herpy
Frøer

Reinwardt's Flying Frog

Rhacophorus reinwardtii

Rhacophorus reinwardtii er en stor, nataktiv flyvefrø fra Javas skove. Den er jadegrøn med sort svømmehud mellem fingre og tæer, som den bruger til at glide fra træ til træ. Hunnerne bliver op til 8 cm, hannerne omkring 6 cm. Arten kræver et højt, luftigt terrarie og svale temperaturer, og der er kun lidt viden om avl i fangenskab.

Familie: Rhacophoridae Tidligere navn: Hyla reinwardtii Udgivet

Faktaark (1 side) Hele vejledningen (PDF)

Om arten

Rhacophorus reinwardtii er en slank, langbenet træfrø med store hæfteskiver og kraftig svømmehud på alle fire fødder. Ryggen er lys til mørk jadegrøn, ofte med små sorte pletter på ryg og hoved, og svømmehuden er sort. Hannerne kan have orange, gule, grønne, lilla og sorte farver på bugens sider. Øjnene er lysegrønne, lysegule eller lysegrå med vandret pupil, og voksne dyr har en lille, firkantet hudflig ved kloakken. Med den udspilede svømmehud kan frøen glide i en skrå bane fra et højt punkt til et lavere, op til omkring 15 m.

Hunnerne er større og kraftigere end hannerne: hunner bliver op til ca. 8 cm, hanner op til ca. 6 cm. Fra omkring 12-14 måneders alder er forskellen tydelig. Vægten er ikke dokumenteret.

Arten blev beskrevet af Hermann Schlegel som Hyla reinwardtii og er opkaldt efter naturforskeren Caspar Georg Carl Reinwardt, der var med til at grundlægge den botaniske have i Bogor på Java. Indtil 2006 blev en lang række nært beslægtede flyvefrøer fra hele Sydøstasien regnet til arten. Siden er bestandene fra Kina, Laos, Thailand og Vietnam skilt ud som R. kio, dem fra Malayahalvøen og det sydlige Thailand som R. norhayatiae, dem fra det sydlige Vietnam som R. helenae og dem fra Sabah og Sarawak på Borneo som R. borneensis. R. reinwardtii i snæver forstand findes kun på Java.

Det har betydning for pasningen. Dyr i handlen stammer ofte fra Malayahalvøen og kan derfor være R. norhayatiae eller en af de andre beslægtede arter, og mange af tallene nedenfor gælder sådanne dyr. Er oprindelsen uklar, så regn med, at dyrene kan være en anden art.

Frøen er sky og nataktiv og skal ikke håndteres. Den springer og glider voldsomt, når den bliver forskrækket, og vildfangne dyr kommer let til skade i for små terrarier.

Hudgift: Arten har intet kendt giftigt hudsekret. Det er ikke en garanti: vask som altid hænder før og efter arbejde i terrariet, og rør ikke ved øjne og mund bagefter.

Levealderen er ikke kendt. Som andre træfrøer af samme størrelse bliver den formentlig mindst 5 år i fangenskab, og sandsynligvis længere med god pasning; 10 år er et skøn.

Læs mere: Køb af dyr: opdræt, vildfang og transport

Udbredelse og levested

Rhacophorus reinwardtii er i snæver forstand endemisk for Java i Indonesien, hvor den er registreret fra omkring 20 til 1.800 m over havet. Habitatmodeller viser, at kun godt en fjerdedel af øen er egnet for arten, og at de bedste områder er de store, sammenhængende skove i Vest- og Centraljava. I Østjava lever den mest i bjergene, hvor skovene er mere opsplittede.

Ældre angivelser af et langt større område med Sumatra, Malayahalvøen, Borneo, Thailand, Laos, Vietnam og Kina stammer fra tiden, før de beslægtede arter blev skilt ud. Kortet viser kun Java.

Oprindelig udbredelse: Indonesien. Prikkerne er registrerede fund fra GBIF og kan omfatte dyr i fangenskab og indførte bestande. Se arten på GBIF

Levested

Rhacophorus reinwardtii lever i trækronerne i primær og sekundær regnskov og i skovbryn og agroskov nær landsbyer. Omkring Malang i Østjava lever frøerne mest i plantager og skovkanter mellem 660 og 1.094 m, hvor de sidder 2,5-5,5 m over jorden i tæt vegetation, helst på planter med store blade som taro, banan, kaffe og avocado. De lever både enkeltvis og i grupper.

Til yngel kommer frøerne ned og samles ved tæt bevoksede damme, vandreservoirer i plantager og vandpytter langs vejene. Arten er en såkaldt eksplosiv yngler: i yngletiden samles op til 10-15 dyr på ét sted, og hannerne er omkring tre gange så mange som hunnerne. På levestederne omkring Malang er lufttemperaturen 18,5-25,3 °C og luftfugtigheden 82-100 %, og vandet i yngledammene er 20,5-24,6 °C.

Arten er nataktiv og skjuler sig i løvet om dagen. Føden i naturen er dårligt kendt.

