herpy
Temaer

Lovgivning: CITES, EU-bilag og dansk lov

Hvad CITES liste I-III og EU's bilag A-D betyder, hvilke danske forbud og fredninger der gælder, og hvor de gældende regler findes. Til holdere af krybdyr og padder. Siden er en orientering, ikke juridisk rådgivning; reglerne er slået op den 16.11.2026.

Om siden og dens grænser

Siden giver et overblik over de regler, der oftest har betydning for holdere af krybdyr og padder i Danmark. Den er ikke juridisk rådgivning og erstatter hverken lovteksterne eller myndighedernes vejledning. Reglerne er slået op den 16.11.2026. Lister og bekendtgørelser ændres løbende: EU's bilag blev senest erstattet i juni 2026, nye arter kommer på CITES-listerne efter hvert partsmøde, og flere opgaver har skiftet myndighed i 2025 og 2026. Den, der har et dyr, har selv ansvaret for at kende reglerne for netop den art og den situation, dyret købes, sælges, flyttes eller holdes i.

Grundlaget er CITES-konventionen, EU's forordning (EF) nr. 338/97 med bilag og gennemførelsesregler, EU's forordning (EU) nr. 1143/2014 om invasive arter med den tilhørende liste, dyrevelfærdsloven og de danske bekendtgørelser om CITES-handel, forbud mod hold af særlige dyr, erhvervsmæssig handel med dyr, fredning og invasive arter. EU's importsuspensioner for enkelte arter og lande og de aktuelle dyresundhedsregler for salamandre er ikke beskrevet her.

Myndighederne er:

  • Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV): CITES-tilladelser og -certifikater og fredede danske arter. Opgaverne lå tidligere i Miljøstyrelsen. Efter regeringsdannelsen i juni 2026 er også dyrevelfærdsområdet flyttet fra Fødevarestyrelsen til SGAV.
  • Fødevarestyrelsen: dyresundhed.

Spørg, før du køber. Et dyr, der er erhvervet eller indført i strid med reglerne, kan blive beslaglagt og konfiskeret.

CITES: liste I, II og III

CITES (Washington-konventionen fra 1973) regulerer international handel med vilde dyr og planter. Konventionen forbyder ikke at holde dyr, men den kræver tilladelser, når et dyr krydser en landegrænse. Arterne står på tre lister, kaldet appendikser.

  • Liste I omfatter arter, der er truet af udryddelse, og som handel påvirker eller kan påvirke. Handlen skal være særligt strengt reguleret og må kun tillades under ganske særlige omstændigheder. Både eksport og import kræver tilladelse: en eksporttilladelse fra afsenderlandet og en importtilladelse fra modtagerlandet.
  • Liste II omfatter arter, der ikke nødvendigvis er truet nu, men som kan blive det, hvis handlen ikke reguleres strengt. Her kræves en eksporttilladelse fra afsenderlandet. Listen rummer også arter, der er med, fordi de ligner andre listede arter, så handlen med dem kan kontrolleres.
  • Liste III omfatter arter, som et enkelt land regulerer inden for sine egne grænser, og hvor landet har brug for de andre landes hjælp til at kontrollere handlen. Import kræver et oprindelsescertifikat og, når dyret kommer fra det land, der har opført arten, en eksporttilladelse.

En art kan stå på liste III for ét land. Echinotriton andersoni står fx på liste III for Japan og Salamandra algira for Algeriet. Hele slægter kan stå på listerne med tilføjelsen "spp.": Phelsuma og Chamaeleo står som slægter på liste II. Står en slægt på listen, er alle dens arter omfattet, medmindre en enkelt art er opført for sig med en anden status. Listerne ændres efter hvert partsmøde, senest efter det 20. partsmøde i Samarkand i 2025.

EU-forordning 338/97 og bilag A-D

I EU er CITES gennemført ved Rådets forordning (EF) nr. 338/97. Den gælder direkte i Danmark og går videre end konventionen på to punkter: Den regulerer også handel inden for EU, og den har fire bilag i stedet for tre lister. Bilagene er senest erstattet ved Kommissionens forordning (EU) 2026/1383 af 22. juni 2026, som trådte i kraft den 29. juni 2026.

