Marbled Poison Frog
Epipedobates boulengeri
Epipedobates boulengeri er en lille, dagaktiv pilegiftfrø på omkring 17-24 mm med mørkebrun ryg og en hel, lys stribe langs siden. Den lever i lavlandsregnskoven langs Stillehavskysten fra det sydvestlige Colombia til det nordvestligste Ecuador. Arten holdes næppe, og der findes kun lidt viden om pasningen.
Om arten
Epipedobates boulengeri er en meget lille, jordlevende frø i slægten Epipedobates. Ryggen er mørkebrun, ensfarvet eller med mørkere, uregelmæssige pletter eller et sort marmoreret mønster. Den lyse, skrå stribe langs siden er hel, og bugen er blålighvid med mørk marmorering. Den mangler den lyse stribe midt på ryggen, som kendetegner Epipedobates anthonyi og Epipedobates tricolor, og den har ingen gule pletter i lysken. Præcise mål er ikke dokumenteret; 17-24 mm er et skøn ud fra de nærmeste slægtninge.
Navnet blev givet af Thomas Barbour i 1909 som erstatning for et ældre navn fra 1905, og typelokaliteten er øen Gorgona ud for Colombias kyst. Arten blev længe opfattet bredt og omfattede brune Epipedobates fra store dele af det vestlige Ecuador og Colombia. En genetisk undersøgelse fra 2024 viste, at mange af disse bestande hører til Epipedobates espinosai eller til endnu ubeskrevne arter. I snæver forstand er E. boulengeri kun kendt fra en smal kyststribe.
Slægten har giftstoffer i huden, som frøerne får fra føden i naturen; opdrættede dyr er giftfri. Om E. boulengeri har giftstoffer i naturen, er ikke dokumenteret. Vask hænder før og efter kontakt.
Udbredelse og levested
Epipedobates boulengeri lever på Stillehavskysten fra øen Gorgona og Nariño i det sydvestlige Colombia til provinsen Esmeraldas i det nordvestligste Ecuador, fra havniveau op til omkring 150 m. Udbredelsen kan være større, for den sydvestlige del af Colombia er dårligt undersøgt.
Mange ældre fund længere inde i landet og højere oppe ad Andesskråningen, bl.a. i Pichincha, Santo Domingo de los Tsáchilas og Valle del Cauca, hører til andre arter. Kortets fund viser derfor et for stort område. IUCN regner arten for ikke truet (LC).
Oprindelig udbredelse: Colombia og Ecuador. Prikkerne er registrerede fund fra GBIF og kan omfatte dyr i fangenskab og indførte bestande. Se arten på GBIF
Levested
Epipedobates boulengeri lever i fugtig regnskov og skovkanter i lavlandet langs kysten. Klimaet er varmt og meget regnfuldt, med høj luftfugtighed hele året og ingen egentlig vinter. Slægtens arter lever på skovbunden, i løvlaget og nær små vandløb, hvor hannerne sætter haletudserne af. Mikrohabitat, kald og yngelbiologi er ikke dokumenteret specifikt for arten.
Læs mere: Luftfugtighed, sprøjtning og ventilation Læs mere: Opdræt af haletudser
Pasning
Terrariet
Der findes kun lidt viden om pasningen af Epipedobates boulengeri, og arten holdes næppe. Pasningen bygger på klimaet i udbredelsesområdet og på de nærtstående Epipedobates anthonyi og Epipedobates tricolor, som er velkendte i fangenskab. Tallene for terrarie, klima, æg, klækning, larvetid og levealder er lånt fra E. tricolor. Epipedobates espinosai er en nær slægtning fra det vestlige Ecuador med samme krav.
En han og to hunner skal have et terrarie på mindst 40 × 40 × 40 cm, og en gruppe på 5-10 dyr mindst 60 × 60 × 40 cm. Byg bunden op med lecakugler som drænlag, en vandgennemtrængelig dug og et løst substrat af jord, mos, kokosfibre og løv. Et tykt lag blade, rødder, kork og tæt beplantning med bromelier giver skjul, æglægningssteder og mange territorier. Ventilationen skal holde ruderne fri for dug, og åbningerne dækkes med fint net.
Læs mere: Terrarieopbygning og bioaktiv bund
Temperatur
Hold 22-26 °C om dagen med lidt køligere og lidt varmere steder i terrariet, og 19-22 °C om natten. Det klares normalt med stuetemperatur og belysningen; varmemåtter er unødvendige. Arten lever i varmt lavland, men slægtens frøer tåler varme dårligt, så undgå over 26-27 °C i længere tid, direkte sol og lokal opvarmning. Der er ingen vinterhvile, men en køligere og tørrere periode om vinteren giver dyrene en pause fra ynglen.
Læs mere: Vinterhvile og årstider
Luftfugtighed og sprøjtning
Luftfugtigheden skal være 80-100 %. Sprøjt flere gange om dagen eller brug et regnanlæg, fx tre gange dagligt i 20-60 sekunder, gerne suppleret med en forstøver. Blade og inventar skal være tørre igen omkring en time efter sprøjtning, og bunden må ikke blive vandlidende. Brug regn- eller osmosevand i anlæggene. Om vinteren kan der sprøjtes kortere og sjældnere.
Vand og vandkvalitet
En flad vandskål med 1-2 cm vand, fx en lav underskål eller en halv paranøddeskal, giver frøerne et sted at drikke og bade og er yngleplads, når hannen skal sætte haletudser af. Skålen skal være let at komme op af. Brug regnvand, osmosevand eller afkloreret postevand, skift vandet ofte, og skrub skålen med varmt vand uden sæbe. Padder optager vand og stoffer gennem huden, så sæbe, rengøringsmidler og håndcreme må ikke komme i nærheden.
