herpy
Temaer

Foderdyr: hold og avl

Fælles viden om foderdyr til krybdyr og padder: de almindelige arter, næringsværdi og Ca:P-forhold, gut-loading, størrelse, avl derhjemme og risici som bid og flugt. Til alle, der fodrer levende eller optøede foderdyr.

Hvad foderdyr skal kunne

De fleste gekkoer, agamer, kamæleoner, skinker, varaner, salamandre og frøer får levende eller optøet foder. Foderdyret er ikke bare kalorier: det bestemmer, hvor meget calcium, fedt, vitamin A og fibre dyret får, og dermed om knogler og hud holder sig sunde. Intet enkelt foderdyr dækker alle behov, så skift mellem flere arter, og tilpas dem til dyret.

Tre ting afgør valget:

  • Størrelse: foderdyret må højst være så bredt som afstanden mellem dyrets øjne, og til små frøer og unger skal det være endnu mindre.
  • Næringsprofil: protein, fedt og især forholdet mellem calcium og fosfor (Ca:P).
  • Praktik: hvor let foderdyret er at skaffe, opbevare og avle, og hvor stor risikoen er for flugt, lugt og bid.

Insektædende gekkoer og agamer skal have levende, bevægeligt bytte, som vækker jagtlysten. Store varaner som Varanus exanthematicus og Varanus albigularis får både insekter og hele byttedyr som mus og rotter. Planteædere som Uromastyx acanthinura får kun få eller ingen insekter; deres behov står i temaet om kalk, vitaminer og tilskud.

Foderdyrene skal være sunde. Døde, udtørrede eller syge insekter, insekter fra marker og haver (pesticider, snyltere) og dyr fra en forsømt koloni giver risiko for forgiftning og infektion. Vask hænderne efter håndtering, fordi både foderdyr og terrariedyr kan bære salmonella.

Læs mere: Kalk, vitaminer og tilskud Læs mere: Karantæne og hygiejne

Næringsværdi og Ca:P-forholdet

Næsten alle almindelige foderinsekter har en ugunstig mineralprofil: lidt calcium og mere fosfor. Acheta domesticus har under 0,3 % calcium i tørstoffet og et Ca:P-forhold på omkring 0,15:1. Melorme, zophobas og voksmøl er også dårlige calciumkilder, og af de fire er det kun zophobas, der indeholder målbart vitamin D. Et omvendt forhold fører over tid til metabolisk knoglesygdom (se temaet om kalk og vitaminer). Kosten som helhed skal have mere calcium end fosfor, for insektædende krybdyr gerne 2:1 eller derover.

Hovedtræk pr. foderdyr; tallene afhænger meget af, hvad foderdyrene selv har ædt:

  • Fårekyllinger (Acheta domesticus, Gryllus bimaculatus, Gryllodes sigillatus): godt protein, moderat fedt, lavt calcium. Gode som hovedfoder, når de gut-loades og pudres.
  • Kakerlakker (Blaptica dubia, Shelfordella lateralis): meget protein, moderat fedt, lavt calcium. Stabilt foder med lidt larm og lugt.
  • Melorme (Tenebrio molitor): mere fedt end fårekyllinger, hård kitin, lavt calcium. Del af kosten, ikke eneste foder.
  • Zophobas (Zophobas morio): meget fedt og energitæt. Afveksling til store dyr.
  • Voksmøl (Galleria mellonella): meget fedt og lidt protein. En godbid til tynde dyr og dårlige ædere, ikke basisfoder.
  • Larver af Hermetia illucens: kan have et positivt Ca:P-forhold på omkring 2,5:1, men det svinger med larvernes foder, og calcium fra hele larver optages dårligt. Larverne mangler vitamin A, D3 og E og erstatter ikke tilskud.
  • Hele mus og rotter: en komplet kost med knogler, men fed og energitæt. Nyfødte mus har et lavere Ca:P-forhold end voksne mus, omkring 0,9:1 mod 1,4:1.

Gut-loading og pudring ændrer profilen kraftigt, så tallene er et udgangspunkt, ikke den endelige næringsværdi.