  • Bilag A rummer som udgangspunkt arterne på CITES liste I. Dertil kommer arter, som er truede eller så sjældne, at selv en lille handel ville true dem.
  • Bilag B rummer arterne på CITES liste II, medmindre de står i bilag A. Dertil kommer arter i en handel, der måske ikke er forenelig med deres overlevelse, arter, der ligner arter i bilag A eller B, og arter, som ville være en økologisk trussel mod EU's egne arter, hvis de blev sat ud i naturen.
  • Bilag C rummer arterne på CITES liste III, medmindre de står i bilag A eller B.
  • Bilag D rummer arter, som ikke står i A-C, men som indføres til EU i så store mængder, at de overvåges. Bilag D findes kun i EU.

Bilagene bruger "spp." for en hel slægt. Står en art i bilag A, B eller C, er dyret omfattet, uanset om det er levende eller dødt. Hybrider er omfattet som var de selvstændige arter, hvis der i deres fire foregående generationer har været et eller flere dyr af arter i bilag A eller B.

Bilagene kan afvige fra CITES-listerne. Varanus olivaceus står fx på CITES liste II, men i EU's bilag A. Når en art skal slås op, er det derfor bilaget, der gælder i Danmark.

Hvad kræves for dyr i bilag A-D

For arter i bilag A er det forbudt at købe, tilbyde at købe, erhverve til kommercielle formål, udstille for offentligheden til kommercielle formål, bruge til økonomisk vinding, sælge, opbevare med henblik på salg, udbyde til salg og transportere med henblik på salg. Medlemslandene må desuden forbyde selve besiddelsen af levende dyr i bilag A.

Forbuddet kan fraviges med et certifikat fra SGAV. Det sker fra sag til sag, fx hvis dyret er født og opdrættet i fangenskab, hvis det skal bruges til avl, der gavner arten, eller hvis det blev erhvervet eller indført til EU, før arten kom i bilag A. Handel inden for EU med et dyr i bilag A kræver altså et sådant CITES-certifikat. For levende hvirveldyr udstedes certifikatet kun, når dyret er mærket: som udgangspunkt med en entydigt nummereret mikrochip efter ISO-standarderne 11784 og 11785. Er en chip ikke egnet til arten eller dyret, kan myndigheden godkende fx nummererede ringe, mærker eller tatoveringer. Kan dyret slet ikke mærkes sikkert, udstedes et certifikat, der kun gælder den enkelte handel. Flytning af et levende dyr i bilag A fra det sted, der står i certifikatet, kræver forudgående tilladelse.

For arter i bilag B gælder de samme forbud, medmindre det kan bevises, at dyret er erhvervet lovligt og i givet fald indført til EU efter reglerne. Sælgeren skal kunne dokumentere dyrets lovlige oprindelse, og køberen bør gemme beviset. Den, der afgiver et levende dyr i bilag B, skal sikre sig, at modtageren kender de forhold og den pleje, dyret kræver.

Indførsel af dyr i bilag C og D kræver en importanmeldelse. Levende CITES-dyr fra lande uden for EU må kun indføres over grænsetoldstedet i Københavns Lufthavn, og indførslen skal anmeldes til SGAV senest kl. 12 dagen før. Ansøgninger om tilladelser og certifikater sendes digitalt til SGAV og koster et gebyr. Overtrædelser straffes med bøde og i grove tilfælde med fængsel i op til 2 år.

Eksempler fra de forskellige dyregrupper

Hvilke arter der er listet, afhænger helt af gruppen, og der er mange undtagelser. Eksemplerne følger bilagene i forordning 2026/1383 og CITES-listerne og er ikke en fuldstændig oversigt.

