Gold Skink
Eumeces schneiderii
En kraftig, glat og hurtig skink fra de tørre egne mellem Nordafrika og Centralasien. Eumeces schneiderii er sandfarvet til olivenbrun med orange pletter, graver sig villigt ned i løst sand og er en robust, langlivet terrarieart, når den får sol, UVB og dyb bund.
Om arten
Eumeces schneiderii er en stor, kraftigt bygget skink med glatte, blanke skæl, et kort, trekantet hoved, korte ben og en lang hale. Farven er sølvgrå til olivenbrun på oversiden med orange eller gule pletter på ryg og hale og ofte en lys til orange stribe langs flankerne, mens undersiden er lys. Hannerne har et tydeligt bredere hoved end hunnerne. Benene er korte og kraftige, og kroppen er bygget til at bevæge sig gennem løs jord og sand.
Voksne dyr er 30-45 cm lange inklusive halen. Kroppen fra snude til kloak når op til 19 cm, og voksne dyr vejer i gennemsnit knap 60 g. Dyr fra egne med mildt middelhavsklima bliver større end dyr fra egne med fastlandsklima. Arten varierer meget mellem områderne, og der skelnes mellem fire underarter: E. s. schneiderii, E. s. pavimentatus, E. s. princeps og E. s. barani. Systematikken er ikke endeligt afklaret. Arten har også været ført under stavemåden E. schneideri og en tid i slægten Novoeumeces. I handlen forveksles den med den nordvestafrikanske Eumeces algeriensis, der tidligere blev regnet som underart.
Dyret er dagaktivt og opmærksomt. Det gemmer sig meget i sandet, men kommer frem for at sole sig og æde, og et rask dyr er hurtigt og flygter gerne. Nye dyr er ofte nervøse og kan bide, men hvæsen og gaben aftager hurtigt, og de fleste vænner sig til forsigtig håndtering.
Udbredelse og levested
Eumeces schneiderii har et meget stort udbredelsesområde fra Nordafrika til Centralasien: Algeriet, Tunesien, Libyen og Egypten (inklusive Sinai), videre gennem Israel, Palæstina, Libanon, Jordan, Syrien og Cypern til Tyrkiet, Irak, Saudi-Arabien og Iran. Mod nordøst findes arten i Kaukasus (Georgien, Armenien, Aserbajdsjan og Dagestan i Rusland) og i Centralasien: Kasakhstan, Turkmenistan, Usbekistan, Tadsjikistan og Kirgisistan, helt til Afghanistan og Pakistan.
Underarterne har hver sit område. E. s. pavimentatus hører til i Syrien, Libanon og Jordan, E. s. princeps i Kaukasus og Iran, og E. s. barani er beskrevet fra Anatolien i Tyrkiet. Typelokaliteten for arten regnes for Cypern.
Oprindelig udbredelse: Algeriet, Tunesien, Libyen, Egypten, Israel, De palæstinensiske områder, Cypern, Tyrkiet, Syrien, Libanon, Jordan, Iran, Irak, Saudi-Arabien, Georgien, Armenien, Aserbajdsjan, Rusland, Kasakhstan, Turkmenistan, Usbekistan, Tadsjikistan, Kirgisistan, Afghanistan og Pakistan. Prikkerne er registrerede fund fra GBIF og kan omfatte dyr i fangenskab og indførte bestande. Se arten på GBIF
Levested
Arten lever i tørre til halvtørre områder med løs eller stenet jord og spredt til moderat plantedække: krat, stenede stepper, ørkenkanter, kulturland og klippeområder. Jorden er ofte løs nok til, at dyret kan grave sig ned og ligge gemt i dagens varmeste timer og om natten.
Klimaet er varmt og tørt med store forskelle på dag og nat. Dyrene er dagaktive, soler sig i løbet af formiddagen, jager insekter og andre smådyr på jorden og søger skjul mellem sten og i selvgravede gange, når det er for varmt eller for koldt. Aktive dyr har en kropstemperatur på omkring 33 °C. I store dele af udbredelsen, især i Kaukasus og Centralasien, er vintrene kolde, og dyrene ligger da inaktive i jorden.
