Milk Frog
Trachycephalus typhonius
Trachycephalus typhonius er en stor, nataktiv træfrø med knoldet hud og gyldne øjenkanter. Den lever over et enormt område fra Mellemamerika til det nordlige Argentina, fra regnskov til savanne og haver. Huden udskiller et hvidt sekret, der svider i slimhinder, og pasningserfaringerne er få.
Om arten
Trachycephalus typhonius er en kraftigt bygget træfrø med store øjne, ellipseformede pupiller og en gylden kant om øjnene. Kropsfarven varierer meget, men ofte er ryggen grå eller lysebrun med brune pletter, der er kantet af sort. Bugen er lys og uden tegning, og huden er granuleret med kirtler. Hunnerne er større end hannerne. Arten når op til omkring 8 cm fra snude til kloak, og hannerne er 6-7 cm. Vægten er ikke kendt.
Taksonomien er i bevægelse. Arten er beskrevet af Linné i 1758 som Rana typhonia, men i mange år gik den under navnet Phrynohyas venulosa og senere Trachycephalus venulosus, før slægterne blev lagt sammen. Det, der tidligere blev regnet for T. typhonius, er genetisk set flere arter. Bestandene i det vestlige Ecuador og i Amazonas i Ecuador og Peru er udskilt som Trachycephalus quadrangulum og Trachycephalus macrotis, og hunner af T. macrotis kan blive over 10 cm. Grænserne mellem arterne er ikke endeligt afklaret, og det er derfor usikkert, hvilken af dem et dyr i handlen hører til.
Hudgift: Huden udskiller et hvidt, klæbrigt sekret, som irriterer slimhinder kraftigt og kan give smerte og betændelse i øjnene. Frøen udskiller store mængder, når den forstyrres eller håndteres, og sekretet er giftigt for celler. Giften dannes i frøens egne hudkirtler. Almindelig hudkontakt giver ingen kendte farlige følger, og hudgiften regnes for mild: rør kun frøen, når det er nødvendigt, brug handsker eller et glas, hold hænderne væk fra øjne og mund, og vask dem grundigt bagefter.
Levealderen i fangenskab er ikke kendt. De 8-10 år i boksen er lånt fra slægtningen Trachycephalus resinifictrix, som bliver mindst 8 år i fangenskab.
Udbredelse og levested
Trachycephalus typhonius har et af de største udbredelsesområder blandt Amerikas træfrøer. Den findes fra Mexico gennem Belize, Guatemala, Honduras, El Salvador, Nicaragua, Costa Rica og Panama til Colombia og Venezuela, på Trinidad og Tobago, i Guyana, Surinam og Fransk Guyana og videre gennem Brasilien og Bolivia til Paraguay og det nordlige Argentina. De fleste registrerede fund kommer fra Brasilien, Colombia og Mexico.
Udbredelsen er tegnet efter den nuværende afgrænsning af arten. Fund fra Ecuador og Peru er ikke medregnet, fordi dyrene derfra i dag henføres til andre arter. Arten er vurderet som livskraftig (LC).
Oprindelig udbredelse: Mexico, Belize, Guatemala, Honduras, El Salvador, Nicaragua, Costa Rica, Panama, Colombia, Venezuela, Trinidad og Tobago, Guyana, Surinam, Fransk Guyana, Brasilien, Bolivia, Paraguay og Argentina. Prikkerne er registrerede fund fra GBIF og kan omfatte dyr i fangenskab og indførte bestande. Se arten på GBIF
Levested
Trachycephalus typhonius er tilpasningsdygtig og findes i både tør og fugtig tropisk og subtropisk skov, i buskland og tørt græsland i lavlandet, ved floder, søer og sumpe og i kulturlandskab som marker, græsningsarealer, plantager, haver og byer. Den klarer også stærkt nedbrudt skov. Frøen er nataktiv og sidder i grene og tæt bevoksning.
Haletudserne lever i vandhuller og opdæmmede damme på 50-80 cm dybde med buskvegetation langs bredden, i det nordøstlige Brasilien i regntiden. Temperatur og luftfugtighed i levestederne er ikke målt, så pasningsværdierne herunder bygger på beslægtede træfrøer.
