Karantæne og hygiejne
Fælles viden om karantæne af nye krybdyr og padder, fækalprøver, chytrid og Bsal, kryptosporidier og hudsvampe, Salmonella, håndvask og desinfektion samt hvorfor dyr aldrig må sættes ud i naturen.
Hvorfor karantæne
Et nyt dyr kan se rask ud og alligevel bære på parasitter, bakterier eller svampe, som endnu ikke giver tegn. Karantæne betyder, at dyret i en periode holdes helt adskilt fra de øvrige dyr, så en smitte opdages, før den når resten af samlingen. Perioden giver også dyret tid til at falde til, vænne sig til kosten og komme sig efter transporten. For flere af de smitstoffer, der betyder mest, for eksempel kryptosporidier og en række virus, findes der ingen effektiv behandling, og derfor er det vigtigste at holde dem ude.
Reglen gælder alle, også den, der kun har ét dyr i dag og køber det næste om et halvt år, og den er den samme for en Correlophus ciliatus fra en opdrætter som for et vildfanget dyr: nye dyr kommer aldrig direkte ind i et terrarie ved siden af de eksisterende.
Karantæne er en samlet rutine og ikke kun et ekstra terrarie:
- Et særskilt terrarie, helst i et andet rum end de øvrige dyr, så smitte ikke kan bæres over med bundmateriale, vand eller redskaber.
- Eget udstyr: pincetter, skåle, håndklæder og rengøringsredskaber, der kun bruges til karantænedyret.
- Fast rækkefølge: dyr i karantæne passes til sidst. Vask hænder og underarme bagefter, og skift tøj, før de raske dyr passes igen.
- Enkel indretning, der kan rengøres helt: køkkenrulle eller avispapir som bund, en skjuleplads, en vandskål og de nødvendige varme- og lyskilder. Bark, jord og mos gemmer smitte og passer dårligt til en karantæne.
- Daglige notater om foderindtag, ekskrementer, hudskifte og adfærd og jævnlig vejning, så ændringer ses i tide.
Karantænens varighed
For krybdyr er minimum 90 dage. Så lang tid går der som regel, før tegn på sygdom viser sig, og før kroppen når at danne antistoffer, hvis der findes en blodprøve for sygdommen. Fordi inkubationstiden for mange sygdomme hos krybdyr ikke er kendt, anbefales 3-6 måneder, og vildfangede dyr og dyr fra en handel med mange arter hører til i den lange ende.
For padder er minimum 30 dage ved lav til moderat risiko og 60-90 dage ved moderat til høj risiko. Vildfangede dyr, dyr af uklar oprindelse og halepadder, som kan bære Bsal (se næste afsnit), hører til i den lange ende. Karantænen slutter først, når alle disse betingelser er opfyldt:
- Dyret har været i god huld i mindst 14 dage i træk.
- Der har ikke været uforklarede dødsfald i karantænen i mindst 14 dage.
- Prøver for de vigtige smitstoffer, for eksempel PCR for chytridsvamp, er negative.
- En eventuel behandling mod parasitter er afsluttet, og kontrolprøver viser, at parasitterne er bragt ned.
- Sygdomstegn har været væk i mindst 14 dage.
Alle dyr i samme karantænerum bør komme ind samtidig og ud samtidig. Kommer der et nyt dyr ind midt i en karantæne, forlænges perioden for dem, der var der først, til det nye dyr også er færdigt. Krybdyr fra forskellige verdensdele hører heller ikke sammen i samme terrarie, fordi deres tarme kan rumme forskellige mikroorganismer.
Et dyr, der dør i karantænen, bør obduceres af en dyrlæge, så årsagen kan findes. Inden dyret flytter til sit faste terrarie, vejes det, og hud, øjne og mund tjekkes en sidste gang. Er der uløste problemer, forlænges karantænen.
Nye dyr og fækalprøve
En fækalprøve er den billigste og mest nyttige undersøgelse af et nyt dyr. Den kan vise indvoldsorme, ormeæg og encellede parasitter, som ellers først opdages, når dyret er blevet sløvt og afmagret. Mange parasitter har en direkte livscyklus, så dyret smittes igen af sine egne ekskrementer, og i et lukket terrarie vokser antallet hurtigt.
