herpy
Skinker

Blanchard's Helmet Skink

Tribolonotus blanchardi

Tribolonotus blanchardi er en meget lille skink fra skovene på Salomonøerne og Bougainville. Den måler kun 3-4 cm fra snude til kloak, lever skjult i det fugtige løv langs små skovbække og lægger ét æg ad gangen. Der findes kun lidt viden om arten og dens pasning.

Familie: Scincidae Udgivet

Faktaark (1 side) Hele vejledningen (PDF)

Om arten

Tribolonotus blanchardi hører til slægten Tribolonotus, hvis arter har kølede, ofte spidse skæl og et kantet, hjelmlignende hoved. Den er en af de mindste arter i slægten: voksne dyr måler højst omkring 4 cm fra snude til kloak, og hunnerne i gennemsnit godt 3 cm. Den samlede længde med hale er ikke dokumenteret, så størrelsen i boksen er snude-kloak-længden. Farver og tegning er ikke beskrevet nærmere.

Arten blev beskrevet i 1930 af Charles Burt ud fra et dyr fra Choiseul og er opkaldt efter den amerikanske biolog Frank Nelson Blanchard (1888-1937).

Som slægtens øvrige arter er den sky og tilbringer det meste af tiden under dække i løvet eller nede i bunden. Arten holdes næppe i fangenskab, og pasningen bygger derfor på de nærmeste slægtninge, især Tribolonotus gracilis.

Udbredelse og levested

Tribolonotus blanchardi lever kun i Salomonøernes øgruppe: på Choiseul, Guadalcanal og Nggela-øerne, der hører til staten Salomonøerne, og på Bougainville, der hører til Papua Ny Guinea. Typelokaliteten er Choiseul. Hele udbredelsen dækker omkring 8.500 km².

Oprindelig udbredelse: Salomonøerne og Papua Ny Guinea. Prikkerne er registrerede fund fra GBIF og kan omfatte dyr i fangenskab og indførte bestande. Se arten på GBIF

Levested

Tribolonotus blanchardi lever i fugtig tropisk skov. Højden angives forskelligt, fra omkring 100 m og op til 1.000-1.500 m, så arten findes både i lavlandsskov og i bjergskov. Den lever i løvlaget og graver i bunden, gerne langs små skovbække, hvor den gemmer sig under sten, nedfaldne stammer og blade. Føden er insekter.

Klimaet er varmt og meget fugtigt hele året, men køligere i bjergene, især om natten. Arten angives som dagaktiv, men lever så skjult, at den sjældent ses.

Pasning

Terrariet

Der findes kun lidt viden om pasningen af Tribolonotus blanchardi. Den lever i fugtig skov på Salomonøerne, i løvet langs skovbække, og har samme krav som Tribolonotus gracilis og Tribolonotus novaeguineae, der er langt bedre kendt i fangenskab. Tallene i boksen er lånt fra Tribolonotus gracilis og tilpasset den mindre størrelse.

Et enkelt dyr skal have et terrarie på mindst 45 × 30 × 30 cm, og et par skal have mere plads. Mange skjul gør, at dyrene viser sig oftere, og et terrarie med frontåbning er roligere end et, der åbnes ovenfra.

Bunden er det vigtigste. Brug en fugtholdig, jordagtig bund af muldjord og kokosfibre i et lag på 5-10 cm med et tykt lag nedfaldne blade ovenpå. Et drænlag af lerkugler forneden og langfibret sphagnum over det holder bunden jævnt fugtig uden at blive sur. Fjern ekskrementer dagligt, og skift bunden helt hver 3.-4. måned.

Indret med flere skjul, fx kokosskaller, korkrør og korkbark, så dyret selv kan vælge, hvor det vil være. Giftfri planter og grene giver ekstra dække. Terrariet skal have god ventilation, så overfladen kan tørre lidt op mellem sprøjtningerne.

Læs mere: Terrarieopbygning og bioaktiv bund

Temperatur

Tribolonotus blanchardi bruger ikke solpladser. Hold 24-26 °C om dagen uden solplads og 20-22 °C om natten. Natten må gerne være lidt køligere end for Tribolonotus gracilis, fordi arten også lever i bjergskov. Stuetemperatur er ofte nok, og en svag varmekilde over et skjul i den ene ende kan hjælpe, hvis stuen er kølig. Undgå varmepærer, der tørrer terrariet ud, og lad aldrig bunden blive varm og tør. Mål temperaturen i skjulet med en digital føler.

Læs mere: Varme og temperatur

Luftfugtighed og vand

Tribolonotus blanchardi tåler meget dårligt udtørring. Luftfugtigheden skal være høj, 80-90 %, og bunden skal altid være fugtig. Sprøjt morgen og aften, eller brug et automatisk regnanlæg. Sørg for god ventilation, så luften ikke bliver stillestående og muggen. Brug destilleret vand eller vand fra omvendt osmose i en eventuel forstøver.

Stil en lille, lav skål med rent vand, gravet delvist ned i bunden, så dyret kan drikke og bade. Skift vandet dagligt, og skrub skålen hver uge.