Lys og UVB
Lyset er til planterne: lysstofrør eller LED-bjælker i omkring 12 timer om dagen. De nærtstående arter trives uden UVB, så det er valgfrit. Vil man give det, så hold sig til Ferguson-zone 1 med rigelig skygge og tæt løv.
Foder
Frøerne får levende, små byttedyr: springhaler og bananfluer (Drosophila melanogaster), og voksne tager desuden den større Drosophila hydei og nyklækkede fårekyllinger. Fodr voksne dyr 2-3 gange om ugen, lidt oftere i en regntid med yngel, og kun så meget, som de æder på få minutter. Pudr foderdyrene med vitamin- og mineralpulver til padder, og giv dem godt foder selv. Egne kulturer af springhaler og bananfluer sikrer et jævnt udbud. Fang ikke foderdyr i naturen; de kan bære parasitter og sprøjtegift.
Læs mere: Foderdyr: hold og avl
Adfærd og håndtering
Slægtens arter er dagaktive, jordlevende og territoriale, og hannerne kalder fra faste pladser. Kaldet er ikke beskrevet nærmere for E. boulengeri i snæver forstand. Hold et par, en han og to hunner eller en større gruppe i et terrarie med mange synsbarrierer og gemmesteder, og skil dyrene ad, hvis et dyr bliver jagtet vedvarende. Frøer bør så vidt muligt ikke håndteres, fordi deres tynde, fugtige hud tager skade af salt, fedt og creme fra hænderne. Skal en frø flyttes, så lad den løbe ind i en fugtig plastbøtte.
Avl
Kønsmodenhed og kønsbestemmelse
Hos de nærtstående arter er hunnerne lidt større og bredere end hannerne, og hannerne kalder og har en opsvulmet tredje finger. Hos Epipedobates tricolor begynder ynglen 6-10 måneder efter metamorfosen; alderen ved kønsmodenhed er ikke dokumenteret for E. boulengeri. Det sikreste er at holde en lille gruppe og se, hvem der kalder.
Parring
Parringen er ikke dokumenteret for E. boulengeri. Hos slægten kalder hannerne med en blød trillen, mest om morgenen og efter sprøjtning. Hannen lokker hunnen hen til et skjult æglægningssted, og parringen foregår med hovedamplexus. Ynglen følger regntiden: en køligere og lidt tørrere periode på omkring tre måneder om vinteren, efterfulgt af hyppigere sprøjtning, giver dyrene en pause og sætter derefter ynglen i gang.
Æg og haletudser
Æglægningen er ikke dokumenteret for E. boulengeri. Hos slægten lægges æggene i løvlaget eller på blade, og i terrariet gerne i en halv kokosskal over en underskål eller i et bladhjørne på en bromelie. Hannen vogter æggene og fugter dem med vand fra blæren, og når haletudserne klækker, bærer han dem på ryggen til vand. Antal æg pr. lægning (10-30) er lånt fra Epipedobates tricolor.
Vil man opdrætte haletudserne selv, flyttes lægningen efter nogle dage til en lille, lukket beholder ved 22-24 °C med lidt regn- eller osmosevand i bunden, så æggene er fugtige, men ikke dækket. Haletudserne opdrættes enkeltvis eller sammen i 1-2 cm blødt, let surt vand (pH 6-7), senere dybere, og får fiskeflager, spirulina og dafnier hver dag.
Metamorfose
Æggene klækker efter 9-14 dage, og haletudserne bruger 6-10 uger (42-70 dage) på at blive til små frøer, afhængigt af temperatur og foder. Tallene er lånt fra Epipedobates tricolor. Når forbenene kommer, skal der være en blid overgang fra vand til land med sten, kork eller planter, for ellers drukner de små frøer.
Opdræt af unger
De nyforvandlede unger er meget små og flyttes til et lille terrarie med samme klima, fugtigt mos, løv og små gemmesteder. Giv springhaler og de mindste bananfluer dagligt, pudret med vitamin- og mineralpulver. Vækst og alder ved flytning er ikke dokumenteret for arten.
Sundhed og typiske fejl
Sygdomme er ikke dokumenteret specifikt for arten. Det, der gælder for slægten, gælder formentlig også her:
- Chytridsvamp (Batrachochytrium dendrobatidis), som kan udrydde hele bestande. Hold nye dyr i karantæne, få dem testet, og desinficer inventar.
- Tændstikben hos unger, der udvikler for svage eller ingen forben. Årsagen er ikke klarlagt; foderet og for mange haletudser i samme vand mistænkes.
- Varme over 26-27 °C i længere tid, som giver sløvhed og appetitløshed.
- Udtørring ved lav luftfugtighed uden adgang til vand.
Kontakt en dyrlæge med forstand på padder, hvis et dyr er sløvt, afmagret eller får sår på huden.
Spørg altid dine kloge bekendte
Vejledningen er et godt sted at begynde, men den kan ikke erstatte erfaring. Dyr er forskellige, og meget af det vigtigste lærer man af dem, der har holdt arten i årevis. Tal med en avler, en erfaren holder eller en dyrlæge med forstand på krybdyr og padder, før du anskaffer dyret - og igen, hvis noget ser forkert ud.
Kilder
- Epipedobates boulengeri (Barbour, 1909) - artsprofil. GBIF
- Epipedobates boulengeri (Marbled poison-arrow frog) - Amphibians of Ecuador. Amphibians of Ecuador
- Basic information and care recommendations for Epipedobates tricolor, Phantasmal Poison Frog. Citizen Conservation, 2024
- Deep divergences among inconspicuously colored clades of Epipedobates poison frogs (preprint). bioRxiv, 2023
- Deep divergences among cryptic clades of Epipedobates poison frogs. PUCE, 2024