Krybdyr skal have undersøgt mindst to prøver i løbet af karantænen, gerne ud over en prøve fra sælgeren før afsendelse. En enkelt negativ prøve er ingen garanti, for parasitter udskilles uregelmæssigt. Prøven skal være frisk, helst fra samme dag, og afleveres i en ren beholder mærket med dato og dyrets identitet. Fundne orme kommer med. Vejning ved ankomst og derefter jævnligt viser, om dyret tager på eller taber sig; vægten er et groft, men pålideligt mål for dyrets tilstand.
Parasitter behandles ikke på mistanke. Valg af middel, dosering og kontrolprøver hører under dyrlægen, og forkert behandling kan skade dyret og gøre problemet sværere at løse. Efter en behandling tages nye prøver, og der kan være brug for flere runder, hvilket forlænger karantænen med uger.
Nogle fund er uden betydning. Æg fra foderdyrenes egne parasitter, for eksempel fra mus, kan dukke op i prøven hos et dyr, der æder mus, uden at dyret selv er smittet. Det kan kun dyrlægen afgøre. Hos padder hører parasitundersøgelse og en hudpodning til PCR for chytridsvamp til en grundig karantæne.
Chytrid og Bsal hos padder
To beslægtede svampe er den største smitterisiko for padder: Batrachochytrium dendrobatidis (Bd) og Batrachochytrium salamandrivorans (Bsal). Begge angriber huden og kan slå dyret ihjel. Sygdommen, chytridiomykose, har ført til tilbagegang hos mindst 501 paddearter de seneste 50 år, heraf 90 formodet uddøde, og er det største kendte tab af biodiversitet, der skyldes en sygdom. Bsal blev beskrevet i 2013 efter et brat fald i bestanden af Salamandra salamandra i Holland og rammer især halepadder.
Hos haleløse padder giver chytrid brun til rød misfarvning af huden, kraftigt hudskifte og slimdannelse, usikre bevægelser og pludselig død. Hos haletudser angribes mundpartiet, og hornkæberne kan miste farven. Hos Salamandra salamandra giver Bsal sår i huden og hurtig død, mens tegnene hos andre halepadder kan være milde og begrænset til misfarvede hudpletter. Et dyr med milde tegn kan bære smitten videre uden selv at blive alvorligt syg.
Temperaturen betyder meget. Bd er mest sygdomsfremkaldende ved køligere temperaturer og bliver mindre farlig over 25-27 °C. Bsal trives ved endnu lavere temperaturer end Bd. Derfor kan varme være en del af en behandling, men både behandling og temperaturstyring hører under dyrlægen, for ikke alle arter tåler varmen.
Mistænkes chytrid, så isolér dyret og dets udstyr, og kontakt dyrlægen straks. Den sikre påvisning er PCR på en hudpodning. Bsal er fundet i 7 af 11 undersøgte private samlinger i Vesteuropa, der havde forbindelse til samme smittekilde, så smitten spredes i den private handel. Nye halepadder, for eksempel Tylototriton verrucosus, hører derfor altid i karantæne med test. Fødevarestyrelsen oplyser om reglerne for dyresundhed ved import og handel, og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø om CITES.
Læs mere: Opdræt af haletudser Læs mere: Lovgivning: CITES, EU-bilag og dansk lov
Kryptosporidier og hudsvampe hos krybdyr
Kryptosporidier er encellede parasitter i mave og tarm, og de er blandt de vigtigste grunde til karantæne af krybdyr. Hos slanger sidder Cryptosporidium serpentis i mavesækken og giver opkast af foderet, vægttab og langvarig afkræftelse. Hos øgler giver Cryptosporidium varanii diarré, afmagring og langvarig afkræftelse, og parasitten er en kendt årsag til afmagring hos Eublepharis macularius. I et opdræt af Eublepharis macularius bar omkring halvdelen af dyrene smitten, og smittede dyr havde langt oftere afmagring end raske. Smittede dyr udskiller parasitten i lang tid, så et inficeret avlsdyr kan bringe den videre til hele opdrættet.