Læs mere: Typiske sygdomme og tegn på sygdom

Gut-loading

Gut-loading betyder, at foderdyrene får en næringsrig kost, inden de gives videre. Det, foderdyret har i tarmen, bliver en stor del af det, terrariedyret får. Pulver på ydersiden falder hurtigt af, mens calcium i tarmen bliver, hvor det er, så gut-loading giver en mere stabil dosis. Den erstatter dog ikke pudring.

Sådan gøres det:

  • Giv foderdyrene en calciumrig foderblanding i mindst et halvt døgn og gerne et døgn før fodring. Med en blanding på 8 % calcium i tørstoffet har Acheta domesticus fået et positivt Ca:P-forhold allerede efter 6 timer.
  • Brug en færdig gut-load-blanding, eller giv grønkål, rucola, kålrabiblade, gulerod, squash og sød kartoffel. Spinat, bladbede og rødbedeblade er mindre egnede, fordi deres oxalat binder calcium.
  • Giv vand gennem fugtigt grønt, gelé eller vandkrystaller. En vandskål drukner insekterne.
  • Hold kosten varieret; én grøntsag giver et ensidigt næringsindhold.
  • Fjern gammelt foder dagligt, så skimmel og bakterier ikke følger med over i terrariet.

Effekten kan måles: hos løvfrøer (Agalychnis lemur) giver fårekyllinger, der er gut-loadet med en calciumrig blanding, tydeligt tættere knogler i løbet af et halvt år, også uden UVB.

Foderdyr, der har sultet, for eksempel under transport fra forhandleren, er næsten tomme for næring. Giv dem mad og vand i mindst et døgn, før de bruges.

Læs mere: Lys og UVB

Størrelse, mængde og hele byttedyr

Størrelsen styres af terrariedyrets hoved: foderdyret må højst være så bredt som afstanden mellem øjnene. Til unger, små daggekkoer og de mindste frøer (Oophaga pumilio, Ranitomeya-arterne og nyforvandlede Dendrobates tinctorius) betyder det dyr på få millimeter, så bananfluer og springhaler er det, der passer. For store foderdyr giver risiko for kvælning og forstoppelse.

Typiske kombinationer:

  • Små frøer og nyklækkede gekkoer: Drosophila melanogaster, Drosophila hydei, springhaler og nyklækkede fårekyllinger.
  • Unge og små gekkoer, unge kamæleoner: små fårekyllinger, små kakerlaknymfer og små melorme.
  • Eublepharis macularius og andre voksne, mellemstore gekkoer: halvvoksne til voksne fårekyllinger, kakerlakker og melorme, af og til voksmøl.
  • Pogona vitticeps og andre mellemstore firben: voksne fårekyllinger, kakerlakker og græshopper, desuden grønt.
  • Store varaner: store insekter og hele byttedyr.

Mængden følger dyrets alder og aktivitet. Unge insektædende gekkoer fodres hver eller hver anden dag, voksne 2-3 gange om ugen, og giv så meget, som dyret æder på kort tid. Vurdér dyrets foderstand ud fra krop og hale, og følg artens vejledning frem for faste skemaer.

Hele byttedyr som mus og rotter må ikke være tykkere end dyrets krop på det bredeste sted. Giv dem nyaflivede eller optøede og lunede; levende gnavere kan bide og skade dyret. Optø ved stuetemperatur eller i lunkent vand, aldrig i mikrobølgeovn, brug byttet samme dag, og frys det ikke igen. Regler for opdræt og aflivning af gnavere til foder fås hos Fødevarestyrelsen.

Fårekyllinger, der ikke bliver ædt, fjernes inden for et par timer, især om aftenen (se afsnittet om risici).

Fårekyllinger, græshopper og kakerlakker

Fårekyllinger er det mest brugte foderdyr og fås i mange størrelser. Acheta domesticus er den almindeligste, men arten er udsat for et virus, der kan slå hele kolonier ned på kort tid. Gryllus bimaculatus og Gryllodes sigillatus er mindre udsatte, men kan også bære virusset. Fårekyllinger vokser bedst ved 28-30 °C i en tør, ventileret kasse med æggebakker som skjul, og for tæt belægning øger smitten.