Læs mere: Luftfugtighed, sprøjtning og ventilation Læs mere: Opdræt af haletudser
Pasning
Terrariet
Pasningen af Trachycephalus typhonius bygger på den nært beslægtede Trachycephalus resinifictrix, som er en tilsvarende stor, nataktiv træfrø. Et terrarie på 60 × 40 × 60 cm (længde × bredde × højde) er nok til et par voksne dyr. Slægtningen holdes i 75 × 30 × 45 cm til to-fire dyr og 60 × 40 × 60 cm til fire-fem dyr, så målet her har lidt luft. Arten klatrer meget, så højden tæller mere end bundarealet. Brug et tætsluttende nettag til god ventilation og for at forhindre flugt, og sæt en bagvæg på alle sider undtagen fronten, så dyrene føler sig trygge.
Indret med kraftige grene, drivtræ, hule korkrør og bambusstænger. Frøen sover om dagen i skjul, og skjulene skal sidde højt oppe, ikke på bunden. Levende planter skal være robuste og storbladede, fx Philodendron og større bromelier. Kunstige planter virker lige så godt.
Bunden kan være fugtigt køkkenrulle, kokosfiber eller sphagnum over et drænlag, eller man kan undvære bund og skylle terrariet rent med vand. Undgå grus og små barkstykker, som frøen kan sluge, når den snapper efter foder. Unger holdes bedst i et mindre og mere overskueligt terrarie med enkel indretning, så man kan holde øje med dem.
Læs mere: Terrarieopbygning og bioaktiv bund
Temperatur
Hold terrariet på 24-28 °C om dagen og 18-22 °C om natten. Beslægtede træfrøer holdes ved 24-29 °C om dagen med en nattesænkning på typisk 3-6 °C. Der er ingen vinterhvile.
Frøen tåler en bred temperaturramme og klarer en kortvarig afvigelse, men undgå vedvarende temperaturer over 30 °C. En lille del af terrariet kan være lidt varmere end resten, så dyret selv kan vælge. Skal rummet opvarmes, kan en svag glødepære over nettaget bruges om dagen, og en infrarød pære om natten, hvis det er nødvendigt. Mål temperaturen med et pålideligt termometer både højt oppe og nede i terrariet.
Læs mere: Vinterhvile og årstider
Luftfugtighed og sprøjtning
Luftfugtigheden skal ligge på 60-90 % med en stigning efter sprøjtning. Angivelserne for den beslægtede Trachycephalus resinifictrix går fra 50 til 100 %, men arten lever også i tørre biotoper og er hårdfør, så luften behøver ikke at være mættet hele tiden. Sprøjt terrariet en gang om dagen, gerne om aftenen, når frøen vågner, og lad terrariet tørre lidt op i løbet af dagen for at modvirke svamp og bakterier.
Brug afkloreret postevand, regnvand eller osmosevand til sprøjtning. Frøen vågner ofte af sprøjtningen og kommer frem for at drikke og jage. Står luften stille, eller ligger fugten hele tiden over 90 %, øges risikoen for hudinfektioner. Kontrollér med et hygrometer.
Vand og vandkvalitet
Stil en stor, stabil vandskål i terrariet. Skålen skal være så stor, at frøen kan sidde i den, og vandet skal være lavt, så dyret let kan komme op igen. I naturen yngler slægten i vandfyldte huller og vandsamlinger, og skålen svarer til det. En dybde på nogle få centimeter er nok.
Skift vandet hver dag. Postevand skal behandles med et vandbehandlingsmiddel, der fjerner klor, kloramin og tungmetaller, eller man bruger regnvand eller osmosevand. Padder optager vand og stoffer gennem huden, så brug aldrig sæbe eller rengøringsmidler til skål og inventar. Rens med varmt vand, og fjern ekskrementer og døde foderdyr dagligt. Hele terrariet skal tømmes og skylles grundigt med nogle ugers mellemrum.
Læs mere: Foderdyr: hold og avl
Lys og UVB
Giv 10-12 timers lys om dagen, først og fremmest til planterne. Frøen sover om dagen og er mest aktiv i mørke, så den har ikke brug for kraftigt lys. Et lavt niveau af UVB hjælper frøen med at optage kalken i foderet.
Brug en svag kilde, svarende til Ferguson-zone 2, over en nettet del af låget og ikke bag glas. Giv rigelig skygge og gode skjul, så frøen kan trække sig væk fra lyset. Skift UVB-pæren efter producentens anvisning, typisk efter et halvt til et helt år, fordi effekten falder, selv om pæren stadig lyser.
