herpy
Frøer

Amerikansk løvfrø

Dryophytes cinereus

Dryophytes cinereus er en slank, lysegrøn træfrø på 3-6 cm fra det sydøstlige USA med en lys stribe langs hver side og vandrette pupiller. Den er hårdfør, lever 5-10 år i fangenskab og er en af de nemmeste løvfrøer at begynde med. Den er nataktiv, og hannerne kalder højt, så terrariet hører ikke hjemme i soveværelset.

Engelsk: Green Treefrog Familie: Hylidae Tidligere navn: Hyla cinerea Udgivet Mild hudgift

Faktaark (1 side) Hele vejledningen (PDF)

Om arten

Dryophytes cinereus er en slank træfrø med lange ben, glat hud og store øjne med vandrette pupiller. Voksne dyr måler 3-6 cm fra snude til kloak og vejer i gennemsnit knap 4 g (2,2-5,1 g). Hunnerne er normalt større end hannerne.

Ryggen er oftest gulgrøn til frisk grøn, men der findes også rødbrune og mat olivengrønne dyr, og frøen kan skifte lidt i farve efter humør, temperatur og fugtighed. Ryggen har ofte små gyldne pletter. Undersiden er hvid til cremefarvet, og en hvid eller gullig stribe løber langs hver side fra mundvigen mod flanken. Striben varierer i længde og kan mangle helt. Sammen med de vandrette pupiller skiller den arten fra flere lignende løvfrøer i terrariehobbyen.

Arten hed tidligere Hyla cinerea og står stadig under det navn hos mange forhandlere og i ældre litteratur. Artsnavnet cinereus betyder askegrå og hentyder til farven på et konserveret eksemplar. Arten regnes som monotypisk, men udseendet ændrer sig gradvist fra Florida og nordpå langs Atlanterhavskysten.

Hudgift: Som de fleste padder har arten en svag hudgift. Den er ikke farlig, men kan irritere slimhinder, og der er ikke dokumenteret forskel på vilde og opdrættede dyr. Vask hænder efter kontakt, og rør ikke ved øjne og mund. Hensynet til frøens sarte hud er en lige så god grund til ikke at håndtere den.

Frøen er lille og let at forskrække og er et dyr, man betragter frem for at røre ved.

Udbredelse og levested

Dryophytes cinereus lever i det sydøstlige og centrale USA. Udbredelsen strækker sig fra Chesapeake Bay-området i Delaware, Maryland og Virginia ned gennem kystsletten i North og South Carolina og Georgia til hele Florida og mod vest gennem Alabama, Mississippi og Louisiana til den østlige halvdel af Texas og det sydøstlige Oklahoma. Langs Mississippifloden når den mod nord gennem Arkansas, Tennessee og Kentucky til det yderste sydøstlige Missouri og det sydlige Illinois, og i de seneste årtier har den bredt sig lidt i udkanten af udbredelsen.

Arten er indført til Puerto Rico og et par steder i Texas og Missouri. De indførte bestande hører ikke til den oprindelige udbredelse og er ikke med på kortet.

Oprindelig udbredelse: USA. Prikkerne er registrerede fund fra GBIF og kan omfatte dyr i fangenskab og indførte bestande. Se arten på GBIF

Levested

Dryophytes cinereus lever næsten altid ved permanent vand med rigelig vegetation: sumpe, moser, søer, damme, cypressumpe, åkande-enge, grøfter og endda fiskedamme. Den findes også på barriereøer og kyststrækninger, hvor den tåler brakvand. Om natten sidder frøerne på kviste, lave grene, siv og græsstrå, gerne i lysåbne partier, hvor byttedyrene samler sig. Den er almindelig tæt på mennesker, i haver med damme, i skure og garager.

Om dagen sover frøen på blade og grene. Den er ret stedfast og holder sig tæt ved vandet, især i tørre perioder, og er mest aktiv i fugtigt vejr. Hannerne kalder fra marts til september, kraftigst efter regn. I den nordlige del af udbredelsen overvintrer arten i klippesprækker og andre skjulesteder. Temperatur og luftfugtighed på levestederne er ikke dokumenteret.

Læs mere: Luftfugtighed, sprøjtning og ventilation

Pasning

Terrariet

Et par D. cinereus kan holdes i et terrarie på 45 × 45 × 60 cm, der også rækker til tre dyr. En gruppe på 3-6 frøer trives i 50 × 50 × 80 cm, og større er altid bedre. Højden betyder mere end bundarealet, fordi frøen klatrer. Låget skal slutte tæt og gerne være trådnet på omkring halvdelen af fladen, så ventilationen er god.

Indret med grene i forskellig tykkelse, korkbark, lianer og kraftige planter som guldranke og filodendron, så frøen kan vælge mellem forskellige opholdssteder. Den sover om dagen under et blad, så der skal være dækning både foroven og forneden. Bunden kan være kokosfibre, sphagnum eller en bioaktiv jordblanding; i et karantæneterrarie er køkkenrulle nemmest. Fjern gødning og urinsyre dagligt.