Læs mere: Luftfugtighed, sprøjtning og ventilation

Lys og UVB

Tribolonotus blanchardi lever skjult i løvet i skyggefuld skov. Et svagt UVB-lys til skovarter, der lever i skygge (Ferguson-zone 1), med et UV-indeks på 1-2 på det højeste sted under lampen anbefales som for Tribolonotus gracilis. Der skal være masser af skygge og skjul, så dyret selv kan vælge. Hav lyset tændt cirka 12 timer i døgnet, så dag og nat holdes adskilt, og brug hvidt lys.

Læs mere: Lys og UVB

Foder

Tribolonotus blanchardi æder insekter. Giv små byttedyr: små fårekyllinger, bananfluer, springhaler, små kakerlakker og små regnorme. Byttedyrene må højst være lige så brede som afstanden mellem dyrets øjne, og et dyr på 3-4 cm kræver meget små foderdyr. Giv føde hver dag eller hver anden dag, og drys insekterne med kalk og D3-vitamin. En skål med frisk vand skal altid stå fremme.

Læs mere: Foderdyr: hold og avl Læs mere: Kalk, vitaminer og tilskud

Adfærd og håndtering

Tribolonotus blanchardi er sky og tilbringer det meste af tiden skjult. Den er et dyr til at se på og ikke til håndtering. Giv et nyt dyr mindst to uger i fred. Hos Tribolonotus gracilis er hannerne aggressive over for hinanden, så dyrene holdes enkeltvis eller som et par i et rummeligt terrarie, aldrig to hanner sammen.

Avl

Kønsmodenhed og kønsbestemmelse

Kønsforskelle og alder ved kønsmodenhed er ikke dokumenteret for Tribolonotus blanchardi. Hos Tribolonotus gracilis kendes hannen på et felt af forstørrede bugskæl og porer under tæerne på bagfødderne; om det også gælder denne art, er ikke kendt.

Parring

Parringen er ikke dokumenteret for Tribolonotus blanchardi. Hos Tribolonotus gracilis kan parring fremmes året rundt med hyppig sprøjtning og højere luftfugtighed. Et par skal have rigeligt med skjul, så dyrene kan holde sig fra hinanden.

Æglægning og kuld

Hunnen af Tribolonotus blanchardi lægger ét æg ad gangen. Antallet af æg om året er ikke dokumenteret. Hos Tribolonotus gracilis graves ægget ned lige under overfladen i et skjul, og hunnen bliver hos det. Giv en fordybning i bunden under et skjul, fyldt med let fugtig sphagnum og muldjord og dækket af korkbark.

Inkubation

Rugningen er ikke dokumenteret for Tribolonotus blanchardi. Tallene i boksen er lånt fra Tribolonotus gracilis, hvor ægget klækker efter 65-85 dage ved 23-27 °C. Læg ægget halvt nedgravet i fugtig sphagnum i en let ventileret beholder uden at vende det. Mosset skal være fugtigt, men ikke vådt.

Opdræt af unger

Opdræt er ikke dokumenteret for Tribolonotus blanchardi. Hos Tribolonotus gracilis leder ungerne efter føde og skjul få timer efter klækningen. Giv dem et lille terrarie med fugtigt køkkenrulle eller mos, en kokosskal som skjul og en meget lav vandskål, og giv dagligt de mindste byttedyr drysset med kalk og D3.

Sundhed og typiske fejl

Sygdomme hos Tribolonotus blanchardi er ikke beskrevet. Hos slægtens arter er dette de typiske problemer:

  • Parasitter og bakterieinfektioner hos vildfangne dyr. Hold nye dyr i karantæne enkeltvis, og få dyrlægen til at undersøge en afføringsprøve.
  • Udtørring. Matte øjne og en slap krop er tegn på sygdom eller for lidt fugt.
  • Knoglesvind ved for lidt kalk og D3-vitamin.
  • Tabt hale ved forskrækkelse eller håndtering.

Søg dyrlæge med erfaring i krybdyr, hvis dyret taber sig, ikke æder eller ligger sløvt.

Læs mere: Karantæne og hygiejne Læs mere: Køb af dyr: opdræt, vildfang og transport

Spørg altid dine kloge bekendte

Vejledningen er et godt sted at begynde, men den kan ikke erstatte erfaring. Dyr er forskellige, og meget af det vigtigste lærer man af dem, der har holdt arten i årevis. Tal med en avler, en erfaren holder eller en dyrlæge med forstand på krybdyr og padder, før du anskaffer dyret - og igen, hvis noget ser forkert ud.

Kilder

  1. Tribolonotus blanchardi BURT, 1930. The Reptile Database
  2. Tribolonotus blanchardi Burt, 1930. GBIF
  3. Blanchard's helmet skink. Wikipedia
  4. Red-Eyed Crocodile Skink Care Sheet. ReptiFiles
  5. Keeping And Breeding Crocodile Skinks. Reptiles Magazine, 2011
  6. Blanchard's Helmet Skink (Tribolonotus blanchardi). All Angles Creatures
Fandt du en fejl? Foreslå en rettelse

Skriv, hvad der er forkert, og hvad der bør stå. Vi læser alle forslag og retter, når vi har tjekket det.