  • Gekkoer. Phelsuma og Goniurosaurus står på liste II og i bilag B, de japanske Goniurosaurus-arter dog på liste III. Phelsuma guentheri står i bilag A. Correlophus ciliatus står kun i bilag D, under det ældre navn Rhacodactylus ciliatus.
  • Agamer. Uromastyx og Physignathus cocincinus står på liste II og i bilag B, Intellagama på liste III. Pogona vitticeps er ikke listet.
  • Kamæleoner. Alle slægter står på liste II og i bilag B, Chamaeleo chamaeleon og Brookesia perarmata dog i bilag A.
  • Varaner. Varanus står på liste II og i bilag B. Varanus komodoensis og fire andre arter står på liste I og i bilag A, og Varanus olivaceus står i bilag A.
  • Skinker. Corucia zebrata står på liste II, Egernia og fem Tiliqua-arter, bl.a. Tiliqua rugosa, på liste III. Tiliqua gigas er ikke listet.
  • Skildpadder. Alle landskildpadder står på liste II og i bilag B, men Testudo graeca, Testudo hermanni og Testudo marginata står i bilag A. Testudo horsfieldii står i bilag B. For Centrochelys sulcata er der en eksportkvote på nul for vildfangede dyr til kommerciel handel.
  • Slanger. Boaer og pythoner står på liste II og i bilag B, enkelte arter i bilag A, fx Eryx jaculus. De fleste snoge er ikke listet.
  • Padder. Agalychnis, Ambystoma mexicanum, Tylototriton og Paramesotriton står på liste II, og pilegiftfrøerne står med en række slægter på liste II. Neurergus kaiseri står på liste I og i bilag A. Fra 5. juni 2027 kommer fire Pelophylax-arter, bl.a. Pelophylax ridibundus, i bilag B.

Før en art anskaffes, skal den slås op med det gyldige videnskabelige navn. Et dyr, der sælges under et nyere navn, kan stå i listerne under et ældre.

Læs mere: Køb af dyr: opdræt, vildfang og transport

Dansk forbud mod hold af visse dyr

Bekendtgørelse nr. 1261 af 17. november 2015 om forbud mod hold af særlige dyr (i kraft 1. januar 2016) angiver i bilag 1 dyr, der ikke må holdes, fordi de kan frembyde fare eller være vanskelige at holde på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde. Godkendte zoologiske anlæg og anmeldte cirkus er undtaget.

For krybdyr omfatter bilaget:

  • alle havskildpadder (Cheloniidae og Dermochelyidae)
  • alle krokodiller, alligatorer og gavialer, undtagen nogle få nævnte slægter og arter
  • alle giftsnoge, havslanger, hugorme og grubeorme samt enkelte bagtandede snoge (Thelotornis, Dispholidus og Rhabdophis) og jordhugorme (Atractaspis og Macrelaps)
  • fire kvælerslanger: Python molurus, Python sebae, Python reticulatus og Eunectes murinus
  • fem varaner: Varanus komodoensis, Varanus salvator, Varanus salvadorii (stavet "salvadoiri" i bekendtgørelsen), Varanus niloticus og Varanus ornatus

Der er ingen padder i bilaget. Andre varaner og slanger er ikke forbudt efter bekendtgørelsen. Om arter, der senere er udskilt fra en nævnt art, også er omfattet (fx Python bivittatus fra Python molurus eller tidligere underarter af Varanus salvator), står ikke i bekendtgørelsen og skal afklares med myndigheden.

Den, der lovligt havde et af dyrene den 1. januar 2016, kan beholde det med tilladelse, hvis dyret er mærket eller entydigt identificeret, og der er sørget for, at det ikke kan formere sig. Dyret må ikke overdrages til andre, men myndigheden kan tillade eksport eller overdragelse til et godkendt zoologisk anlæg. Bekendtgørelsen nævner Fødevarestyrelsen som myndighed; dyrevelfærdsområdet ligger nu i SGAV. Overtrædelse straffes med bøde.

Bekendtgørelse nr. 686 af 31. maj 2023 om erhvervsmæssig handel med dyr forbyder desuden dyrehandlere at holde og sælge de samme arter og tilføjer Python natalensis.