Læs mere: Luftfugtighed, sprøjtning og ventilation

Pasning

Terrariet

Terrariet skal være højt og luftigt. Til 3-4 opdrættede voksne er mindstemålet omkring 45 × 45 × 60 cm, og større er bedre for en frø, der glider. Vildfangne dyr skal have langt større terrarier og kan alligevel let skade sig, når de springer rundt om natten. Køb derfor opdrættede dyr.

Inventaret skal give mange siddepladser og plads til at springe. Brug planter med store, solide blade, lodrette grene og en bagvæg af kork, og hold midten af terrariet nogenlunde fri, så frøen ikke rammer glasset. Robuste planter som Philodendron og Epipremnum tåler en tung frø. Bunden kan være en fugtholdende, levende bund med sphagnum og visne blade, eller en skumplade, der holder på fugten og er nem at gøre ren. Et net i hele låget sørger for, at luften ikke står stille.

Temperatur

Hold terrariet på 21-24 °C om dagen, svarende til almindelig stuetemperatur, og lad det gerne falde til 18-21 °C om natten. Arten tåler korte perioder op til 27-28 °C, men er en bjergart, der foretrækker det køligt. I naturen er lufttemperaturen 18,5-25,3 °C.

Gå ikke over 28 °C, og brug ikke varmelamper. Hold øje med rummets temperatur om sommeren, og kontrollér med et digitalt termometer. Vinterhvile er ikke dokumenteret.

Læs mere: Vinterhvile og årstider

Luftfugtighed og sprøjtning

Luftfugtigheden skal ligge på 70-90 %. Terrariedyr klarer sig ved 60-80 %, mens luftfugtigheden i naturen er 82-100 %. Sprøjt jævnligt med afkloreret postevand, regnvand eller osmosevand, og lad terrariet tørre lidt op i løbet af dagen, så luften ikke står stille. Et net i hele låget og en lav vandskål hjælper begge dele.

Ser du rynket hud eller en sløv frø, så øg fugten og sænk temperaturen med det samme.

Vand og vandkvalitet

Stil en stabil, lav vandskål i terrariet, som frøen kan sidde i om natten. 2-3 cm vand er nok, så frøen let kommer op igen. Skift vandet, så snart det er snavset, og helst hver dag eller hver anden dag. Brug afkloreret postevand, regnvand eller osmosevand, og brug aldrig sæbe eller rengøringsmidler nær vandet, fordi padder optager stoffer gennem huden. Vandet skal have samme temperatur som luften.

Lys og UVB

Frøen er trælevende, og en svag UVB-kilde af den type, der bruges til tropiske skovdyr, anbefales. Det er ikke undersøgt, om arten har brug for den, så giv altid skyggefulde steder, frøen kan trække sig tilbage til.

Brug LED-lys, der er kraftigt nok til planterne, og undgå lamper, der varmer. Hold en fast døgnrytme; frøen er nataktiv og bliver stresset af uro i terrariet om dagen.

Læs mere: Lys og UVB

Foder

Rhacophorus reinwardtii æder levende insekter. Fårekyllinger kan bruges hele livet, fra ca. 3 mm til unge dyr op til ca. 25 mm til voksne, suppleret med små kakerlakker, soldaterfluelarver og en sjælden voksmøllarve som godbid. Unge frøer på omkring 2-3 cm tager fårekyllinger på ca. 6 mm.

Hvor ofte arten skal fodres, er ikke dokumenteret. Giv små portioner, og fjern foderdyr, der ikke bliver spist. Støv foderet med kalk, og giv et vitamintilskud med D3 nogle gange om måneden, som det er almindeligt for træfrøer.

Læs mere: Foderdyr: hold og avl Læs mere: Kalk, vitaminer og tilskud

Adfærd og håndtering

Arten er nataktiv og sky og tilbringer dagen skjult mellem bladene; det meste af tiden sidder den på glasset eller på inventaret. Den lever mest for sig selv, men kan holdes i små grupper med kun lidt aggression uden for yngletiden. Hold derfor et par eller en lille gruppe i et rummeligt terrarie med mange siddepladser.

Frøen bør så vidt muligt ikke håndteres, fordi huden er tynd og følsom. Ved rengøring flyttes den med en fugtig, blød plastikbøtte. Den springer og glider voldsomt, når den bliver forskrækket, og vildfangne dyr støder ofte ind i glasset. Plant tæt foran glasset, så der ikke er store, åbne glasflader.

Avl

Kønsmodenhed og kønsbestemmelse

Fra omkring 12-14 måneders alder er kønsforskellen tydelig. Hunnerne er større og meget rundere, og æggene kan ses gennem huden, når de er udviklede. Hannerne er mindre og slankere, kalder, når de holdes vådt, og får synlige parringspuder. Hvornår dyrene er kønsmodne, er ikke dokumenteret, og unge dyr er svære at kønsbestemme. Hold flere dyr sammen, og sortér, når kønnene kan ses.