Foder
Frøen tager det meste, den kan overkomme: fårekyllinger, stuefluer, spyfluer, kakerlakker, orme og andre insekter. Fårekyllinger kan udgøre hovedparten af kosten, og de andre foderdyr gives skiftevis. Et foderdyr må højst være så langt, som frøens hoved er bredt. Unger tager flyveløse bananfluer og små fårekyllinger. Voksne tager også gerne større bytte, men fodring med museunger er unødvendig og gør frøen fed.
Unger fodres hver dag. Voksne får 3-8 foderdyr to til tre gange om ugen; angivelserne for beslægtede frøer svinger fra to til fem fodringer om ugen. Giv foderet, lige før lyset slukkes eller om aftenen. Støv foderet med et fosforfrit kalkpulver med vitamin A og D3: ved hver fodring til unger og ved hver anden til voksne. Fodr fårekyllingerne med frugt, grønt og havregryn, før de serveres.
Frøen er en grisk æder, og dyr, der får for meget foder, bliver hurtigt overvægtige. Tilpas mængden efter kropsformen. Frøen skal have en afrundet, men ikke oppustet krop.
Læs mere: Kalk, vitaminer og tilskud
Adfærd og håndtering
Trachycephalus typhonius er nataktiv og sover om dagen i skjul, ofte højt oppe, mens den bliver aktiv, når lyset slukkes. Som slægtningen Trachycephalus resinifictrix er den formentlig rolig, ikke sky og lidt mere fremme om dagen end andre træfrøer.
Arten kan holdes enkeltvis, parvis eller i en lille gruppe i et terrarie med plads og mange siddepladser. Hold kun dyr af nogenlunde samme størrelse sammen, for den æder alt, den kan gabe over, også mindre artsfæller. Hannerne kalder højt, når de er i yngletilstand.
Frøen bør ikke håndteres. Huden er følsom over for olier og salte fra menneskehud, og frøens hudsekret irriterer slimhinderne. Skal en frø flyttes, så brug en gennemsigtig beholder eller våde, rene handsker.
Avl
Kønsmodenhed og kønsbestemmelse
Hunnerne er større end hannerne, og hannerne kalder, når de er klar til at yngle. Det er det sikreste kendetegn. Frøerne bliver formentlig kønsmodne i løbet af det første eller andet år, som hos slægtningen Trachycephalus resinifictrix. Avl kun med fuldvoksne dyr i god kondition.
Parring
Arten kommer frem og kalder efter regn, og hannerne synger fra vand. Avl af Trachycephalus typhonius i fangenskab er næsten ukendt. Hos slægtningen Trachycephalus resinifictrix udløser en vanddel i terrariet og en kraftigt hævet luftfugtighed kaldeadfærd og parring.
Den samme fremgangsmåde kan forsøges: en periode med lidt sprøjtning og mindre foder, derefter dagligt regn fra sprøjteanlæg eller regnkammer, en stor vandskål eller et vandfyldt hul og god mad. Lykkes det ikke inden for et par uger, så vend tilbage til normal pasning og prøv igen. Forvent støj, for hannerne kalder højt.
Æg og haletudser
Æggene lægges i vand. En lægning kan rumme 100-1.500 æg; tallet er lånt fra slægtningen Trachycephalus resinifictrix. Det betyder, at selv en enkelt vellykket parring kan give hundredvis af haletudser, så vær forberedt på pladsen og arbejdet. Der er ingen yngelpleje.
Flyt skålen eller boksen med æg til et separat akvarie, så de voksne ikke forstyrrer dem. Æggene udvikler sig hurtigt og klækker efter 1-2 døgn. Haletudserne er altædende og lever i naturen af alger, plantedele og små partikler. I fangenskab kan de få knust fiskefoder eller spirulina en gang om dagen, så meget at det meste er ædt inden for et par timer.
Hold haletudserne i et rummeligt akvarie ved omkring 24-27 °C med mild vandbevægelse og et svampefilter, og skift en del af vandet et par gange om ugen. Undgå overbefolkning. Haletudser af nogle arter æder æg og mindre haletudser, så sorter dem efter størrelse, hvis nogle bliver langt større end de andre.
Metamorfose
Æggene klækker efter 1-2 dage, og metamorfosen tager 3-11 uger (21-75 dage) afhængigt af temperaturen. Begge tal er lånt fra slægtningen Trachycephalus resinifictrix. Sent i udviklingen, før benene vokser frem, er haletudserne omkring 4 cm lange.
