Giant Monkey Frog
Phyllomedusa bicolor
Phyllomedusa bicolor er en af verdens største træfrøer: en rolig, voksbelagt klatrer fra Amazonas, der går langsomt på grene i stedet for at hoppe. Den er nataktiv, lever af insekter og kræver et højt, luftigt terrarie med moderat fugt, ikke den våde regnskovsluft, som de fleste andre træfrøer får.
Om arten
Phyllomedusa bicolor er en kraftig, limegrøn træfrø med hvid til cremegul bug. Læber, bryst og forben har få hvide pletter med mørk kant, og pletterne bliver tættere på flanker og baglår. Fingrene er gennemsigtigt brune med store, grønne hæfteskiver, og bag hvert øje sidder en tydelig kirtelvold. Iris er mørkegrå. Hunnerne bliver 11-12 cm og hannerne 9-10 cm fra snude til kloak, og hunnerne er tungere og mere buttede. For enkelte bestande er der angivet op til 15 cm.
Frøen går i stedet for at hoppe. Den klatrer langsomt og forsigtigt, hånd over hånd, og kan sidde urørlig på en gren eller oven på et blad, også i dagtimerne. Huden er dækket af et tyndt lag af voksagtige lipider, som den selv smører ud med bagbenene, og som beskytter mod udtørring og stærkt lys. Det er derfor, arten tåler langt mere sol og tørre perioder end andre træfrøer.
Huden indeholder desuden bioaktive peptider, bl.a. opioide stoffer som dermorphin og deltorphiner, som er et kemisk forsvar. Sekretet bruges i visse ritualer i Amazonas og kan give kraftige kropslige reaktioner, når det kommer ind i blodet, fx gennem brændsår. Ved normal omgang med dyret er skader ikke dokumenteret, men man bør undgå at håndtere frøen, og hænderne vaskes bagefter. Giften stammer fra frøens egne kirtler og ikke fra føden, og det er ikke dokumenteret, om dyr i fangenskab har et svagere sekret.
Arten blev beskrevet i 1772 af Pieter Boddaert som Rana bicolor. Den hørte længe til familien Hylidae og regnes nu til Phyllomedusidae. Der findes ingen kendte farvevarianter, men mængden af pletter varierer fra dyr til dyr. Hannerne får brunstknuder i yngletiden. Tallene for levetid er usikre: op til 10 år er dokumenteret, og 15 år eller mere er muligt.
Udbredelse og levested
Phyllomedusa bicolor lever i Amazonas-bassinet og de omkringliggende lavlande: i det nordlige og vestlige Brasilien, det sydøstlige Colombia (Amazonas), det nordlige Bolivia, det sydlige og østlige Peru og dele af Venezuela. Den findes også i Guyana, Surinam og Fransk Guyana, og der er en isoleret bestand i cerrado i delstaten Maranhão i det østlige Brasilien.
Udbredelsen er stor og sammenhængende, og arten er almindelig inden for sit område.
Oprindelig udbredelse: Brasilien, Colombia, Bolivia, Peru, Venezuela, Guyana, Surinam og Fransk Guyana. Prikkerne er registrerede fund fra GBIF og kan omfatte dyr i fangenskab og indførte bestande. Se arten på GBIF
Levested
Frøen lever i det øvre og midterste lag af regnskoven og i galleriskov langs vandløb, hvor den sidder på blade, bark og grene i alle højder. Den holder til nær vandløb, damme og andet stille vand, fordi æggene skal lægges over vandet. I modsætning til mange andre træfrøer sidder den ofte åbent og højt oppe, hvor der er sol og meget luftbevægelse.
Klimaet er varmt og fugtigt med en tydelig regntid, og ynglen topper i regntiden. Hannerne kalder fra træerne, især i forbindelse med kraftige regnskyl og trykskift. Døgnet er varmt om dagen og lidt køligere om natten. Netop skiftet mellem en tør periode og en pludselig regntid er det, der får frøerne til at yngle i fangenskab.
