herpy
Varaner

Cuming's water monitor

Varanus cumingi

Varanus cumingi er en stor, gul og sort vandvaran fra Mindanao og de nærmeste øer i det sydlige Filippinerne, tidligere regnet som underart af Varanus salvator. Meget af pasningen er lånt fra beslægtede vandvaraner.

Familie: Varanidae Tidligere navn: Varanus salvator cumingi Udgivet

Faktaark (1 side) Hele vejledningen (PDF)

Om arten

Varanus cumingi er en stor, kraftigt bygget varan i Varanus salvator-komplekset. Den har mere gult end nogen af de andre vandvaraner i Filippinerne: en intens gul tegning på hoved og krop over en sort grundfarve. Desuden har den forstørrede skæl omkring isseøjet på toppen af hovedet, et af de træk, arten adskilles fra sine nærmeste slægtninge på. Ældre dyr kan være mørkere end unge.

Arten blev beskrevet i 1839 og blev senere i mange år regnet som underart af V. salvator. Siden 2007 regnes den igen som selvstændig art. Bestandene på Samar, Leyte og Bohol blev i 2010 beskrevet som underarten V. c. samarensis og er siden hævet til art som Varanus samarensis. Flere af arterne i gruppen er genetisk meget unge, og det er foreslået, at de hellere bør regnes som underarter af V. salvator, så navnet kan skifte igen.

De største dyr bliver omkring 150 cm i total længde med en snude-kloak-længde på omkring 60 cm og vejer omkring 2,5 kg. Tallene er usikre, og beslægtede vandvaraner bliver langt større. Nyklækkede unger måler 28-32 cm i total længde og vejer 26-42 g.

Få arten bestemt omhyggeligt ved køb, fordi de gule vandvaraner fra Filippinerne let forveksles med hinanden og med andre arter i V. salvator-gruppen. Behandl den som en stor, dagaktiv og kraftfuld varan til erfarne holdere. Et voksent dyr kræver et terrarie på størrelse med et lille rum, et stort vandbassin, der skal skiftes ofte, og hele byttedyr hver uge i mange år. Levetiden er ikke kendt; 15-20 år er et skøn ud fra beslægtede vandvaraner.

Pasningen nedenfor bygger for en stor del på nære slægtninge i V. salvator-gruppen.

Udbredelse og levested

Varanus cumingi er endemisk for Filippinerne. Den lever på Mindanao, hvor typelokaliteten ligger, og på nogle få nærliggende øer, bl.a. Camiguin Sur. Bestandene på Samar, Leyte og Bohol, der tidligere blev regnet med, hører i dag til Varanus samarensis.

Den præcise udbredelse er dårligt kendt, fordi arten først for nylig er skilt ud fra Varanus salvator. Fund uden for Filippinerne på kortet hører ikke til den naturlige udbredelse.

Oprindelig udbredelse: Filippinerne. Prikkerne er registrerede fund fra GBIF og kan omfatte dyr i fangenskab og indførte bestande. Se arten på GBIF

Levested

Arten er knyttet til vand og lever i mangrove, fugtig skov og langs bredder, men den er også almindelig i menneskeskabte levesteder som fiskedamme og dyrket land. Beslægtede vandvaraner bruger vandet både til at jage i og til at flygte i.

Klimaet på Mindanao er tropisk, varmt og fugtigt hele året. Temperatur og fugt på artens levesteder er ikke kendt, så tallene for terrariet er lånt fra beslægtede vandvaraner fra tilsvarende tropiske egne. Føden er alsidig: mange slags dyr og ådsler.

Pasning

Terrariet

En voksen Varanus cumingi på omkring 150 cm skal have et hjemmebygget terrarie eller et helt rum på mindst 300 × 150 × 150 cm (længde × bredde × højde), og større er bedre. Målet er et skøn ud fra tommelfingerreglen for varaner: mindst 5 × 2 × 2 gange snude-kloak-længden (her omkring 60 cm) og ekstra højde til arter, der klatrer. Oveni gulvarealet kommer en vanddel, som dyret kan komme helt ned i. Anlægget skal være stort og varieret, med flere lys- og varmekilder og et stort vandbassin, der holder luftfugtigheden oppe.