Pasning
Terrariet
Eumeces schneiderii lever på jorden og graver, så gulvarealet og bunden er det vigtigste. Et par eller en han med to hunner skal have mindst 120 × 60 × 45 cm (længde × bredde × højde). Et enkelt dyr på under 35 cm kan holdes i 90 × 45 × 40 cm, men større er bedre, fordi dyret er aktivt og undersøger sit terrarie.
Bunden skal være løst, tørt sand eller sandet jord i et lag på mindst 8-10 cm, så dyret kan grave sig helt ned. Vælg rundkornet sand, ikke skarpt kvartssand. Ekskrementer fjernes dagligt, og bunden skiftes helt hver anden til tredje måned. Læg flade sten, skiferstakke, hulrum og grene ud, så der er flere skjul og en solplads. Stenene skal stå direkte på bunden af terrariet, så de ikke kan undergraves og vælte.
Terrariet skal have et tætsluttende låg, for arten er god til at finde sprækker. Dæk gerne tre af siderne, så dyret føler sig sikkert.
Temperatur
Terrariet skal have en tydelig gradient. Dagtemperaturen i baggrunden skal være 25-30 °C, og den kølige ende skal ligge omkring 24-27 °C. Under en halogenspot skal solpladsen nå 40-45 °C, målt på overfladen med et infrarødt termometer.
Om natten slukkes varmen, og temperaturen må falde til 20-25 °C, men ikke under 18 °C. Om vinteren kan dyret få en kølig periode med 20-25 °C om dagen, 10-15 °C om natten og kortere dage; varigheden er ikke dokumenteret. Styr varmepæren med en termostat, og undgå varmesten. Spiser dyret ikke, og er det magert, er solpladsen ofte for kold eller pæren gammel.
Luftfugtighed og vand
Arten kommer fra tørre egne og skal holdes tørt med en luftfugtighed på 20-40 %, i hvert fald under 50 %. Det er nok at forstøve let en gang om ugen.
Giv frisk vand i en stabil, lav skål, som dyret kan komme op af, og skift vandet dagligt. Arten drikker villigt af stående vand. Et lille parti af bunden i den kølige ende kan holdes let fugtigt som skjul under hudskifte, men resten af bunden skal være tør.
Læs mere: Luftfugtighed, sprøjtning og ventilation
Lys og UVB
Arten er dagaktiv og skal have UVB i hele den tid, lyset er tændt. Den hører til Ferguson-zone 3 og skal have et UV-indeks på omkring 3 på solpladsen. Et T5 HO-rør i reflektor, der dækker omkring halvdelen af terrariets længde og sidder over solpladsen sammen med varmelampen, giver det. Skift røret efter fabrikantens anvisning, og mål UV-indekset, hvis du kan.
Lysperioden er 12-14 timer om dagen i sommerhalvåret og kortere om vinteren. Sørg for skygge og skjul i den anden ende af terrariet.
Foder
Eumeces schneiderii er altædende, men æder især levende insekter og andre smådyr: fårekyllinger, kakerlakker, melorme, superorme, silkeorme, snegle og regnorme. Mange dyr æder aldrig grønt, andre tager lidt frugt eller grønt. Tilbyd lidt hakket frugt eller grønt og se, om dyret tager det.
Unge dyr fodres dagligt, voksne to til tre gange om ugen. Giv så meget, som dyret æder på omkring 5 minutter. Fedtholdig føde som museunger gives kun sjældent, fordi dyret let bliver fedt og sløvt. Drys foderet let med kalk, og giv et vitamintilskud en gang om ugen. Hurtige, hoppende insekter fanges ikke altid, så foder gerne fra en skål.
Læs mere: Foderdyr: hold og avl Læs mere: Kalk, vitaminer og tilskud
Adfærd og håndtering
Arten er nysgerrig og undersøger gerne sine omgivelser. Nye dyr er ofte forsigtige, men med tålmodighed og fodring fra pincet bliver de rolige. Løft dyret nedefra, og tag aldrig fat ovenfra; et bid kan gøre ondt.