Pasning
Terrariet
Frøen bruger højden og skal have et højt, godt ventileret terrarie. Til to voksne dyr, en han og en hun, er 45 × 45 × 60 cm (længde × bredde × højde) minimum, og højere er bedre. Hver ekstra voksen frø kræver cirka 40-75 liter mere, og angivelserne svinger inden for det interval. Et terrarie på 90 × 45 × 90 cm rummer fem voksne, så en gruppe kræver et stort, ofte specialbygget terrarie. Net eller store ventilationsflader i siderne og toppen er vigtigt, fordi stillestående luft er en risiko for en frø, der sidder højt i kronerne i naturen. Ungdyr under 4-5 cm skal til gengæld have et mindre terrarie med begrænset ventilation, fordi de tåler tørhed dårligere end de voksne.
Indret med mange vandrette og skrå grene i forskellige højder, så frøen kan klatre, og med brede, stærke blade, fx pothos, philodendron eller heliconia, som den kan sidde på. Grenene skal være tykke nok til, at frøen kan gribe dem sikkert. Som bund fungerer en bioaktiv opbygning: drænlag af lerkugler, en barriere, en fugtholdende jordblanding, et lag sphagnum og løvlag øverst, med springhaler og bænkebidere som oprydningshold. Til ungdyr og karantæne kan fugtigt køkkenrulle bruges. Rengør med varmt vand og uden rengøringsmidler.
Læs mere: Terrarieopbygning og bioaktiv bund Læs mere: Foderdyr: hold og avl Læs mere: Karantæne og hygiejne
Temperatur
Om dagen skal der være 22-27 °C i terrariet, og omkring 24 °C er ideelt. Om natten må temperaturen falde til 18-22 °C, og et fald på nogle grader gør godt. Et lille varmt sted på en gren må gerne nå omkring 29 °C, men angivelserne for, hvornår varmen bliver farlig, svinger fra 29 til 32 °C. Hold derfor temperaturen sikkert under 30 °C, og mål med et digitalt termometer på flere højder samt et infrarødt termometer ved det varmeste sted.
Varme er den største risiko. Placér ikke terrariet i sol bag glas, hvor temperaturen stiger hurtigt. De fleste danske stuer kræver kun ekstra varme i vinterhalvåret, fx fra en varmepære eller en varmemåtte, styret af en termostat og altid ude af rækkevidde, så frøen ikke kan brænde sig. Vinterhvile er ikke dokumenteret som nødvendig, men en kølig, tørrere periode med kortere dage bruges til at stimulere yngel (se Avl).
Læs mere: Varme og temperatur Læs mere: Vinterhvile og årstider
Luftfugtighed og sprøjtning
Luftfugtigheden skal være moderat og ikke tropisk vådt. Voksne dyr trives ved 50-60 %, og 40-70 % tåles. Under 40 % er der risiko for udtørring, og over 70 % i længere tid kan give luftvejsinfektioner. Ungdyr har brug for højere fugt og et lukket terrarie, og de bør holdes ved 70 % eller mere, til de er omkring 4-5 cm.
Sprøjt let om aftenen med lunkent vand, så fugten stiger til 60-70 %, og lad terrariet tørre op i løbet af dagen. Der må ikke stå vand på bladene hele dagen. Et regnanlæg eller en forstøver kan sættes til at køre om natten. Mange dyr bryder sig ikke om direkte sprøjtning, så ram bladene og væggene mere end frøen. Hold øje med et hygrometer, og sørg for, at luften altid bevæger sig.
Læs mere: Luftfugtighed, sprøjtning og ventilation
Vand og vandkvalitet
Stil en stor, men lav vandskål på bunden, så frøen kan lægge sig og suge vand. Vanddybden skal være 2-4 cm og aldrig så dyb, at en lille frø ikke kan sidde med hoved og overkrop over vand. Arten er ikke en god svømmer, og skålen skal have en nem rampe ud, fx sten eller en gren. Skift vandet hver dag.