Græshopper (Locusta migratoria, Schistocerca gregaria) har hårde bagben, der fjernes til små dyr, men de er et godt, fedtfattigt foder til agamer og kamæleoner. De skal have det varmt, en høj kasse og frisk græs.

Kakerlakker er et stabilt alternativ til fårekyllinger:

  • Blaptica dubia kan ikke klatre på glatte flader og kan ikke flyve, så de er lette at holde i en kasse. De lugter og larmer mindre end fårekyllinger og lever længere i foderkassen.
  • Shelfordella lateralis er mindre og hurtigere og passer til mindre dyr, men klatrer bedre og stikker lettere af.
  • Blaberus giganteus og lignende store arter bruges til store firben.

Kakerlakker ligner fårekyllinger i næringsværdi og gut-loades på samme måde. De skal have stabil varme for at formere sig i godt tempo.

I begge grupper fjernes døde dyr mindst en gang om ugen, og kassen holdes tør. Fugtig bund giver mider, skimmel og dårlig lugt.

Melorme, zophobas, voksmøl og andre larver

Larver af biller og møl er nemme at opbevare og bruges ofte som afveksling.

  • Tenebrio molitor udvikler sig hurtigst ved 25-30 °C. Køligt opbevarede larver udvikler sig langsomt, men under 10 °C stiger dødeligheden. Larver, der skal stå mere end et par uger, skal have klid eller havregryn og lidt friskt grønt. Den hårde hud er svær at fordøje for de mindste dyr.
  • Zophobas morio trives ved 25-32 °C og tåler ikke køling. Larver, der skal forpuppe sig, holdes enkeltvis. Larverne er store og hårde og passer til store dyr, ikke til unger.
  • Galleria mellonella holdes køligt, så larverne ikke forpupper sig for hurtigt. De er fede og bruges kun som enkelte godbidder.
  • Larver af Hermetia illucens sælges levende eller tørrede. Calcium fra hele larver optages dårligt, så de er et supplement og ikke basisfoder.

Døde og mørkfarvede larver kasseres. Voksmøl og zophobas er tilskud til kosten, ikke basisfoder; melorme kan udgøre en større del.

Bananfluer, springhaler og bænkebidere

Små frøer og små gekkoer skal have små, bløde foderdyr. Flere af dem er også en del af bioaktive terrarier.

  • Drosophila melanogaster (de flyveudygtige stammer) og den større Drosophila hydei dyrkes i kulturer ved stuetemperatur. Ved 25 °C går der omkring 10 dage fra æg til flue hos D. melanogaster; D. hydei er langsommere, og køligere kulturer udvikler sig langsommere. Hold flere kulturer i gang med jævne mellemrum, så der altid er nye fluer, og kassér kulturer med mider eller skimmel.
  • Springhaler (Folsomia candida og andre arter) holdes på fugtigt underlag med trækul eller bark og fodres med gær eller korn. De er foder til nyforvandlede frøer og rengøringshold i terrariet, og når de først er etableret i bunden, bliver de der.
  • Bænkebidere (Porcellionides pruinosus, Armadillidium vulgare) æder affald og formerer sig godt, og de små unger er foder til små salamandre og gekkoer. De skal have fugtig bund og et skjul af bark eller blade.

Springhaler og bænkebidere til terrarier sælges og sendes over hele Europa, og med kulturerne og med planter følger ofte tropiske smådyr som snegle, fladorme og tusindben. Hold kasserne lukket, og smid aldrig kulturer, jord eller rester ud i naturen.

Avl af foderdyr derhjemme

Avl sparer penge, giver friskere foder og gør det muligt at gut-loade præcist. Hver art har sine fordele og begrænsninger.

  • Blaptica dubia er den nemmeste: en lukket kasse med æggebakker, stabil varme, tørt foder og lidt frugt eller grønt. Hunnerne føder levende unger, og en koloni med få hanner og mange hunner vokser langsomt, men stabilt. Fra nyfødt nymfe til voksen går der flere måneder.
  • Tenebrio molitor skal have en bakke med klid eller havregryn, æggebakker eller papir og en stabil temperatur på 25-30 °C. Larver, pupper og biller holdes i hver sin bakke. En generation tager flere måneder.
  • Acheta domesticus og Gryllus bimaculatus skal have et fugtigt æglægningsunderlag af jord eller kokosfibre og 28-30 °C. De larmer og lugter en del. Udbyttet er stort, men kolonien kan bryde sammen af virus eller fugt.
  • Zophobas morio skal have 25-32 °C og klid med grønt; larverne forpupper sig, når de holdes enkeltvis.
  • Drosophila og springhaler giver friske små foderdyr på få uger, men kræver nye kulturer med faste mellemrum.