Arten kan holdes enkeltvis, men tåler en han med en til tre hunner, hvis terrariet er stort og har skjul og solpladser nok til alle. To hanner skal ikke holdes sammen, fordi de slås. Sæt nye dyr i karantæne i mindst 30 dage. Dyret graver meget og ses ofte kun om morgenen og ved fodring.
Avl
Kønsmodenhed og kønsbestemmelse
Hannerne har et bredere hoved og en kraftigere hals end hunnerne, men forskellen ses først tydeligt hos voksne dyr. I naturen bliver hunnerne i gennemsnit kønsmodne ved knap tre år. Med rigelig føde og uden lang vinter går det hurtigere i terrariet, men alderen er ikke dokumenteret; angivelserne ligger på 1-2 år.
Parring
Parringen sker i foråret efter den kølige vinterperiode. Hunnen skal være i god kondition. Sæt hunnen ind til hannen, og lad dem være sammen i en til to uger, hvis der ikke er aggression. Parringens forløb er ikke dokumenteret for arten.
Æglægning og kuld
Arten lægger æg. Angivelserne for kuldet svinger fra 5-12 til 5-15 æg, og tallene bygger på få og usikre kilder. Hunnen lægger æggene omkring fire til seks uger efter parringen i et dybt, fugtigt lag af sand og vermiculit, som hun graver i. Giv hende en æglægningskasse i den varme ende, så hun ikke tilbageholder æggene. Antal kuld pr. år er ikke dokumenteret.
Inkubation
Æggene flyttes forsigtigt til en rugekasse med fugtig vermiculit og vendes ikke. Ved 28-30 °C klækker de efter 40-60 dage; tallet bygger på få og usikre angivelser. Temperaturafhængig kønsbestemmelse er ikke dokumenteret hos arten.
Opdræt af unger
Ungerne er omkring 5 cm fra snude til kloak og vejer godt 3 g, når de klækker. Hold dem i et lille terrarie med fast, let fugtig sandbund, solplads og UVB. Giv små insekter dagligt, drysset med kalk, og hold dem adskilt, hvis de bider hinanden. Væksten i fangenskab er ikke dokumenteret.
Sundhed og typiske fejl
Eumeces schneiderii er hårdfør, når temperatur, lys og bund er rigtige. De typiske problemer er:
- Dårlig appetit og afmagring, oftest på grund af for lav temperatur eller en svag varmepære.
- Kalkmangel og knogleskørhed ved for lidt UVB og ensidig kost.
- Forstoppelse, hvis dyret sluger sand sammen med byttet; fint, rundkornet sand og foder i skål nedsætter risikoen.
- Indvendige og udvendige parasitter, især hos vildfangne dyr.
- Fedme ved for meget fedtholdig føde.
- Æggestop, hvis hunnen ikke har et sted at lægge.
Sæt nye dyr i karantæne i mindst 30 dage. Kontakt en dyrlæge med erfaring i krybdyr ved ændret appetit, vægttab eller hævelser.
Spørg altid dine kloge bekendte
Vejledningen er et godt sted at begynde, men den kan ikke erstatte erfaring. Dyr er forskellige, og meget af det vigtigste lærer man af dem, der har holdt arten i årevis. Tal med en avler, en erfaren holder eller en dyrlæge med forstand på krybdyr og padder, før du anskaffer dyret - og igen, hvis noget ser forkert ud.
Kilder
- Eumeces schneiderii (Daudin, 1802). The Reptile Database
- Eumeces schneiderii (Daudin, 1802). GBIF
- How to Care for Your Schneider's Skink. ReptileSupply, 2022
- Schneider's Skink, Berber Skink, Dotted Skink. World Reptile, 2007
- Care Sheet: Eumeces Schneideri - The Schneider's Skink. Lucidum Exotics, 2010
- Skink (Schneider's) Breeding & Reproduction. Furry Critter Network
- How much UVB does my reptile need? The UV-Tool, a guide to the selection of UV lighting for reptiles and amphibians in captivity. Journal of Zoo and Aquarium Research (Baines m.fl.), 2016
- Built for success: Distribution, morphology, ecology and life history of the world's skinks. Ecology and Evolution (Chapple m.fl.), 2023
- Life-history evolution in the orange-tailed skink populations living in different climates. Ecology and Evolution (Altunışık m.fl.), 2024