Padder optager vand og stoffer gennem huden. Brug derfor regnvand, osmosevand tilsat mineraler eller afkloreret postevand, og undgå sæbe, rengøringsmidler og kemikalier på hænder og redskaber. Til yngel skal der være en dybere vanddel eller et akvarium under de grene, hvor æggene lægges (se Avl).
Lys og UVB
Planterne og dagsrytmen er det vigtigste. Brug et LED-lys eller et rør, der egner sig til planter, 12 timer om dagen og mørke om natten. Frøen er nataktiv, men sidder ofte åbent om dagen og tåler lys langt bedre end andre træfrøer.
Der er ikke dokumentation for, at P. bicolor har brug for UVB, men svagt UVB i den ene ende af terrariet giver sandsynligvis ingen skade, fordi arten sidder åbent i naturen. Brug i så fald en lav dosis, og tilbyd altid skygge og blade at gemme sig bag. Varme spotlamper skal bruges med forsigtighed, fordi de både hæver temperaturen og tørrer luften.
Foder
Frøen er en nataktiv jæger, der ligger på lur og tager levende insekter, som bevæger sig. Voksne dyr får fårekyllinger i passende størrelse (3-5 uger gamle), dubia-kakerlakker, silkeorme, hornorme og voksmøllarver. Til nyforvandlede unger passer Drosophila hydei eller bananfluer og 3-4 mm fårekyllinger. Insekterne skal være mindre end afstanden mellem frøens øjne, og for store byttedyr kan give kloakprolaps.
Giv voksne dyr føde 2-3 gange om ugen og unger oftere, hver anden dag. Insekterne pudres vekselvist med kalk med D3-vitamin og et multivitamin, og foderdyrene fodres godt op i forvejen. Frøen kan med tiden lære at tage føde fra en pincet. Store voksne tager små nøgne museunger, men de er unødvendige og bør højst gives sjældent.
Læs mere: Kalk, vitaminer og tilskud
Adfærd og håndtering
P. bicolor er en rolig frø, der kan sidde stille i timevis, og den bliver sjældent stresset af dagslys. Den bør alligevel ikke håndteres mere end nødvendigt: huden er tynd og gennemtrængelig, og hudsekretet er bioaktivt, så hænderne vaskes bagefter. Skal frøen flyttes, så gå fra siden med en fugtet, ren hånd eller et plastikkrus.
Arten kan holdes parvis eller i en lille gruppe med flere hunner, så længe terrariet er stort nok. Hanner må ikke gå sammen, fordi de kæmper om territorium og hunner. Den eneste undtagelse er ved et forsøg på at få dem til at yngle, hvor man skal holde øje med skader. Hannerne kalder højt, især i forbindelse med trykskift og regn.
Avl
Kønsmodenhed og kønsbestemmelse
Kønnene er svære at skelne som unge. Det tager typisk 12-18 måneder, før forskellene er tydelige. Hunnerne er større og mere buttede, op til 11-12 cm, mens hannerne bliver 9-10 cm. Hannerne får brunstknuder i yngletiden og kalder højt. Alder ved kønsmodenhed er ikke dokumenteret. Da kønnet er svært at afgøre, bør man anskaffe flere dyr, hvis man vil have et par.
Parring
Arten yngler kun i fangenskab, hvis der skabes en tydelig årsrytme. Giv en tør periode på cirka en til to måneder med mindre sprøjtning, lidt køligere nætter og færre fodringer, og følg den af en pludselig, kraftig regntid: massiv sprøjtning, regnanlæg og mere fugt i flere uger. Hanner, der er klar, sidder åbent og kalder højt. Hannen går ned til hunnen og klatrer på hendes ryg i amplexus. Hanner kæmper om hunnen med hovedet og bagbenene, så hold øje med skader.
Æg og haletudser
Hunnen lægger æggene i en gelémasse i en rede af sammenfoldede blade over vandet, i naturen omkring 70 cm oppe og i terrariet ofte omkring 30 cm. Det bliver omkring 600 klare æg pr. lægning. Hannen hjælper med at samle bladene. Der er ingen dokumenteret pleje af æggene ud over det.