Parring

I naturen kommer frøerne ned fra trækronerne og samles ved dammene, hvor hannerne kalder. Parringen begynder i vandet, og derefter kravler parret op i vegetationen over vandet. I terrariet kræver arten en årstidscyklus og et regnkammer for at yngle, som andre tropiske træfrøer.

Metoden er ikke afprøvet med Rhacophorus reinwardtii, men hos en anden skumrede-bygger, Zhangixalus arboreus, sætter det gang i ynglen at sprøjte terrariet hver aften i en periode, give ekstra foder og derefter køre et regnanlæg 20 minutter ad gangen med cirka tre timers mellemrum om dagen og en time i træk om natten. Hannerne begynder da at kalde næsten med det samme.

Æg og haletudser

Hunnen laver en skumrede ved bunden af blade over vandet og pakker æggene ind i bladene. Skummet holder æggene fugtige, og en rede rummer 130-180 gullige æg på omkring 4 mm. Forældrene forlader reden og passer hverken æg eller haletudser.

Når haletudserne klækker, falder de ned i vandet under reden. Sørg derfor for et vandparti på mindst 8 cm under de blade, hvor frøerne kan lægge, eller klip bladet af, og hæng det op over et akvarium.

Pasningen af haletudserne er ikke kendt for arten, men pasningen af Zhangixalus arboreus kan bruges som udgangspunkt: 18-20 °C, 8 cm vand med korkstykker og vandplanter og et dagligt vandskift på 5-10 %. Haletudserne æder spirulinatabletter, der synker til bunden, men ikke salat, agurk og grøntflager.

Læs mere: Opdræt af haletudser

Metamorfose

Larverne klækker efter omkring 5 dage og begynder metamorfosen efter omkring 85 dage. Tallet er usikkert og kun et pejlemærke; hos Zhangixalus arboreus tager det kun omkring seks uger.

Når forbenene kommer, holder haletudserne op med at æde og skal have nem adgang til land: sænk vandstanden, læg kork eller grene i vandet, og hav låg eller net på akvariet, så de nyforvandlede frøer ikke slipper ud. Sørg for en fugtig overgang til land med planter og våde skjulesteder.

Opdræt af unger

De nyforvandlede unger skal i et lille, fugtigt terrarie med fugtigt køkkenrulle, planter og en lav vandskål. Luftfugtigheden skal være høj i starten, 80 % eller mere. Giv små, støvede fårekyllinger eller bananfluer, få og ofte, når halen er optaget, og sortér efter størrelse, så de mindste ikke bliver udkonkurreret. Ved 2-3 cm tager ungerne fårekyllinger på ca. 6 mm. Hold dem i et mindre terrarie, til de er store nok til at klare sig blandt de voksne.

Sundhed og typiske fejl

Almindelige problemer hos træfrøer i terrarier er:

  • Udtørring og for høj temperatur. Tegnene er sløvhed, rynket hud og udstrakte ben. Arten foretrækker det køligt, så hold øje med termometer og hygrometer.
  • Skader fra spring mod glasset. Især vildfangne dyr slår sig, når de glider rundt om natten.
  • Smitsomme sygdomme og parasitter, især hos vildfangne dyr. Køb opdrættede dyr, hold nye dyr i karantæne, og brug separate redskaber.
  • Ensidig kost eller mangel på kalk og D3, som kan give knoglesvækkelse. Variér foderet.

Søg en dyrlæge med forstand på padder, hvis frøen holder op med at æde, har sår, hævelser eller rødlige områder på huden, eller sidder mat på bunden.

Læs mere: Karantæne og hygiejne

Spørg altid dine kloge bekendte

Vejledningen er et godt sted at begynde, men den kan ikke erstatte erfaring. Dyr er forskellige, og meget af det vigtigste lærer man af dem, der har holdt arten i årevis. Tal med en avler, en erfaren holder eller en dyrlæge med forstand på krybdyr og padder, før du anskaffer dyret - og igen, hvis noget ser forkert ud.

Kilder

  1. Black-webbed Flying Frog - Rhacophorus reinwardtii (Captive Bred): care information. Josh's Frogs
  2. Java-Flugfrosch (Rhacophorus reinwardtii). Zootier-Lexikon, 2025
  3. Habitat Suitability Modelling of Rhacophorus reinwardtii (Schlegel, 1840) in Java, with Notes on Habitat Characteristics from Malang Region-East Java. Journal of Tropical Biodiversity and Biotechnology (Kurniawan m.fl.), 2024
  4. Black webbed Flying Tree Frog (Rhacophorus reinwardtii). Gone Froggin, 2023
  5. It's a foam party: breeding Japanese flying frogs. Exotics Keeper Magazine
  6. Rhacophorus reinwardtii. Wikipedia
  7. Rhacophorus reinwardtii (Schlegel, 1840). GBIF
Fandt du en fejl? Foreslå en rettelse

Skriv, hvad der er forkert, og hvad der bør stå. Vi læser alle forslag og retter, når vi har tjekket det.