Rødøjet løvfrø
Agalychnis callidryas
Agalychnis callidryas er en af terrariehobbyens mest genkendelige frøer: bladgrøn med knaldrøde øjne, orange fødder og blå og gule sider. Den sover om dagen under et blad og vågner først, når lyset slukkes. Med stabil varme, høj luftfugtighed og et højt, tæt beplantet terrarie er den en taknemmelig frø at se på, men ikke at håndtere.
Om arten
Agalychnis callidryas er en slank træfrø med lange, tynde lemmer og store hæfteskiver på fingre og tæer. Ryggen er bladgrøn, siderne har blå og gule tegninger, bugen er hvid til lysegul, og fødderne er orange. Øjnene er røde med en lodret spaltepupil, og når frøen sover, dækkes de af en gylden, netmønstret blinkhinde. I hvile trykker den benene ind under kroppen, så de skarpe farver er skjult. Bliver den forstyrret, åbner den pludselig øjnene og blotter sider og fødder. Det kan få et rovdyr til at tøve et øjeblik, og det øjeblik bruger frøen til at flygte.
Hunnerne er tydeligt større end hannerne. Hannerne bliver op til 55 mm og hunnerne op til 70 mm, mens andre angivelser er 4-8 cm for arten som helhed. Voksne dyr vejer typisk 6-15 g. Sidetegningerne varierer med udbredelsen: i Costa Rica og Panama kan de være blå, blå og røde, orange eller lilla. I handlen findes også opdrættede farveformer, bl.a. gule, sorte og albinoer.
Arten blev beskrevet af Cope i 1862 som Hyla callidryas og hører i dag til familien Phyllomedusidae.
Hudgift: De klare farver er ikke en advarsel om gift som hos pilegiftfrøerne. Huden indeholder dog flere biologisk aktive peptider, der skal afskrække rovdyr, og der er altså tale om et rigtigt hudsekret. Det er ikke beskrevet som farligt for mennesker, og intet tyder på, at arten er særligt giftig. Feltet er sat til mild: vask hænder efter arbejde i terrariet, og rør ikke ved øjne og mund bagefter.
I fangenskab lever arten i gennemsnit godt 4 år, og enkelte dyr bliver over 8 år; vilde dyr lever formentlig omkring 5 år.
Udbredelse og levested
Agalychnis callidryas lever i Mellemamerika, hovedsagelig på den caribiske side, fra det sydlige Mexico gennem Belize, Guatemala, Honduras, Nicaragua og Costa Rica til Panama. Der er også fund fra det nordlige Colombia. De fleste registrerede fund kommer fra Costa Rica og Panama.
Arten findes fra havniveau op til ca. 1.250 m og er almindelig mange steder. Den er vurderet som livskraftig (LC), men tab af skov og indsamling til dyrehandlen presser lokale bestande.
Oprindelig udbredelse: Mexico, Belize, Guatemala, Honduras, Nicaragua, Costa Rica, Panama og Colombia. Prikkerne er registrerede fund fra GBIF og kan omfatte dyr i fangenskab og indførte bestande. Se arten på GBIF
Levested
Agalychnis callidryas lever i fugtig lavlandsregnskov og sekundær skov, altid i nærheden af damme, sumpe eller andet stillestående vand, som den skal bruge til at yngle. Den holder til oppe i løvet, kommer sjældent ned på skovbunden og kravler mere, end den hopper. Om dagen sover den på undersiden af et blad, og om natten jager den insekter.
Yngletiden følger regntiden, som i udbredelsesområdet varer fra maj til november med en top i juni. Oktober til marts angives ofte, men det passer ikke med klimaet i de lande, hvor arten lever. Temperatur og luftfugtighed i naturen er ikke kendt.
Pasning
Terrariet
Agalychnis callidryas udnytter højden, så terrariet skal være højt og have mange store blade at sove på. Et par voksne dyr kan holdes i 45 × 45 × 60 cm. Til 2-3 dyr passer 60 × 50 × 60 cm, og arten holdes helst i en gruppe på 4-8 dyr i et tilsvarende større terrarie.