Når forbenene kommer frem, holder haletudsen op med at æde, fordi munden omdannes. Flyt den nu til en beholder med under 3 cm vand og visne blade, kork eller en grenstump, der stikker op over overfladen, så den ikke drukner. Et skråtstillet akvarie med vand i den ene ende og land i den anden virker også. Haletudserne forvandler sig ikke alle på samme tid. Sæt et net på akvariet, for de små frøer klatrer straks op ad glasset.
Opdræt af unger
De nyforvandlede unger flyttes til en enkel opstilling med fugtigt køkkenrulle, en lav vandskål og et par bredbladede planter. Unger tørrer let ud, så hold dem fugtige og sprøjt dagligt. Bunden skal være let at gøre ren, og små grupper af unger i samme størrelse går fint i et mindre terrarie.
Når halen er optaget, tager ungerne flyveløse bananfluer og små fårekyllinger hver dag. Støv foderet med kalk og vitaminer ved hver fodring. Sortér ungerne efter størrelse, så de mindste ikke bliver udkonkurreret, og for at undgå at de største æder de mindste. Køber man unger, er dyr på 3 cm eller mere lettere at få til at trives end nyforvandlede.
Sundhed og typiske fejl
Trachycephalus typhonius har de samme typiske problemer som beslægtede træfrøer i fangenskab:
- Hudirritation og betændte øjne efter kontakt med frøens hudsekret. Skyl straks med rigeligt rent vand, og søg læge, hvis smerten eller rødmen ikke går væk.
- Udtørring og for høj temperatur. Tegnene er sløvhed, rynket hud og strakte ben. Kontrollér termometer og hygrometer med det samme.
- Overvægt af for meget og for fedt foder. Giv almindelige insekter, og lad frøen ikke spise sig fed.
- Knoglesvækkelse på grund af for lidt kalk, D3 og UVB. Brug kalk og vitaminer, og giv lavt UVB.
- Parasitter og smitsomme sygdomme som chytridsvamp, især hos vildfangne dyr. Køb opdrættede dyr, hvis de findes, hold nye dyr i karantæne, og brug separate redskaber.
En sund frø sidder i terrariets øvre del om dagen, har en kraftig, men ikke oppustet krop, intakt hud uden sår, hævelser eller misfarvede områder og en god appetit. Søg en dyrlæge med forstand på padder, hvis frøen holder op med at æde, har rystelser, sår, hævelser eller rødlige eller vattede områder på huden, især på bugen og indersiden af bagbenene.
Læs mere: Karantæne og hygiejne Læs mere: Køb af dyr: opdræt, vildfang og transport
Spørg altid dine kloge bekendte
Vejledningen er et godt sted at begynde, men den kan ikke erstatte erfaring. Dyr er forskellige, og meget af det vigtigste lærer man af dem, der har holdt arten i årevis. Tal med en avler, en erfaren holder eller en dyrlæge med forstand på krybdyr og padder, før du anskaffer dyret - og igen, hvis noget ser forkert ud.
Kilder
- Veined tree frog. Wikipedia
- Trachycephalus typhonius. Wikipedia
- Trachycephalus. Wikipedia
- Trachycephalus typhonius (Linnaeus, 1758). GBIF
- Systematics of Ecnomiohyla tuberculosa with the description of a new species and comments on the taxonomy of Trachycephalus typhonius. ZooKeys (Ron m.fl.), 2016
- Defence Against Desiccation and Predation in Lophyohylini Casque-Headed Tree Frogs. Toxins, 2025
- Discovering the diversity of tadpoles in the mid-north Brazil: morphological and molecular identification, and characterization of the habitats. PeerJ, 2023
- Amazon Milk Frog Care Sheet (beslægtet art, Trachycephalus resinifictrix). Reptiles Magazine (Devin Edmonds), 2014
- Amazon Milk Frog (beslægtet art, Trachycephalus resinifictrix). Amphibian Care (Devin Edmonds), 2005
- Pasningsvejledning for Mælkefrø (beslægtet art, Trachycephalus resinifictrix). Frøgruppen (Michael N. Larsen), 2009
- Breeding Amazon Milk Frogs (beslægtet art, Trachycephalus resinifictrix). Reptiles Magazine (Devin Edmonds), 2013
- Amazon Milk Frog Breeding (beslægtet art, Trachycephalus resinifictrix). Reptiles Magazine