Sørg for store, stærke blade over en vanddel eller akvarium med lav vandstand. Når æggene klækker, falder haletudserne i vandet. Haletudserne er fritsvømmende og skal have et tilstrækkeligt stort, filtreret vandparti eller et separat akvarium (fx 40-75 liter til op til 30 haletudser). Hold vandet ved cirka 24 °C, skift 25-30 % ugentligt og mere hos store haletudser. Foder med algetabletter, fiskeflager og blade, fx mælkebøtteblade.
Læs mere: Opdræt af haletudser
Metamorfose
Æggene klækker efter cirka 7-14 dage, afhængig af temperaturen. Tages bladet med æggene ud, lægges det i en lukket boks over lidt vand ved omkring 24 °C, så æggene ikke er helt under vand. Haletudserne gennemgår metamorfose efter cirka 80-100 dage (hos beslægtede arter generelt 40-90 dage).
Når forbenene kommer, skal haletudserne flyttes til lavt vand, 1-2 cm, med et skråt blad eller en gren, så de kan komme op på land. Når halen er optaget, flyttes ungerne til et lille, fugtigt terrarie med køkkenrulle eller sphagnum.
Opdræt af unger
De nyforvandlede unger er små og følsomme. Hold dem i en lille, fugtig beholder med køkkenrulle eller sphagnum, gemmesteder og små grene, og sprøjt dagligt. Giv 2-3 bananfluer eller Drosophila hydei ved første måltid, og fodr hver anden dag. Giv ikke for mange fluer på én gang, og tilbyd først små fårekyllinger (3-4 mm) efter en til to uger, da for store byttedyr kan give kloakprolaps.
Ungerne bør holdes fugtigt og ikke for ventileret, til de er 4-5 cm. Derefter flyttes de til et mere ventileret terrarie. Grupper af samme størrelse kan holdes sammen i nogle uger.
Sundhed og typiske fejl
Arten er hårdfør, når temperatur og fugt er rigtige. De typiske problemer er:
- For lav fugt under 40 %, som giver udtørring, især hos ungdyr.
- For høj fugt og stillestående luft, som giver luftvejsinfektioner.
- Temperaturer over 30 °C, som kan være livsfarlige.
- Snudeafskrabninger i for små terrarier eller efter transport. De behandles efter dyrlægens anvisning.
- Kloakprolaps hos unger, der får for store eller for mange foderdyr.
- Lungeorm (Rhabdias) og andre rundorme, som især ses hos vildfangede dyr og skal behandles af en dyrlæge. Ivermectin på huden har vist sig dødeligt for beslægtede træfrøer, så brug aldrig medicin uden dyrlægens råd.
Vildfangede dyr er ofte stressede og har parasitter. Køb opdrættede dyr, hvis det er muligt. Et sundt dyr er fyldigt, har klare øjne og et godt greb. Søg dyrlæge med erfaring i padder, hvis frøen taber sig, holder op med at æde eller bliver slap.
Spørg altid dine kloge bekendte
Vejledningen er et godt sted at begynde, men den kan ikke erstatte erfaring. Dyr er forskellige, og meget af det vigtigste lærer man af dem, der har holdt arten i årevis. Tal med en avler, en erfaren holder eller en dyrlæge med forstand på krybdyr og padder, før du anskaffer dyret - og igen, hvis noget ser forkert ud.
Kilder
- Phyllomedusa bicolor. Wikipedia
- Phyllomedusa bicolor (Boddaert, 1772). GBIF
- Giant Waxy-Monkey Tree Froglet - Phyllomedusa bicolor (Captive Bred). Josh's Frogs
- Breeding Phyllomedusa bicolor, the Giant Waxy Monkey Tree Frog. Josh's Frogs, 2023
- Phyllomedusa bicolor 'Waxy Monkey Tree Frog'. Jungle Jewel Exotics
- Husbandry of Phyllomedusines. Amphibian Ark