Plant tæt med robuste, storbladede planter som guldranke, Philodendron, Dieffenbachia og Ficus, og suppler med grene, korkrør og bambus. Unge frøer vokser og trives bedre i beplantede terrarier end i terrarier uden planter. Planterne skaber små forskelle i temperatur og fugt, så frøen selv kan vælge, og de giver skygge for lyset.
Bunden betyder ikke meget, fordi frøen næsten aldrig er nede. Fugtigt køkkenrulle er let at skifte og fungerer godt, men kokosfibre, sphagnum eller en bund med drænlag og løv fungerer også. Undgå små sten og bark, som frøen kan sluge, når den snapper efter foder. Net i tre fjerdedele af låget sørger for, at luften ikke står stille.
Læs mere: Terrarieopbygning og bioaktiv bund
Temperatur
Hold terrariet på 24-28 °C om dagen og 20-22 °C om natten. Andre angivelser er 24-29 °C om dagen med et fald på 3-5 °C om natten. Terrarier uden planter bliver let et par grader varmere end beplantede. Der er ingen vinterhvile.
Undgå træk og store udsving, og stil ikke terrariet ved døre og vinduer. Kan rummet ikke holde varmen, så brug en svag varmepære over et af lågets net eller en termostatstyret varmemåtte på siden. Mål både foroven og forneden, for der kan være flere graders forskel. En frø, der sidder sløvt med strakte ben og rynket hud om dagen, kan have det for varmt.
Læs mere: Varme og temperatur Læs mere: Vinterhvile og årstider
Luftfugtighed og sprøjtning
Luftfugtigheden skal ligge på 60-90 %. Én sprøjtning om dagen giver omkring 60-80 %, og overbrusning 1-2 gange dagligt giver 80-90 %. Sprøjt gerne om aftenen, når frøerne vågner, og lad terrariet tørre lidt op i løbet af dagen. Det modvirker svamp og bakterier.
Voksne dyr kan også bevidst holdes tørrere uden for yngletiden, på 30-50 %, og fugten hæves så først kraftigt, når de skal yngle. Det kræver erfaring og gode, sunde dyr. Brug et hygrometer, og sprøjt med afkloreret postevand, regnvand eller osmosevand.
Vand og vandkvalitet
Stil en stabil, lav vandskål i terrariet. 2-3 cm vand er nok, så frøen let kan komme op igen. Frøen drikker ikke meget, men optager vand gennem huden. Skift helst vandet dagligt, og gør altid skålen ren, når den er snavset, og mindst hver anden dag.
Behandl postevand med et vandbehandlingsmiddel, der fjerner klor, kloramin og tungmetaller, eller brug regnvand. Brug ikke sæbe eller rengøringsmidler nær vandet. Er desinfektion nødvendig, kan F10 i fortynding 1:500 bruges, og brug handsker ved rengøringen. Haletudserne skal have deres eget akvarium; se under avl.
Læs mere: Karantæne og hygiejne Læs mere: Opdræt af haletudser
Lys og UVB
Giv 10-12 timers lys om dagen, først og fremmest til planterne. Arten har ikke brug for andet lys end det, planterne kræver, men et lavt niveau af UVB kan gives, hvis det er muligt. Det er ikke kendt, om arten har gavn af UVB, så det er valgfrit; vælger du det, så brug en svag kilde (Ferguson-zone 1) sammen med planterørene, og sørg for rigelig skygge mellem bladene.
Foder
Hovedfoderet er insekter i passende størrelse: fårekyllinger, stuefluer, spyfluer og møl. Foderdyret må højst være så stort som afstanden mellem frøens øjne. Voksaksmøllarver og små silkeorme tages også, men læg dem i en skål med høje kanter, så de ikke kravler væk og gemmer sig. Arten tager mindre bytte end andre løvfrøer.