Uden for yngletiden lever arten ret enligt, og derfor holdes den også alene. Grupper går fint i et rummeligt terrarie, når dyrene er jævnstore. Hold arten som eneste art i terrariet.

Læs mere: Terrarieopbygning og bioaktiv bund

Temperatur

Hold terrariet på 24-28 °C om dagen og 19-24 °C om natten. Om sommeren må dagen gerne nå omkring 28 °C, og en svag spotpære over en grov gren giver et lunt sted på op mod 29 °C, så frøen selv kan vælge. Arten har ikke brug for kraftig opvarmning, og små terrarier overophedes let, så hav et termometer foroven og et forneden.

Om vinteren kan terrariet godt stå lidt køligere, fx ved stuetemperatur, og så fodres der mere sparsomt. Under 16 °C bliver frøerne sløve og ukoordinerede, så gå ikke længere ned. En egentlig vinterhvile er ikke nødvendig og er ikke angivet i boksen.

Læs mere: Vinterhvile og årstider

Luftfugtighed og sprøjtning

Sigt efter 50-80 % luftfugtighed, og overbrus terrariet hver dag, gerne morgen og aften, når lyset er slukket. Om natten må fugtigheden gerne være høj og kortvarigt nå 100 %, mens den om dagen, når lys og varme er tændt, gerne må falde. Angivelserne for dagen svinger fra 40-60 % til 60-80 %, så det vigtigste er et dagligt udsving og et terrarie, der ikke står vådt. Et tågeanlæg styret af en hygrostat er en god hjælp.

God ventilation er vigtig, så luften ikke bliver stillestående. Sprøjt med regnvand eller afkloreret postevand. Hannerne kalder især efter sprøjtning, og i naturen yngler arten efter regn.

Vand og vandkvalitet

D. cinereus skal altid have adgang til rent vand. En lav vandskål, som frøen kan sidde i, er nok; skift vandet dagligt, og skrub skålen med et paddesikkert middel en gang om ugen. Vil man have yngel eller blot et mere naturligt terrarie, kan vanddelen gøres stor og dække en god del af bunden. Sørg altid for, at frøen let kan komme op igen. Et akvarievarmelegeme i vanddelen kan hjælpe med at varme luften, men vandet bør ikke blive varmere end 28 °C.

Brug afkloreret postevand eller kildevand, ikke destilleret vand eller osmosevand, i skålen og til sprøjtning. Brug aldrig sæbe eller rengøringsmidler, for padder optager stoffer gennem huden.

Lys og UVB

Frøen skal have en fast døgnrytme med mørke nætter og lys nok til, at planterne trives, fx 12 timer om dagen eller 14 timer om sommeren og 10 om vinteren. Lysstofrør eller LED holder varmen nede. UVB er ikke påkrævet, og frøen klarer sig uden, men en svag UVB-kilde (Ferguson-zone 1) med rigelig skygge kan være en gevinst, især i et beplantet terrarie. Skift røret efter producentens anvisning. Glas og plast blokerer UVB, så et vindue giver kun varme.

Læs mere: Lys og UVB

Foder

Dryophytes cinereus er insektæder og skal have levende foder. Voksne dyr tager fårekyllinger, græshopper, stuefluer, små kakerlakker, soldaterfluelarver, silkeorme og regnorme; melorme og voksmøllarver bruges som supplement og godbidder. Et foderdyr på længde med frøens hoved har normalt den rette størrelse. Unger får bananfluer og små fårekyllinger.

Unger fodres dagligt. Til voksne svinger anbefalingerne fra fem gange om ugen til et måltid hver 2.-3. dag; det sidste mindsker risikoen for fedme. Giv kun så meget, som frøen æder på cirka 15 minutter, og fjern foderdyr, der ikke er ædt efter nogle timer. Støv foderet med kalk med D3 2-3 gange om ugen og med multivitamin en gang om ugen. Insekter fanget med net i haven eller en grøftekant giver god variation.

Læs mere: Foderdyr: hold og avl Læs mere: Kalk, vitaminer og tilskud

Adfærd og håndtering

D. cinereus er nataktiv og kommer for alvor i gang, når lyset slukkes. Den sidder på blade og grene og klæber sig til lodrette flader med tæernes hæfteskiver. Uden for yngletiden er den ret enlig, og i naturen forsvarer hannerne deres kaldeplads med trusselskald og af og til brydekampe.

Hannerne kalder højt det meste af året, især efter sprøjtning, og et kor kan høres langt væk, så stil terrariet, hvor lyden ikke generer. Frøen er let at forskrække og bør kun håndteres, når det er nødvendigt, og kun af voksne. Brug rene, våde hænder uden sæbe eller creme eller fugtige, pudderfri handsker, eller flyt frøen med et glas. Vask hænder bagefter.

