herpy
Gekkoer

Blaesodactylus boivini

En stor, træklatrende gekko fra det nordlige Madagaskar med blød, fløjlsagtig hud. Den regnes for nataktiv, men sidder ofte fremme og soler sig om dagen og trives i et tørt, luftigt terrarie. Den er sjælden i terrarier, og erfaringerne med den er få.

Familie: Gekkonidae Tidligere navn: Platydactylus boivini; Homopholis boivini Udgivet

Faktaark (1 side) Hele vejledningen (PDF)

Om arten

Blaesodactylus boivini er en kraftigt bygget, træboende gekko med bløde, fløjlsagtige skæl. Bugen er lys og marmoreret med mørke partier, og kornskællene på struben er uensartede i størrelse, hvilket adskiller den fra beslægtede arter. Den blev beskrevet i 1856 af Auguste Duméril under navnet Platydactylus boivini og har siden stået i slægten Homopholis, før den igen blev ført til Blaesodactylus. Artsnavnet hædrer den franske botaniker Louis Hyacinthe Boivin, der indsamlede på Madagaskar.

Arten regnes for nataktiv, men i fangenskab sidder den ofte åbent fremme og soler sig om dagen i stedet for at gemme sig, som mange andre nataktive gekkoer gør. Den er et godt dyr at iagttage og klatrer gerne højt op på kork og grene.

Med op til 14 cm fra snude til kloak er den en af de største i slægten. Den samlede længde inklusive hale er ikke dokumenteret. Levealderen er heller ikke dokumenteret; 10-15 år er et skøn ud fra andre store gekkoer. Arten er ikke almindelig i terrarier, og der findes kun lidt samlet viden om pasning og avl.

Udbredelse og levested

Arten er endemisk på Madagaskar og findes i den nordlige del af øen. Den kendes også fra de to øer Nosy Be ved nordvestkysten og Sainte-Marie (Nosy Boraha) ved østkysten. Typelokaliteten er opgivet blot som Madagaskar.

Angivelserne af udbredelsen er grove, og kortet viser derfor kun et centrum i den nordlige del af øen. Fund uden for Madagaskar stammer fra dyr i fangenskab.

Oprindelig udbredelse: Madagaskar. Prikkerne er registrerede fund fra GBIF og kan omfatte dyr i fangenskab og indførte bestande. Se arten på GBIF

Levested

Levestedet er skov fra havniveau op til omkring 563 meters højde. I det nordvestlige Madagaskar lever arten i halvtør skov og krat, væk fra de fugtigste, tropiske egne, men den er også kendt fra den fugtigere ø Sainte-Marie ud for østkysten. Dyrene klatrer i træer og gemmer sig bag løs bark.

I terrariet passer et tørrere og mere luftigt miljø end til de fleste gekkoer fra Madagaskars regnskove. Nøjagtige temperatur- og nedbørstal fra de enkelte lokaliteter er ikke dokumenteret.

Pasning

Terrariet

Et enkelt voksent dyr skal have et højt terrarie på mindst 45 × 45 × 60 cm (længde × bredde × højde). To dyr kan holdes i omkring 60 × 60 × 90 cm og tre i omkring 90 × 90 × 120 cm. Arten er træboende og vil gerne sidde højt, så højden er vigtigere end bundarealet.

Et terrarie med net på siderne eller i det mindste god gennemluftning passer til arten, fordi den ikke har brug for den fugt, mange andre gekkoer fra Madagaskar kræver. Står den i glas, skal luften ikke blive for stillestående og fugtig.

Indret med mange korkstykker og lange grene eller stubbe, der næsten når loftet, så dyret kan klatre og sole sig. Giv også nogle skjul, men regn med, at dyret ofte sidder frit fremme. Som bund fungerer enten køkkenrulle, evt. med en lille bakke med jord og sand, eller en blanding af kokosmuld og sand.

Temperatur

Blaesodactylus boivini holdes ved almindelig stuetemperatur med et varmt sted højt oppe på en korkafsats på omkring 32 °C. Her soler dyret sig, og afsatsen bliver brugt flittigt. Sigt efter 22-27 °C i resten af terrariet om dagen og 18-22 °C om natten. Natsænkningen er ikke dokumenteret for arten og er et forsigtigt skøn.

Mål temperaturen både øverst og nederst med et digitalt termometer, og brug en termostat til varmekilden. Lad aldrig dyret komme i direkte kontakt med varmepæren.

Læs mere: Varme og temperatur

Luftfugtighed og vand

Luftfugtigheden ligger det meste af døgnet på 45-55 %, svarende til almindelig stueluft, og stiger kortvarigt, når terrariet sprøjtes. Spray let om aftenen, så der sidder dråber på bladene, og sørg for, at bunden og luften tørrer op igen.

Stil en skål med frisk vand i terrariet. Dyrene drikker regelmæssigt af den. Skift vandet hver dag eller hver anden dag.

Læs mere: Luftfugtighed, sprøjtning og ventilation

Lys og UVB

Fordi dyrene sidder fremme og soler sig om dagen, skal de have UVB-lys. Et UVB-rør til skyggedyr eller moderat sol (Ferguson-zone 2) over den ene side af terrariet, så dyret kan vælge at sidde i skyggen, passer til den adfærd. Zonevalget er et skøn, for der findes ikke dokumenterede UV-målinger for arten.