Voksne får 3-6 foderdyr hver anden til tredje dag eller fodres tre gange om ugen. Unger fodres dagligt. Fodr fårekyllingerne med frugt, grønt og havregryn, før de serveres, og støv dem med et kalk- og vitaminpulver: til unger ved hver fodring og til voksne ved hver anden.
Giv foderet, lige før lyset slukkes, for frøen jager kun i mørke. Afkølede foderdyr i en skål med høje kanter eller en svag lampe i rummet uden for terrariet, som lokker foderdyrene hen på ruden, gør det lettere for frøerne. Karotenoider i kosten øger hunnernes vækst og ægproduktion og giver rødere hud; en ensidig kost kan give blegere dyr, så varier foderet.
Læs mere: Foderdyr: hold og avl Læs mere: Kalk, vitaminer og tilskud
Adfærd og håndtering
Agalychnis callidryas er strengt nataktiv og rolig. Om dagen ser man ofte kun en grøn klump under et blad med lukkede øjne, og det er helt normalt. Når mørket falder på, kravler frøen stilfærdigt rundt i planterne, jager og kalder.
Arten kan holdes parvis eller i små grupper, hvis der er plads og mange siddepladser. I yngletiden kan hannerne slås en del. Frøen bør ikke håndteres, både af hensyn til hudsekretet og fordi den sarte hud tager skade af sæbe, creme og sved. Skal en frø flyttes, så brug en gennemsigtig bøtte.
Avl
Kønsmodenhed og kønsbestemmelse
Hunnerne er tydeligt større end hannerne, og det er det sikreste kendetegn sammen med hannens kald. Kønsmodne hanner får små brune brunstknuder ved tommelfingerroden. Ungerne bliver kønsmodne mellem slutningen af det første år og toårsalderen. Avl kun med fuldvoksne dyr i god kondition.
Parring
I naturen yngler arten i regntiden. I fangenskab skal regntiden efterlignes. Det kan gøres med en måned med kun to lette sprøjtninger om ugen, en temperatur, der er sænket ca. 3 °C, og mindre foder. Derefter vender man tilbage til normal temperatur, sprøjter kraftigt mindst to gange om dagen og fodrer hver nat. Når hannerne kalder og har brunstknuder, og hunnerne er tykke af æg, flyttes dyrene til et regnkammer.
Regnkammeret er et vandtæt terrarie med 5-8 cm vand i bunden, en dykpumpe på timer, der lader det regne et par timer flere gange hver nat, og en akvarievarmer indstillet til ca. 27 °C. Sæt store, glatte blade over vandet, og læg et stykke kork, frøerne kan kravle op på. Brug mindst to hanner pr. hun, og sæt hannerne ind en dag eller to før hunnerne. Lykkes det ikke inden for 1-2 uger, så flyt dyrene tilbage, fodr godt i en uge og prøv igen. Skift en del af vandet dagligt. Amplexus ses normalt inden for 1-2 dage.
Æg og haletudser
Hunnen lægger æggene i en klump på undersiden af et blad, der hænger ud over vand, og hun kan lægge flere klumper på én nat. En klump rummer fra omkring et dusin til over 100 æg, typisk 20-40. Æggene sidder i en klæbrig gelé. Æg på glasset i regnkammeret er også almindelige. Der er ingen yngelpleje, så tag de voksne ud, når æggene er lagt, og slå regnen fra.
Sidder æggene over vand, kan de blive siddende. Ellers kan bladet klippes af og hænges op over et akvarium, fx med tape på glasset. Når haletudserne klækker, falder de ned i vandet.
Haletudserne er altædende og lever af alger, plantedele og små partikler, men kan også æde hinanden, så undgå overbefolkning. Et akvarium på 100 × 50 × 30 cm ved 23-25 °C med svampefilter og jævnlige delvise vandskift fungerer godt, og som foder kan man give knust tørfoder til fisk og spirulinapulver i forholdet 1:1. 20-30 haletudser kan også gå i en balje på ca. 19 liter, hvor halvdelen af vandet skiftes to gange om ugen og hver anden dag, når de vokser, og de fodres dagligt med så meget, at det er spist inden for 10 minutter.