Unger kan starte i et terrarie på omkring 120 × 60 × 60 cm, men de vokser hurtigt: fra omkring 30 cm ved klækningen til 85-100 cm på et år. Regn med at skulle bygge om flere gange det første år, og planlæg fra starten efter voksenstørrelsen.

Indret med et stort, solidt vandbassin, som dyret kan ligge nedsunket i (se afsnittet om vand). Til landdelen bruges dybt substrat til at grave i, fx en fugtig blanding af jord og kokosmuld eller barkflis, og mange skjul og grene, der kan bære dyrets vægt. Vandvaraner klatrer gerne, så der skal være stabile klatremuligheder og flere niveauer. Levende planter overlever sjældent.

Låger skal være solide og sikret, så dyret ikke kan løfte eller skubbe dem op. Alle varmekilder skal afskærmes, fordi varaner let forbrænder sig på lamper, de kan nå.

Læs mere: Luftfugtighed, sprøjtning og ventilation

Temperatur

Varanus cumingi skal have en baggrundstemperatur på 27-32 °C om dagen. Tallene er lånt fra Varanus salvator. Solpladsen skal have en overfladetemperatur på 52-60 °C, målt med IR-termometer på selve solpladsen, ikke i luften. Om natten må temperaturen falde til 21-24 °C. Der skal være en stor temperaturgradient, så dyret selv kan vælge mellem varmt og køligt.

Brug flere forskellige lys- og varmekilder i anlægget, så dyret kan vælge mellem flere solpladser. Til et stort dyr skal solpladsen være så bred, at hele kroppen bliver varm på én gang, fx med flere spotlamper side om side. Ellers kan dyret forbrænde sig på det sted, der ligger nærmest lampen. En varan, der soler sig en tid, går på opdagelse og vender tilbage, har det godt. Ligger den næsten hele tiden under lampen, er det for koldt; soler den sig aldrig, er det for varmt. Styr al opvarmning med termostat.

Læs mere: Varme og temperatur

Luftfugtighed og vand

Luftfugtigheden skal være 60-70 %; tallet er lånt fra Varanus salvator. Et stort vandbassin holder i sig selv fugten oppe, og et fugtigt, dybt substrat giver dyret et sted at trække sig tilbage.

Ventilationen skal være god, så luften ikke bliver stillestående, og bunden skal kunne tørre delvist op. Konstant våde forhold og stillestående, fugtig luft giver hudinfektioner og svamp.

Vand og vandkvalitet

Arten er knyttet til vand, så en stor vanddel er ikke valgfri. Den skal være så stor, at hele dyret kan ligge nedsunket og svømme, og dybden bør være 35-50 cm til et voksent dyr. Vanddelen skal have en solid kant eller rampe, så dyret let kan komme op igen.

Varanerne tømmer ofte tarmen i vandet, så det skal skiftes dagligt, medmindre der er et kraftigt filter. Pas på, at filterets indsug ikke er så kraftigt, at dyret kan suges fast og drukne. Vandet må ikke være koldt, men skal have omtrent samme temperatur som terrariets baggrund.

Lys og UVB

Arten er dagaktiv og soler sig, så kraftigt lys og UVB er nødvendigt. Behandl den som en art til Ferguson-zone 3 ligesom andre dagaktive varaner, der soler sig meget. Brug kraftige UVB-lamper eller kviksølvdamplamper, der passer til en stor, åben installation, uden glas mellem lampe og dyr, og placer dem, så dyret får et passende UV-indeks på solpladsen. Det præcise behov er ikke kendt.