Fredede danske arter

Vildtlevende krybdyr og padder i Danmark er fredede efter bekendtgørelse nr. 521 af 25. marts 2021 om fredning af visse dyre- og plantearter. Artslisten blev erstattet ved bekendtgørelse nr. 1005 af 2. juli 2025, der trådte i kraft 1. august 2025. Den omfatter otte krybdyr: Emys orbicularis, Coronella austriaca, Vipera berus, Lacerta agilis, Zootoca vivipara (i bekendtgørelsen Lacerta vivipara), Natrix natrix, Anguis fragilis og Zamenis longissimus. Dertil kommer 14 padder, bl.a. Triturus cristatus, Lissotriton vulgaris, Ichthyosaura alpestris, Bufo bufo, Rana temporaria, Hyla arborea og Bombina bombina.

Vildtlevende dyr af arterne må ikke forsætligt dræbes eller fanges. For de arter, der også står på EU's habitatdirektiv bilag IV, fx Triturus cristatus, Hyla arborea, Lacerta agilis og Emys orbicularis, er det desuden forbudt at ødelægge eller samle æg i naturen. Dyr, der er samlet i naturen, må hverken handles, overdrages, opbevares, transporteres eller udstilles, medmindre det kan godtgøres, at de er erhvervet lovligt før 1. marts 1981 (for bilag IV-arterne 1. marts 1991).

Fredningen omfatter ikke dyr, der er opdrættet i fangenskab, og som er afkom af lovligt erhvervede dyr. Den, der har et dyr af en fredet art, skal til gengæld selv kunne godtgøre, at det ikke er taget fra naturen i strid med reglerne og heller ikke stammer fra dyr, der er det. Gem derfor opdrætserklæring eller faktura.

Én undtagelse gælder private: Æg og yngel af Lissotriton vulgaris, Bufo bufo, Rana temporaria og Pelophylax esculentus må i begrænset omfang samles til ikke-erhvervsmæssige formål, men dyrene skal sættes ud igen, når forvandlingen er sket, så vidt muligt samme sted, som de blev fundet. Alle andre fredede dyr bliver i naturen. SGAV kan i særlige tilfælde give dispensation.

EU's liste over invasive arter og salamandre

Forordning (EU) nr. 1143/2014 forbyder, at arter på EU's liste over invasive arter forsætligt indføres til EU, holdes (også i lukkede anlæg), opdrættes, transporteres, markedsføres, bruges, udveksles, får lov til at formere sig eller sættes ud i naturen. Listen står i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1141 og er udvidet flere gange. Blandt krybdyr og padder står Trachemys scripta, Lithobates catesbeianus, Xenopus laevis og Lampropeltis getula. Ved Lampropeltis getula omfatter listen også Lampropeltis californiae, Lampropeltis nigra, Lampropeltis splendida, Lampropeltis holbrooki, Lampropeltis floridana, Lampropeltis nigrita og Lampropeltis meansi. Den danske liste over invasive arter rummer ingen krybdyr eller padder.

Der er en overgangsregel for private. Et kæledyr, der ikke holdes erhvervsmæssigt, må beholdes til dyrets naturlige død, hvis det blev holdt, før arten kom på listen, og hvis det holdes i et lukket anlæg, hvor der er truffet alle passende forholdsregler mod formering og flugt. Kan ejeren ikke opfylde betingelserne, må dyret ikke holdes. Reglen gælder ikke for dyr, der er anskaffet, efter at arten kom på listen. Overtrædelse straffes efter den danske bekendtgørelse med bøde og i grove tilfælde med fængsel i op til 1 år. Listen ændres, så den aktuelle udgave skal altid slås op.

Salamandre har en anden slags regler. Svampen Batrachochytrium salamandrivorans (Bsal) rammer salamandre, og Kommissionens afgørelse (EU) 2018/320 indførte dyresundhedsregler for handel med og indførsel af salamandre. Hvilke krav der gælder i dag for handel, indførsel og salg til private, beskriver siden ikke. Kontakt Fødevarestyrelsen, inden salamandre indføres eller sælges.