Avl

Kønsmodenhed og kønsbestemmelse

Hunnerne er normalt større end hannerne, og hannerne afslører sig ved at kalde. Hvornår arten bliver kønsmoden, er usikkert: angivelserne spænder fra inden for det første år til i løbet af det andet leveår, og boksen viser derfor 12-24 måneder. Unger kan ikke kønsbestemmes, så køb en lille gruppe, hvis du vil have begge køn, og vælg opdrættede dyr, da vildfangne ofte bærer parasitter.

Læs mere: Køb af dyr: opdræt, vildfang og transport

Parring

I naturen yngler arten fra marts til september, og yngletiden styres af daglængde, temperatur og regn. I terrariet sætter hyppig overbrusning om foråret gang i hannernes kald og parringen; en kunstig regntid virker på samme måde. Hannen omklamrer hunnen, og æggene befrugtes uden for kroppen. Hannerne parrer sig gerne med flere hunner.

Æg og haletudser

Hunnen lægger æggene i vanddelen i små, løse klumper mellem flydende eller opstigende planter, fx andemad. Antallet svinger meget fra bestand til bestand: fra omkring 275 til næsten 4.000 æg pr. lægning, med gennemsnit på 400-2.150. En hun kan lægge flere gange i løbet af en lang yngletid. Der er ingen yngelpleje.

Flyt æg eller haletudser til et separat kar, hvor foder og vandkvalitet er nemme at styre. Haletudserne lever af alger og kan fodres med fiskefoder, algetabletter, spirulina og myggelarver. Hold vandet over 20 °C, for koldere vand er dødeligt for de udviklende æg og haletudser. Skift vandet ofte, og fordel dem på flere kar, hvis de bliver mange.

Læs mere: Opdræt af haletudser

Metamorfose

Æggene klækker efter 4-14 dage, oftest efter omkring 5 dage. Haletudserne er 5 mm ved klækningen og forvandler sig efter 24-45 dage.

Når forbenene kommer frem, skal haletudsen let kunne komme op af vandet. Sænk vandstanden, og læg skrå sten, kork eller flydende planter i, så den kan kravle op og ikke drukner.

Opdræt af unger

De nyforvandlede unger måler omkring 21 mm og skal have bananfluer og bittesmå fårekyllinger, støvet med kalk, hver dag. Hold dem i et fugtigt opdrætsterrarie med planter og en lav vandskål. Sortér ungerne efter størrelse, og giv større foder, efterhånden som de vokser. Hvor hurtigt de når voksenstørrelse, er ikke dokumenteret.

Sundhed og typiske fejl

D. cinereus er hårdfør, men disse problemer går igen:

  • Vildfangne dyr: arten importeres ofte i store mængder fra naturen, og de dyr bærer ofte parasitter og sygdomme og kan være svære at akklimatisere. Køb opdrættede dyr, eller sæt vildfangne i karantæne.
  • Hudinfektioner: rødlige eller blålige misfarvninger og hvide, vattede eller svampede områder, især på nedre bug, omkring gattet og på indersiden af bagbenene, skyldes ofte bakterier og svampe i en skade. Se på frøen nedefra gennem en klar plastbøtte.
  • Overvægt, hvis der fodres for meget og for ofte.
  • Sløvhed, madvægring, oppustethed eller ændrede kald kan skyldes stress eller dårlige forhold.

En sund frø sidder mest i terrariets øvre del, skjult under et blad om dagen, og har en langstrakt, muskuløs krop uden at være mager. En syg frø sidder ofte på bunden og virker mager. Isolér syge dyr, og søg en dyrlæge med forstand på padder. Sæt aldrig frøer eller haletudser ud i den danske natur, da de kan overføre sygdomme til danske padder.

Læs mere: Karantæne og hygiejne

Spørg altid dine kloge bekendte

Vejledningen er et godt sted at begynde, men den kan ikke erstatte erfaring. Dyr er forskellige, og meget af det vigtigste lærer man af dem, der har holdt arten i årevis. Tal med en avler, en erfaren holder eller en dyrlæge med forstand på krybdyr og padder, før du anskaffer dyret - og igen, hvis noget ser forkert ud.

Kilder

  1. Pasningsvejledning for Amerikansk Løvfrø. Frøgruppen (Tobias Valentin), 2009
  2. Green Tree Frog Care Sheet. Dubia.com, 2021
  3. The Complete Guide to Caring for a Green Tree Frog. Vet Verified, 2025
  4. Hyla cinerea (Green Treefrog). Animal Diversity Web, University of Michigan
  5. Green Treefrog (Dryophytes cinereus). Virginia Herpetological Society
  6. American green tree frog. Wikipedia
  7. Dryophytes cinereus (Schneider, 1799). GBIF
Fandt du en fejl? Foreslå en rettelse

Skriv, hvad der er forkert, og hvad der bør stå. Vi læser alle forslag og retter, når vi har tjekket det.