Hav lyset tændt omkring 12 timer om dagen, helst styret af et tænd-sluk-ur. Lamperne skal skiftes efter producentens anvisning, fordi UVB-udstrålingen aftager, længe før lampen holder op med at lyse.

Læs mere: Lys og UVB

Foder

I naturen æder Varanus cumingi mange slags dyr og ådsler. Fodringen nedenfor er lånt fra Varanus salvator.

Unger lever mest af insekter som fårekyllinger, græshopper og kakerlakker, gerne suppleret med småfisk. De fodres hver dag eller hver anden dag det første år. Efterhånden går man over til hele byttedyr af passende størrelse: fisk, kyllinger, æg, store insekter og gnavere. Voksne over to år fodres to-tre gange om ugen, tilpasset dyrets vægt og kondition.

Vandvaraner siger sjældent nej til foder og bliver let for fede. Gnavere som eneste føde giver fedme og forfedtede organer, så de skal kun være en del af en varieret kost. Foderinsekter skal pudres med kalk og D3-vitamin, mens hele byttedyr i forvejen indeholder det meste af det, dyret har brug for.

Læs mere: Foderdyr: hold og avl Læs mere: Kalk, vitaminer og tilskud

Adfærd og håndtering

Varanus cumingi er stor og kraftig, og selv en mellemstor varan har skarpe tænder, stærke kløer og en kraftig hale, som den kan piske med. Et bid kan give dybe sår, og kløerne kan rive huden op. Store vandvaraner kan give alvorlige skader, hvis de bliver bange eller stressede.

Unger er ofte nervøse og hurtige til at forsvare sig. Tæmning kræver tid og korte, rolige og forudsigelige stunder. Kom nedefra og ikke oppefra, for en hånd ovenfra opfattes som et rovdyr. Det hjælper ofte at begynde i lavt vand, hvor vandvaraner er mere trygge. Brug aldrig håndtering som straf, og forstyr ikke dyret under fodringen.

Varaner bærer salmonella, så vask hænderne grundigt efter al kontakt med dyr, vand og udstyr. Hold dyret væk fra køkkenet og fra små børn. Arten holdes bedst enkeltvis. Hold hannerne adskilt fra hunnerne uden for parringen, så hunnerne ikke stresses.

Læs mere: Karantæne og hygiejne

Avl

Kønsmodenhed og kønsbestemmelse

Kønnet er svært at se på varaner, også på Varanus cumingi. Hos Varanus salvator er voksne hanner større end hunnerne med kraftigere og bredere snude, men sikker kønsbestemmelse kræver ultralyd, røntgen eller endoskopi hos en dyrlæge med krybdyrerfaring. Hunnerne bliver kønsmodne ved en snude-kloak-længde på omkring 50 cm og hannerne ved omkring 40 cm, i en alder af omkring to år. Selv en hel gruppe kan vise sig kun at bestå af hanner, så kønnet bør afklares, før man planlægger et par.

Parring

Varanus cumingi er opdrættet i fangenskab flere gange siden 1990'erne. Parringen kan ske både midt i oktober og i april, og der kendes ingen kølig periode eller anden sæsonstyring. Dyrene skal sættes sammen under nøje opsyn, fordi hannen kan være hård ved hunnen, og der skal altid være mulighed for at skille dem hurtigt ad.

Æglægning og kuld

Varanus cumingi er æglæggende. Et kuld tæller 5-10 æg afhængigt af hunnens størrelse, og en hun kan lægge op til tre kuld om året. En æglæggekasse er nødvendig: hunnen skal have et dybt sted med fugtigt substrat at grave i. Beslægtede vandvaraner graver et hul og dækker æggene til, ofte efter flere prøvehuller, og samme hun kan bruge det samme sted gang på gang. Uden et egnet æglægningssted kan hunnen holde æggene tilbage, og det er livsfarligt.