Smitten ses ikke ved en almindelig fækalprøve. Den påvises med særlige metoder som PCR, og ofte skal der flere prøver over tid til. Kryptosporidiernes oocyster tåler mange almindelige desinfektionsmidler, så hos et smittet dyr er det vigtigste at holde dyr, terrarie og udstyr helt adskilt fra andre. Nogle af de arter, der er fundet hos krybdyr, kan også smitte mennesker, så håndhygiejne gælder her som altid.
Hudsvampe fra slægten Nannizziopsis giver alvorlige hudinfektioner hos øgler, blandt andet hos Pogona vitticeps og Tiliqua rugosa, og kan brede sig til dybere væv. Svampen kan findes i terrariet 1-4 uger, før de første skorper og sår viser sig på dyret, og kan derfor også smitte via indretning og redskaber. Hos slanger giver den beslægtede Ophidiomyces ophiodiicola en tilsvarende hudsygdom.
Skorper, sår, knuder og misfarvning af huden kan ikke bestemmes på øjemål og hører til hos dyrlægen. Det samme gælder et dyr, der er afmagret, kaster op eller har usædvanlig afføring, uanset art.
Salmonella og andre zoonoser
Krybdyr og padder bærer ofte Salmonella i tarmen uden at være syge, også når de ser rene og sunde ud, og hos nogle krybdyr er over halvdelen bærere. Smitten sker via ekskrementer, terrarievand og udstyr, så man behøver ikke røre dyret for at blive smittet. Frosne foderdyr som mus og rotter kan også bære smitte, og frysning dræber den ikke. Andre bakterier kan også smitte, blandt andet Aeromonas og Mycobacterium marinum.
Børn under 5 år, personer over 65, gravide og personer med svækket immunforsvar har størst risiko for alvorlig sygdom. Krybdyr og padder anbefales ikke som kæledyr i husstande med små børn eller personer med svækket immunforsvar.
Reglerne er enkle og skal følges hver gang:
- Vask hænder med sæbe og rindende vand efter kontakt med dyr, foder, udstyr og terrarievand og før spisning og drikke.
- Kys ikke dyret, og hold det ikke tæt ved ansigtet.
- Hold dyr, terrarier og udstyr ude af køkkenet og ude af rum, hvor mad laves, opbevares eller spises.
- Brug en særskilt beholder til at opbevare og tø frosne foderdyr, og tø dem aldrig i køkkenvasken eller i mikrobølgeovnen.
- Vask tøj, gulve og tæpper, som dyrene har været i kontakt med.
- Rengør udstyr udendørs eller i en balje eller et badekar, som bagefter rengøres og desinficeres. Hæld terrarievand i toilettet og ikke i køkkenvasken.
- Vask bid og rifter straks med varmt vand og sæbe, og søg læge ved dybe eller betændte sår.
Til padder bruges engangshandsker og et nyt par til hvert terrarie. Handsker af latex, nitril og vinyl kan være giftige for nogle haletudser, så skyl dem i rent vand før brug. Grundig håndvask mellem terrarierne er bedre end at genbruge de samme handsker.
Rengøring og desinfektion
Rengøring kommer først og er det halve arbejde. Fjern snavs og ekskrementer med varmt vand og sæbe, og skyl grundigt, for de fleste desinfektionsmidler mister virkningen, hvor der er snavs tilbage. Skyl også efter desinfektionen: Padder er meget følsomme over for rester af midlerne, og klordampe skal holdes væk fra dyrene.
Værdierne nedenfor er målt i laboratoriet mod chytridsvampen Bd og gælder kun med den angivne styrke og kontakttid. De er ikke målt mod Bsal, kryptosporidier eller bakterier. Følg også produktets egen anvisning.
- Klor: 1 % natriumhypochlorit dræber Bd på 1 minut, 0,4 % kræver mindst 10 minutter. Husholdningsklor indeholder typisk 4-6 % natriumhypochlorit, så 1 del klor til 3 dele vand giver omkring 1 %. 1 del klor til 99 dele vand giver kun omkring 0,04 % og virker ikke. Klor ætser metal og stof og mister virkningen ved snavs.