Metamorfose
Æggene klækker normalt efter 6-8 dage, hvis de får lov at være i fred. Embryonerne kan klække tidligere, hvis klumpen tørrer ud eller rystes af et rovdyr, og det giver mindre, mindre udviklede haletudser. Hold derfor luften fugtig, og forstyr ikke æggene.
Bagbenene kommer efter omkring 30 dage og forbenene efter omkring 36 dage. De fleste haletudser er færdige med metamorfosen inden for otte uger ved 24 °C i vandet, men nogle tager længere tid. Når forbenene er kommet, holder haletudserne op med at æde, og de kravler op af vandet, før halen er væk. Læg et stykke kork eller en gren i vandet, så de kan komme op, og hav et net på akvariet, for de små frøer klatrer straks op ad glasset.
Opdræt af unger
Flyt de nyforvandlede unger til en enkel opstilling med fugtigt køkkenrulle, en lav vandskål og et par planter. Unger tørrer let ud, så hold det fugtigt. 10-20 unger kan gå i et terrarie på 20-40 liter den første måned; man kan også bruge små plastbokse de første 45 dage og derefter højere terrarier.
Når halen er optaget, tager ungerne flyveløse bananfluer og fårekyllinger på 3 mm hver nat. Støv foderet med kalk og vitaminer ved hver fodring. Sortér ungerne efter størrelse, så de mindste ikke bliver udkonkurreret. Unge frøer er ofte brune om dagen og grønne om natten, indtil de bliver ældre.
Sundhed og typiske fejl
Agalychnis callidryas tåler pasningsfejl dårligt. De typiske problemer er:
- Udtørring og for høj temperatur. Tegnene er sløvhed, rynket hud og strakte ben. Kontrollér termometer og hygrometer med det samme.
- Bakterieinfektioner og indvoldsparasitter, især hos vildfangne dyr. Køb hellere opdrættede dyr.
- Smitsomme sygdomme som chytridsvamp og ranavirus. Hold nye dyr i karantæne og brug separate redskaber.
- Blege farver og dårlig kondition efter ensidig kost. Variér foderet.
- Knoglesvækkelse på grund af for lidt kalk og D3.
En sund frø sidder i terrariets øvre del om dagen, har kraftige lemmer og en afrundet mave og åbner klare, røde øjne, når den forstyrres. En svækket frø sidder ofte på bunden og er mat i farverne. Søg en dyrlæge med forstand på padder, hvis frøen holder op med at æde, har sår, hævelser eller rødlige eller vattede områder på huden, især på bugen og indersiden af bagbenene.
Spørg altid dine kloge bekendte
Vejledningen er et godt sted at begynde, men den kan ikke erstatte erfaring. Dyr er forskellige, og meget af det vigtigste lærer man af dem, der har holdt arten i årevis. Tal med en avler, en erfaren holder eller en dyrlæge med forstand på krybdyr og padder, før du anskaffer dyret - og igen, hvis noget ser forkert ud.
Kilder
- Pasningsvejledning for Rødøjet Løvfrø. Frøgruppen (Michael N. Larsen)
- Red-eyed Tree Frog (Agalychnis callidryas). Amphibian Care (Devin Edmonds), 2007
- Breeding Red-Eyed Treefrogs: Tips and Tricks. Reptiles Magazine (Devin Edmonds), 2012
- Breeding Red-Eyed Treefrogs. Reptiles Magazine (Eileen Underwood)
- Impact of plant cover on fitness and behavioural traits of captive red-eyed tree frogs (Agalychnis callidryas). PLOS ONE (Michaels, Antwis og Preziosi), 2014
- Egg clutch dehydration induces early hatching in red-eyed treefrogs, Agalychnis callidryas. PeerJ (Salica, Vonesh og Warkentin), 2017
- Agalychnis callidryas. Animal Diversity Web, University of Michigan
- Red-eyed tree frog. Wikipedia
- Agalychnis callidryas (Cope, 1862). GBIF