler og kan ved langvarig overdosering give forkalkninger, især hos dyr med dårlige nyrer.
  • Pulver på huden: Hos padder og andre dyr med sart hud kan et tykt lag pulver irritere.

Er dyret sløvt, holder det op med at æde, eller får det hævede led eller fortykkede ben, skal doseringen ses efter og en dyrlæge kontaktes. Skift ikke produkt uden at tjekke, hvad det nye indeholder, for indholdet af D3 og vitamin A varierer meget mellem produkterne.

MBD: følgen af for lidt

Metabolisk knoglesygdom (MBD) er den almindelige betegnelse for ernæringsbetinget sekundær hyperparathyroidisme. Når kalken i blodet falder, trækker kroppen calcium ud af knoglerne, og de bliver bløde. Årsagen er for lidt calcium, for lidt D3 eller UVB, et omvendt Ca:P-forhold, for lav temperatur eller en kombination. Det er den hyppigste knoglesygdom hos krybdyr i fangenskab: i enkelte undersøgelser er den fundet hos op til 84 % af firbenene. Hurtigt voksende planteædende og insektædende firben og skildpadder er mest udsatte.

Tegn:

  • Dårlig appetit, svaghed og muskeltrækninger.
  • Besvær med at gå og bære kroppen.
  • Hævede eller skæve kæber og ben, en blød kæbe.
  • Brud på ryg eller ben, selv ved ringe belastning.
  • Fremfald af kloakken.
  • Lavt calcium øger også risikoen for æglægningsproblemer hos hunner.

Behandling kræver en dyrlæge: væske, calcium (som indsprøjtning, hvis niveauet er meget lavt) og frem for alt rettelse af kost, UVB og temperatur. Skader på knoglerne kan være varige. Forebyggelse er langt lettere: et korrekt Ca:P-forhold, UVB eller D3 efter behov, gut-loading, pudring og tæt opsyn med unger i vækst.

Hos landskildpadder som Testudo hermanni viser sygdommen sig også i skjoldet, som bliver blødt eller vokser skævt. De skal have en kalkrig plantekost og UVB.

Læs mere: Typiske sygdomme og tegn på sygdom

Padder og vitamin A

Padder har særlige behov. De kan ikke selv danne vitamin A eller betacaroten og skal have det gennem føden, og padder i fangenskab får let A-vitaminmangel. Foderinsekter fra opdræt indeholder ofte meget lidt vitamin A.

Det hyppigste tegn på mangel er forandringer i slimhinderne, især i munden, hvor tungen holder op med at fungere (short tongue syndrome). Frøen kan ikke længere fange byttet og bliver sløv og tynd, selv med foderdyr i terrariet, og uden behandling dør den. Mangelen kan også ramme øjnenes bindehinde og kønsorganerne. Små insektædere med en ensformig kost er mest udsatte, og derfor får pilegiftfrøer som Dendrobates tinctorius jævnligt et A-vitamintilskud (se artens vejledning).

Forebyggelse:

  • Brug tilskud med færdigdannet vitamin A, betacaroten eller andre provitamin A-carotenoider; betacaroten alene dækker ikke altid behovet hos padder.
  • Giv foderdyrene en gut-load med vitaminer og betacarotenrigt grønt, som gulerod, sød kartoffel og grønkål.
  • Pudr meget tyndt og lige før fodringen; i fugtige terrarier falder pulveret hurtigt af.
  • Overdosering af færdigdannet vitamin A er også farlig for padder, så følg doseringen.

Calciumbehovet er lige så reelt: hos løvfrøer (Agalychnis lemur) giver en calciumrig gut-load tydeligt tættere knogler end en calciumfattig, også uden UVB. Tilskud er dog ingen garanti, så lad en dyrlæge, der kender padder, se dyr, der taber sig eller misser byttet.

Planteædere og altædere

Planteædende og delvis planteædende firben og skildpadder har andre behov end insektædere, men tilskud har stadig en plads.

  • Plantekost: Mange blade og urter har et godt Ca:P-forhold, fx mælkebøtte (omkring 2,4:1) og kløver, mens frugt som banan (omkring 0,25:1) er fattig på calcium og skal begrænses. Spinat, bladbede og rødbedeblade indeholder oxalat, der binder calcium, og bruges sparsomt.
  • Uromastyx acanthinura: planteæder, der får grønt, blomster og frø, kraftigt UVB og kalk efter artens vejledning.
  • Pogona vitticeps: unge æder mest insekter og pudres som insektædere, mens voksne får mere grønt. Følg skemaet for unge og voksne ovenfor og artens vejledning.
  • Landskildpadder (Testudo hermanni): græs, urter og blade, en sepiaskal at gnave i og UVB. Tilskud efter behov, da planterne ofte dækker en stor del af kalkbehovet.

Planteædere med en varieret, kalkrig plantekost og godt UVB har sjældent brug for store mængder tilskud, og daglig kalk med D3 oven i det giver risiko for forkalkninger. Giv ikke tilskud for tilskuddets skyld, og spørg en dyrlæge, før voksne planteædere får kalk med D3 dagligt.

Altædere skal have tilskud efter, hvor stor en del af kosten der er insekter.

Kilder

  1. Effects of vitamin D3 supplementation and UVb exposure on the growth and plasma concentration of vitamin D3 metabolites in juvenile bearded dragons (Pogona vitticeps). Comparative Biochemistry and Physiology A, 2010
  2. Measuring the Rise and Fall of Plasma 25-Hydroxyvitamin D Concentrations in Blue-Tongued Skinks (Tiliqua scincoides). Veterinary Sciences, 2025
  3. Biochemical and Hepatic Determinants of Reproductive Failure in Reptiles: A Review of Dystocia Pathophysiology and Management. Veterinary Sciences, 2025
  4. Complete nutrient content of four species of commercially available feeder insects fed enhanced diets during growth. Zoo Biology, 2015
  5. Vitamin A (retinoid) metabolism and actions: What we know and what we need to know about amphibians. Zoo Biology, 2014
  6. Nutrition and health in amphibian husbandry. Zoo Biology, 2014
  7. Effects of Two Different Dietary Calcium Concentrations on Bone Density and Skin Microbiome in Lemur Tree Frogs (Agalychnis lemur). Animals, 2026
  8. Digestibility of black soldier fly larvae (Hermetia illucens) fed to leopard geckos (Eublepharis macularius). PLOS ONE, 2020
  9. Disorders and Diseases of Reptiles. Merck Veterinary Manual (pet owner version), 2026
  10. Management and Husbandry of Reptiles. Merck Veterinary Manual, 2026
  11. Bearded Dragons: Feeding. VCA Animal Hospitals
  12. Leopard Geckos: Care and Feeding. VCA Animal Hospitals
Fandt du en fejl? Foreslå en rettelse

Skriv, hvad der er forkert, og hvad der bør stå. Vi læser alle forslag og retter, når vi har tjekket det.