Hav lyset tændt 11-12 timer i døgnet, styret af et tænd-sluk-ur, og lad der være mørkt om natten.

Læs mere: Lys og UVB

Foder

Færdigfoder til frugtædende gekkoer, rørt op med vand til en tyk grød, er grundfoderet, og dyrene tager det gerne. Server det i en lille skål højt oppe i terrariet, og fjern rester efter et døgn.

Giv desuden levende insekter som fårekyllinger, græshopper eller melorme omkring en gang om ugen. Hvor gerne dyrene tager dem, varierer fra dyr til dyr. Pudr insekterne med kalk med D3-vitamin, og vælg insekter, der er mindre end afstanden mellem dyrets øjne. Mængder og hyppighed er ikke dokumenteret for arten, så følg dyrets vægt og form, og juster derefter.

Læs mere: Foderdyr: hold og avl Læs mere: Kalk, vitaminer og tilskud

Adfærd og håndtering

Blaesodactylus boivini er en stor og rolig gekko, men den er ikke beregnet til daglig håndtering. Dyrene sidder ofte åbent fremme, også i dagtimerne.

Det tryggeste er at holde hvert dyr for sig. Hunner kan holdes sammen i et stort terrarie med mange skjul, og søstre kan holdes sammen fra klækningen, men det bliver sværere, jo ældre dyrene bliver. Hold aldrig mere end én han i samme terrarie. Hold øje med bid, skrammer og tabte haler, og del dyrene, hvis der er uro.

Avl

Kønsmodenhed og kønsbestemmelse

Kønsforskellene er ikke nærmere beskrevet for arten. Halvvoksne hunner med store, tydelige kalksække er beskrevet som klar til parring. Alder og vægt ved kønsmodenhed er ikke dokumenteret. Vent, til hunnen er udvokset og i god kondition, før hun sættes i avl.

Parring

Avl er lykkedes i fangenskab med en han og to hunner i et stort, luftigt terrarie. Hannen sættes til hunnerne, når de er modne. Sæson, hvileperiode og parringsadfærd er ikke dokumenteret for arten, så hold øje med dyrene, og skil dem ad ved bid eller stress.

Æglægning og kuld

Et kuld på to æg, lagt i et skjul med en smal åbning, er beskrevet. Antallet af kuld pr. år er ikke dokumenteret. Tilbyd flere skjul og en æglæggekasse med let fugtigt substrat, og kig efter æg uden at forstyrre hunnen unødigt.

Inkubation

Udrugningen er lang og forventes at tage omkring 4-6 måneder (120-180 dage), men tallet er en forventning og ikke målt. Æggene mugner let; et tørt substrat i en inkubator med høj luftfugtighed, omkring 80 %, fungerer godt. Æg kan også lades ligge i terrariet, hvis de er lagt et sted, hvor de er svære at komme til.

Udrugningstemperaturen er ikke dokumenteret for arten. De 25-28 °C i faktaboksen er lånt fra beslægtede gekkoer og skal tages med forbehold. Hold temperaturen stabil.

Læs mere: Inkubation af æg

Opdræt af unger

Ungerne klarer sig selv fra klækningen, og forældrene æder dem ikke. De kan derfor blive i terrariet, men en lille faunaboks gør det lettere at følge, at de spiser. Giv dem det samme færdigfoder som de voksne og små insekter pudret med kalk med D3-vitamin. Vækst og første fodringer er ikke dokumenteret for arten. Hold kun hunner sammen fra klækningen, hvis der er rigeligt med plads og skjul.

Sundhed og typiske fejl

Der er kun få erfaringer med arten, og kendte sygdomme er ikke beskrevet. Følg derfor de generelle råd for store gekkoer:

  • For lidt kalk og D3-vitamin giver knogleskørhed. Pudr insekterne, og giv UVB.
  • For våde forhold i et lukket terrarie kan give hudproblemer og svamp. Brug net eller god ventilation.
  • Tabte haler efter slagsmål eller håndtering. Del dyrene, hvis der er uro.
  • Hudrester, der sidder fast på tæer og halespids efter hudskifte. Giv et fugtigt skjul.

Søg dyrlæge med erfaring i krybdyr, hvis dyret taber sig, ikke spiser i flere uger eller virker slapt.

Spørg altid dine kloge bekendte

Vejledningen er et godt sted at begynde, men den kan ikke erstatte erfaring. Dyr er forskellige, og meget af det vigtigste lærer man af dem, der har holdt arten i årevis. Tal med en avler, en erfaren holder eller en dyrlæge med forstand på krybdyr og padder, før du anskaffer dyret - og igen, hvis noget ser forkert ud.

Kilder

  1. Blaesodactylus boivini (Duméril, 1856). The Reptile Database
  2. Blaesodactylus boivini Duméril, 1856. GBIF
  3. Blaesodactylus boivini. Wikipedia
  4. B. boivini care sheet. The Crested Castle
  5. Blaesodactylus Boivini!. The Crested Castle, 2017
  6. New species of Blaesodactylus (Squamata: Gekkonidae) from Ankarafantsika National Park in north-western Madagascar (Bauer, Glaw, Gehring & Vences). Zootaxa 2942 (via Plazi), 2011
Fandt du en fejl? Foreslå en rettelse

Skriv, hvad der er forkert, og hvad der bør stå. Vi læser alle forslag og retter, når vi har tjekket det.