Hold altid kolonien lukket, og brug ikke køkkenrester, der kan have pesticider eller skimmel.

Avl kræver plads, lidt tid hver uge og et sted, hvor lugt og larm ikke generer. Regn ud, hvor mange foderdyr der går om ugen, og køb foder ved siden af, mens kolonien vokser; der går ofte flere måneder, før den giver et stabilt overskud.

Risici: bid, flugt og sygdom

Foderdyr er ikke harmløse.

  • Bid: Fårekyllinger, zophobas og store kakerlakker kan bide dyr, der sover eller ikke kan flytte sig. Bid i hud og øjenlåg giver sår og infektioner, især hos natlige gekkoer, unge dyr og dyr, der er syge eller skal skifte hud. Fjern uædte fårekyllinger inden aften, giv ikke levende gnavere, og hold øje med sår på hoved og tæer.
  • Flugt: Fårekyllinger hopper og klatrer, græshopper flyver, og Shelfordella lateralis klatrer let. En kasse med fint net og tætsluttende låg forebygger problemet. Undslupne foderdyr kan danne kolonier i hjemmet. Slip aldrig foderdyr ud i naturen.
  • Sygdom: Døde dyr og beskidte foderkasser giver bakterier, svampe og mider. Vilde insekter kan bære snyltere, så brug ikke insekter fra marker, haver eller strande. Tætte fårekyllingekolonier er udsatte for virus.
  • Fejlernæring: En ensidig kost med én slags foderdyr giver mangel på nogle næringsstoffer og for meget af andre. Voksmøl og zophobas giver let fedme.
  • Allergi: Støv og skaller fra insekter kan give allergi hos mennesker. Brug maske og handsker, hvis du reagerer.

Bliver et dyr bidt, renses sårene og holdes under opsyn. Ved tegn på infektion, hævelser eller sløvhed skal dyret til en dyrlæge, der kender krybdyr og padder.

Kilder

  1. Complete nutrient content of four species of commercially available feeder insects fed enhanced diets during growth. Zoo Biology, 2015
  2. Effects of Two Different Dietary Calcium Concentrations on Bone Density and Skin Microbiome in Lemur Tree Frogs (Agalychnis lemur). Animals, 2026
  3. Digestibility of black soldier fly larvae (Hermetia illucens) fed to leopard geckos (Eublepharis macularius). PLOS ONE, 2020
  4. Management and Husbandry of Reptiles. Merck Veterinary Manual, 2026
  5. Leopard Geckos: Care and Feeding. VCA Animal Hospitals
  6. Bearded Dragons: Feeding. VCA Animal Hospitals
  7. Effects of Temperature and Density on House Cricket Survival and Growth and on the Prevalence of Acheta Domesticus Densovirus. Insects, 2023
  8. Tissue tropism and viral levels of Acheta domesticus densovirus throughout the house cricket production. Current Research in Insect Science, 2026
  9. Pupal Development and Adult Acclimation Temperatures Influence the Cold and Heat Tolerance in Tenebrio molitor. Insects, 2025
  10. Optimization of Feed Formulation, Feeding Rate, and Plant-Based Supplements for Efficient Rearing of the Superworm Zophobas morio Under Tropical Conditions. Insects, 2026
  11. Exploring the versatility of Drosophila melanogaster as a model organism in biomedical research: a comprehensive review. Fly, 2025
  12. Undesirable immigrants: hobbyist vivaria as a potential source of alien invertebrate species. PeerJ, 2019
Fandt du en fejl? Foreslå en rettelse

Skriv, hvad der er forkert, og hvad der bør stå. Vi læser alle forslag og retter, når vi har tjekket det.