Læs mere: Karantæne og hygiejne

Dyrevelfærd, eget ansvar og myndighederne

Alt dyrehold er omfattet af dyrevelfærdsloven (lovbekendtgørelse nr. 994 af 30. juni 2025). Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe (§ 2). Den, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, og at de huses, fodres, vandes og passes under hensyn til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer (§ 3). Dyret skal tilses mindst en gang om dagen (§ 9). Holderen skal altså kende artens krav til terrarie, temperatur, lys, luftfugtighed og foder, før dyret anskaffes. Pasningsvejledningerne på herpy.dk beskriver kravene art for art.

Ansvaret ligger hos holderen, også hvis sælgeren har givet forkerte oplysninger. Kontrollér art, bilag, dokumenter og danske forbud, inden dyret købes, og gem dokumenterne, så længe dyret er i din besiddelse.

Her findes de gældende regler:

  • SGAV oplyser om CITES, EU-bilagene, certifikater, fredede arter og dyrevelfærd.
  • Fødevarestyrelsen oplyser om dyresundhed.
  • Retsinformation (retsinformation.dk) har de danske love og bekendtgørelser i deres gældende udgave med senere ændringer.
  • EU's og CITES' fælles artsdatabase Species+ viser en arts status i CITES og EU-bilagene. Navnene kan afvige fra dem, der bruges på herpy.dk.

Er der tvivl om en art, en lovlig oprindelse eller et dokument, så stil spørgsmålet til myndigheden, før købet gennemføres. Siden er ikke juridisk rådgivning.

Læs mere: Luftfugtighed, sprøjtning og ventilation

Kilder

  1. Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora (CITES), tekst. InforMEA, 1973
  2. Rådets forordning (EF) nr. 338/97 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed. LawPlayer (gengivelse af EUR-Lex, 4.7.2026), 1996
  3. Kommissionens forordning (EU) 2026/1383 om ændring af forordning (EF) nr. 338/97. LawPlayer (gengivelse af EUR-Lex), 2026
  4. Neue CITES-Handelsvorschriften ab dem 29. Juni 2026 in Kraft. Regierungspräsidium Darmstadt, 2026
  5. Kommissionens forordning (EF) nr. 865/2006 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 338/97 (art. 59 og 66 om certifikater og mærkning). LawPlayer (gengivelse af EUR-Lex, 2.11.2026), 2006
  6. Bekendtgørelse nr. 1588 af 9. december 2024 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed (Washingtonkonventionen/CITES). Ministeriet for Grøn Trepart / Retsinformation, 2024
  7. Bekendtgørelse nr. 1261 af 17. november 2015 om forbud mod hold af særlige dyr. Fødevarestyrelsen / Retsinformation, 2015
  8. Bekendtgørelse nr. 686 af 31. maj 2023 om erhvervsmæssig handel med dyr. Fødevarestyrelsen / Retsinformation, 2023
  9. Bekendtgørelse nr. 521 af 25. marts 2021 om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt. Miljøministeriet / Retsinformation, 2021
  10. Bekendtgørelse nr. 1005 af 2. juli 2025 om ændring af bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter (nyt bilag 1). Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø / Retsinformation, 2025
  11. Forordning (EU) nr. 1143/2014 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter. LawPlayer (gengivelse af EUR-Lex), 2014
  12. Gennemførelsesforordning (EU) 2016/1141 om en liste over invasive ikkehjemmehørende arter, som er problematiske på EU-plan (konsolideret, senest ændret 7.8.2025). LawPlayer (gengivelse af EUR-Lex, 2.11.2026), 2016
  13. Bekendtgørelse nr. 1285 af 12. november 2018 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter. Miljø- og Fødevareministeriet / Retsinformation, 2018
  14. Bekendtgørelse af lov om dyrevelfærd (dyrevelfærdsloven), nr. 994 af 30. juni 2025. Retsinformation, 2025
  15. Kontakt Fødevarestyrelsen: enheder overdraget til andre ministerier. Fødevarestyrelsen, 2026
  16. Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/320 om dyresundhedsforanstaltninger for salamandre (Bsal). legislation.gov.uk (britisk revideret udgave), 2018
Fandt du en fejl? Foreslå en rettelse

Skriv, hvad der er forkert, og hvad der bør stå. Vi læser alle forslag og retter, når vi har tjekket det.