herpy
Frøer

Orange-legged Leaf Frog

Pithecopus hypochondrialis

Pithecopus hypochondrialis er en lille, slank løvfrø fra det nordlige Sydamerika med knaldorange sider og lår, tværstribet i sort, og store øjne med lodret spalteformet pupil. Den er nataktiv, går langsomt gennem grenene i stedet for at hoppe og yngler i terrariet, hvis man efterligner en regntid.

Familie: Phyllomedusidae Tidligere navn: Phyllomedusa hypochondrialis Udgivet Mild hudgift

Faktaark (1 side) Hele vejledningen (PDF)

Om arten

Pithecopus hypochondrialis er en lang, slank og langbenet løvfrø på 3-5 cm. Ryggen er grøn, men sider, lår og underben er knaldorange med sorte tværstriber, som giver den et tigerlignende udseende. Øjnene er store med lodret spalteformet pupil, som hos de andre bladfrøer i familien. Frøen går langsomt og målrettet gennem grenene og griber om dem med fingre og tæer, men kan, når den hopper, nå ret langt.

Hannerne kalder om natten, mens hunnerne er tavse. Frøen kan skifte farve forholdsvis hurtigt og bruger det om natten som camouflage mod rovdyr, når den sidder mellem græs og blade.

Arten blev beskrevet i 1800 af Daudin og har i mange år heddet Phyllomedusa hypochondrialis. Slægtsnavnet Pithecopus gælder i dag. Bestanden længst mod syd, i Gran Chaco, regnes i dag som en selvstændig art, Pithecopus azureus, så ældre pasningsråd under det ene navn kan dække begge former. I fangenskab er P. hypochondrialis en af de oftest opdrættede løvfrøer.

Huden udskiller et sekret med biologisk aktive peptider, som frøen selv danner i sine hudkirtler. Opdrættede dyr danner det også, så giften forsvinder ikke i fangenskab. Hvor meget sekretet generer mennesker ved almindelig kontakt, er ikke kendt, så regn hudgiften for mild, og vær forsigtig: vask hænder før og efter kontakt, og rør ikke øjne, mund eller åbne sår.

Levealderen i fangenskab er formentlig 5-8 år som hos beslægtede løvfrøer.

Udbredelse og levested

Pithecopus hypochondrialis lever i den nordlige og centrale del af Sydamerika øst for Andesbjergene: Brasilien, hvor de fleste fund ligger, samt Colombia, Venezuela, Guyana, Surinam og Fransk Guyana. I Brasilien er den fundet fra Amazonas-området i nord og ned gennem cerradoen i det centrale land. Den er set i højder op til omkring 1.500 m.

Udbredelsens sydlige grænse er uklar, fordi frøer i Gran Chaco i dag regnes til P. azureus. Fund i Argentina og Paraguay hører derfor sandsynligvis til den art og er ikke regnet med her. Det samme gælder usikre fund i Bolivia.

Oprindelig udbredelse: Brasilien, Colombia, Venezuela, Guyana, Surinam og Fransk Guyana. Prikkerne er registrerede fund fra GBIF og kan omfatte dyr i fangenskab og indførte bestande. Se arten på GBIF

Levested

Pithecopus hypochondrialis er en fleksibel art, der findes i mange slags levesteder: tør skov, fugtig lavlandsskov, krat, savanne og periodisk oversvømmede græsområder, ved midlertidige damme og moser. Den er også fundet i græsningsarealer, plantager, haver og byer og tåler altså forstyrrede omgivelser.

Frøen er nataktiv og sidder i buske og andre planter, ofte i nærheden af vand. Hannerne sidder ved midlertidige damme og kalder på hunnerne i regntiden, og æggene lægges på blade over vandet. Den vekslende tørtid og regntid er nøglen til at få arten til at yngle i terrariet.

Pasning

Terrariet

Til et par eller en lille gruppe på op til fire dyr er et højt terrarie på 45 × 45 × 60 cm (længde × bredde × højde) en god størrelse, og større er altid bedre. En avlsgruppe med flere hanner skal have mere plads, fx 60 × 45 × 90 cm. Højden er vigtigere end bundarealet, fordi arten lever i buske og planter.