- F10: 1 del til 1.500 dele vand i 1 minut.
- Virkon: 1 % i 1 minut. Midlet virker også mod ranavirus og bevarer mere af virkningen ved snavs end klor.
- Ætanol, 70 %: 1 minut. Egnet til redskaber, ikke til terrarier.
- Varme: 60 °C i 15 minutter eller 37 °C i 4 timer. Tøj, poser og klude vaskes ved mindst 60 °C i 30 minutter.
- Tørring: mere end 3 timers fuldstændig udtørring.
Kryptosporidier tåler mange almindelige midler, så her gælder grundig mekanisk rengøring, varme og at kassere det, der ikke kan rengøres. Indret karantæne- og opdrætsterrarier, så de kan skilles ad og vaskes: Kork og træ er svære at desinficere, og jord og mos skiftes helt.
Hold en fast rutine: Redskaber, skåle og pincetter rengøres og desinficeres mellem hvert terrarie, og helst har hvert terrarie sit eget sæt. Det samme gælder, når et terrarie tømmes og skal bruges igen.
Aldrig udsætning i naturen
Et dyr, der ikke længere kan holdes, må aldrig sættes ud i naturen. Det gælder uanset art, og uanset om dyret virker rask.
Der er to grunde. Dyret overlever sjældent i et klima, det ikke kommer fra. Og det kan bære sygdomme, som de vilde dyr ikke har modstandskraft mod. Chytridsvampen Bd har spredt sig over hele verden med handel og menneskers færdsel og står bag det største kendte tab af biodiversitet, der skyldes en sygdom. Bsal spredes i handlen med halepadder og har ført til et brat fald i bestanden af Salamandra salamandra i Holland.
Det gør man i stedet:
- Kontakt den, der solgte dyret, en forening for krybdyr- og padderholdere eller et dyreinternat, som kan finde et nyt hjem.
- Er dyret sygt og ikke kan reddes, er aflivning ved en dyrlæge den ansvarlige vej.
- Døde dyr og terrarieaffald bortskaffes, så smitte ikke spredes: ikke på kompost, i grøften eller på bar jord.
- Vand fra terrarier, især med padder, hældes i toilettet og ikke ud i naturen eller i regnvandsafløb.
- Padder fra haven og naturen hører ikke til i en samling, og dyr fra samlingen kommer aldrig ud i havedammen.
Kilder
- A Manual for Control of Infectious Diseases in Amphibian Survival Assurance Colonies and Reintroduction Programs. IUCN/SSC Conservation Breeding Specialist Group (Pessier og Mendelson, red.), 2010
- Reptile Quarantine. Iguana (Reichard), 2004
- Management and Husbandry of Reptiles (Merck Veterinary Manual). Merck Veterinary Manual, 2025
- Infectious Diseases of Amphibians (Merck Veterinary Manual). Merck Veterinary Manual, 2025
- Reptiles and Amphibians (Healthy Pets, Healthy People). CDC, 2025
- Hvordan forebygge smitte fra reptiler til mennesker. Folkehelseinstituttet (Norge), 2021
- Batrachochytrium salamandrivorans sp. nov. causes lethal chytridiomycosis in amphibians. PNAS (Martel m.fl.), 2013
- Amphibian fungal panzootic causes catastrophic and ongoing loss of biodiversity. Science (Scheele m.fl.), 2019
- Epidemiological tracing of Batrachochytrium salamandrivorans identifies widespread infection and associated mortalities in private amphibian collections. Scientific Reports (Fitzpatrick m.fl.), 2018
- Prevalence, Genetic Diversity, and Zoonotic Transmission Potential of Cryptosporidium spp. in Snakes: A Systematic Review and Meta-Analysis. Veterinary Medicine and Science, 2026
- Cryptosporidium varanii Infection in Captive Leopard Gecko (Eublepharis macularius) and Its Association with Wasting Syndrome in Thailand. Animals (Nipithakul m.fl.), 2025
- Detection of Viable Nannizziopsis guarroi in Housing Environments Prior to Dermatological Lesion Development in Bearded Dragons (Pogona vitticeps). Animals, 2026