Inkubation

Æggene tages ud og lægges i fugtigt substrat, fx perlite eller vermiculite, i en rugemaskine. Ved 27-31,5 °C klækker æggene efter 190-220 dage, ved 29-31,5 °C allerede efter 187-192 dage. Flyt æggene så lidt som muligt, og vend dem ikke.

Opdræt af unger

Nyklækkede unger måler 12-14 cm i snude-kloak-længde og 28-32 cm i total længde og vejer 26-42 g. Hold ungerne enkeltvis i et terrarie med fugtig bund, skjul og en vandskål, og tilbyd små insekter fra de første dage. Ungerne vokser meget hurtigt: efter 100 dage er de omkring 38 cm lange (16 cm fra snude til kloak), og efter et år 85-100 cm. Sørg fra starten for, at ungerne får et hjem, der kan bruges, når de er voksne.

Sundhed og typiske fejl

De almindelige problemer hos vandvaraner i fangenskab gælder også Varanus cumingi:

  • Parasitter og stress hos nyindkøbte dyr. Vildfangne dyr kan være svækkede, dehydrerede og have indvoldsorm. Hold dem i karantæne i mindst seks uger, og få en afføringsprøve undersøgt hos en dyrlæge med krybdyrerfaring.
  • Metabolisk knoglesygdom ved for lidt UVB og kalk. Det ses som bløde kæber, krumme lemmer og rystelser.
  • Fedme og forfedtede organer ved gnavere som hovedføde og for lidt bevægelse.
  • Forbrændinger fra uafskærmede lamper eller for små solpladser, og snudeskader fra at støde mod glasset i for små terrarier.
  • Hudinfektioner og svamp, hvis vandet er beskidt, eller bunden konstant er våd.
  • Salmonella kan smitte mennesker, så hygiejnen er vigtig.

Opdrættede dyr er sjældne i handlen, og de fleste er formentlig vildfangne. Søg dyrlæge, hvis dyret taber sig, ikke spiser, er sløvt eller har hævelser.

Læs mere: Typiske sygdomme og tegn på sygdom Læs mere: Køb af dyr: opdræt, vildfang og transport

Spørg altid dine kloge bekendte

Vejledningen er et godt sted at begynde, men den kan ikke erstatte erfaring. Dyr er forskellige, og meget af det vigtigste lærer man af dem, der har holdt arten i årevis. Tal med en avler, en erfaren holder eller en dyrlæge med forstand på krybdyr og padder, før du anskaffer dyret - og igen, hvis noget ser forkert ud.

Kilder

  1. Varanus cumingi Martin, 1839. The Reptile Database
  2. Varanus cumingi Martin, 1839. GBIF
  3. Varanus cumingi Hatch at Cologne Zoo. Biawak 11(1) (International Varanid Interest Group), 2017
  4. An Annotated Bibliography of Captive Reproduction in Monitor Lizards (Varanidae: Varanus). Part III. Soterosaurus. Biawak 12(1) (Mendyk), 2018
  5. Husbandry and Reproduction of the Black Water Monitor, Varanus salvator komaini. Biawak (International Varanid Interest Group), 2007
  6. Water Monitor. Reptiles Magazine, 2013
  7. Yellow-headed water monitor. Wikipedia
  8. Underestimated Diversity of Philippine Water Monitor Lizards (Varanus salvator Complex) Unraveled. Biawak 4(2) (International Varanid Interest Group), 2010
  9. Asian Water Monitor Breeding And Care Tips. Reptiles Magazine
  10. Captive Care of Monitors. Part I: Introduction and Housing. Iguana 12(3) (Eidenmüller), 2005
  11. Visual Identification Guide to the Monitor Lizard Species of the World (Genus Varanus), BfN-Skripten 552. Bundesamt für Naturschutz, 2020
Fandt du en fejl? Foreslå en rettelse

Skriv, hvad der er forkert, og hvad der bør stå. Vi læser alle forslag og retter, når vi har tjekket det.