Indret med mange vandrette og skrå grene og planter med brede, glatte blade, som frøen kan sove under om dagen og senere lægge æg på. Philodendron og pothos er hårdføre og velegnede. Som bund kan fugtige køkkenruller bruges, men de skal skiftes ofte, eller man kan lægge et lag sphagnum. Til avl er en halvsteril opstilling ofte bedst: et glasterrarie med afløb, falsk bund, vandskål og en eller to potteplanter, så rundorme ikke kan ophobes i bunden. Et naturligt beplantet terrarie går også fint. God ventilation er vigtig, og låget skal være af net.

Temperatur

Hold 24-28 °C om dagen. Om natten skal temperaturen falde nogle grader, til omkring 20-22 °C. Et fald på 3-8 °C er normalt for løvfrøer af denne type. Der er ikke brug for et varmested, men man kan godt lade et lille område under en svag lampe være et par grader varmere, så frøen selv kan vælge.

Mål med et termometer både foroven og forneden. Er der koldt i stuen om vinteren, kan en lille varmekilde styret af en termostat være nødvendig. Undgå, at terrariet kommer over 30 °C, fx i direkte sol.

Læs mere: Varme og temperatur

Luftfugtighed og sprøjtning

Luftfugtigheden skal ligge på 50-60 % om dagen og stige til omkring 70-80 % om natten og efter sprøjtning. Sprøjt terrariet mindst en gang dagligt, helst om aftenen, så bunden holdes let fugtig, og lad det tørre lidt op i løbet af dagen. Mange løvfrøer bryder sig ikke om at blive ramt direkte af sprøjten, så sigt mod blade og vægge.

En automatisk sprinkler kan klare arbejdet, hvis den er indstillet til at køre mest om natten. Brug afkloreret postevand, regnvand eller osmosevand. Stillestående, konstant våd luft er en dårlig kombination og giver risiko for hudproblemer, så sørg for ventilation og en tørrere periode hver dag.

Læs mere: Luftfugtighed, sprøjtning og ventilation

Vand og vandkvalitet

Stil en vandskål med en skrå kant eller nogle glatte sten, så frøen let kommer op igen. Frøen bruger skålen til at sidde i om natten. Skift vandet hver dag, og brug afkloreret postevand eller regnvand. Skålen kan være lav, 1-2 cm er rigeligt, og i et regnkammer til avl bruges 5-8 cm vand, men kun med planter og sten, hvor frøerne kan komme op.

Padder optager stoffer gennem huden, så hold sæbe, rengøringsmidler og insektmidler væk fra terrariet. Skyl skålen grundigt med varmt vand ved rengøring.

Lys og UVB

Giv 10-12 timers lys om dagen med en svag lyskilde over den ene halvdel af terrariet og mørke om natten. Planteegnet lysstofrør er rigeligt, og det giver samtidig lys til planterne. UVB er ikke strengt nødvendigt, og artens præcise behov er ikke kendt. Vil man give UVB, og det anbefales især til ungdyr, så brug en svag kilde over en del af terrariet med rigelig skygge ved siden af. Brug lamper, der afgiver varme, med forsigtighed, fordi de tørrer luften.

Læs mere: Lys og UVB

Foder

Pithecopus hypochondrialis er insektæder og tager næsten alle foderdyr af passende størrelse: fårekyllinger, kakerlakker, møl, fluer og en sjælden gang voksmøllarver. Foderdyret må højst være lige så bredt som frøens hoved. Giv maden om aftenen, når frøen er aktiv, og fjern rester om morgenen, så foderdyrene ikke gnaver i frøen, mens den sover.

Ungdyr fodres dagligt, og voksne dyr hver anden dag med nogle få insekter. Støv foderet skiftevis med en vitaminblanding og kalk med D3, og fodr foderdyrene godt, før de bruges. Vildtfangede insekter kan bære parasitter og sprøjtegifte og skal undgås. Frøen vænner sig ofte til at tage mad fra en pincet.

Læs mere: Foderdyr: hold og avl Læs mere: Kalk, vitaminer og tilskud

Adfærd og håndtering

Pithecopus hypochondrialis er rolig og langsom og sover om dagen. Om natten er den aktiv, klatrer, sidder i vandskålen og jager. Om dagen sidder den mest stille, så den kan godt tages op uden problemer, men al håndtering stresser en padde, så hold den på et minimum. Brug rene, fugtige hænder, og vask dem bagefter, fordi hudsekretet kan irritere.

Arten kan holdes enkeltvis, parvis eller i små grupper. Hold den kun med sin egen art. Vil man avle, giver en gruppe med flere hanner pr. hun den bedste chance. Hannerne kalder om natten, efter at lyset er slukket.

Avl

Kønsmodenhed og kønsbestemmelse

Hannerne kalder om natten, mens hunnerne er tavse. Hunnerne er formentlig større og rundere end hannerne, som hos beslægtede bladfrøer. Ungdyr vokser hurtigt, når de fodres dagligt, og er formentlig voksne på under et år, som hos beslægtede arter. Avl kun med sunde, velholdte dyr, der har været i terrariet et stykke tid, fordi avlen er en belastning for nyindkøbte dyr. Hunnerne skal være godt fodrede for at udvikle æg.

Parring

Arten yngler, når man efterligner overgangen fra tørtid til regntid. Først holdes temperatur og fugt stabilt eller lidt køligere og tørrere i omkring 4-5 uger. Derefter sprøjtes terrariet kraftigt flere gange om dagen, og låget dækkes delvis med glas eller folie, så luftfugtigheden stiger. Samtidig fodres frøerne hver aften med forskelligt foder i en uges tid eller mere, til hunnerne er runde og hannerne kalder jævnligt.

Hos beslægtede arter giver en gruppe med flere hanner end hunner, fx seks hanner og tre-fire hunner, de bedste resultater. Når hunnerne ser fulde ud af æg, og hannerne kalder, flyttes gruppen til et regnkammer, gerne timet til en regnfuld uge. Hannen griber hunnen bagfra (amplexus) om natten.

Æg og haletudser

Et regnkammer er et højt og lodret terrarie med 5-8 cm vand i bunden, hvor en lille pumpe løfter vandet op til et rør i toppen med mange små huller, så det regner ned. Vandet kan opvarmes til 21-27 °C med en termostatstyret varmer. Pumpen kan sættes på en timer, så den kører en halv til flere timer hver nat. Plant philodendron eller pothos i potter på bunden og lad bladene hænge ind over vandet, så frøerne har blade at lægge på.

Hunnen folder æggene ind mellem to eller tre blade over vandet og klistrer kanterne sammen med æggeløs gelé. Antallet af æg pr. lægning er ikke kendt for arten; hos den beslægtede Callimedusa tomopterna er det 38 til knap 100 æg, normalt omkring 70. Tjek for æg hver dag, for de kan være svære at se mellem planterne. Sker der intet efter en til to uger, flyttes frøerne tilbage i det almindelige terrarie, fodres kraftigt i nogle uger og prøves igen. Bliv ikke modløs, hvis det ikke lykkes første gang.

Metamorfose

Æggene klækker efter 5-14 dage, afhængigt af temperaturen. Både klæktiden og larvetiden nedenfor gælder bladfrøerne generelt. Man kan enten fjerne bladet med æggene og hænge det op over vand i en plastboks ved omkring 24 °C, så æggene ikke er helt under vand, eller fjerne de voksne frøer fra regnkammeret og lade haletudserne falde i vandet. Hvis nogle æg ryger i vandet, udvikler de sig som regel normalt.

Haletudserne er frie svømmere. Hold dem i et højt akvarium eller en bakke med filtreret vand ved 24-27 °C og planter som javamos til skjul. Skift 25-50 % af vandet mindst en gang om ugen, og oftere i en bakke uden filter. Giv det første stykke tid fint pulverfoder på vandoverfladen to gange dagligt og derefter fiskeflager, så meget de æder på et par timer. Larvetiden er 40-90 dage.

Når forbenene kommer frem, flyttes de nyforvandlede unger til en lille beholder med omkring 1 cm vand og et par blade, så de kan sidde uden at drukne. Når halen er optaget, overgår de til tørt land.

Læs mere: Opdræt af haletudser

Opdræt af unger

Når halen er væk, flyttes de små frøer til en lille opstilling med fugtigt køkkenrulle eller sphagnum, en lille vandskål og et par planter. Brug potteskår eller plantepotter som siddepladser, da de er lette at holde rene. Sprøjt dagligt.

Første måltid er et par fluer eller små fårekyllinger på omkring 3-6 mm, støvet med vitaminer og kalk. Giv for lidt hellere end for meget ad gangen, fordi for mange eller for store foderdyr stresser de små frøer og kan give endetarmsfremfald. Fodr hver eller hver anden aften. Hold temperaturen som for de voksne, og tilbyd en svag UVB-kilde. Ungerne vokser hurtigt, når de fodres godt.

Sundhed og typiske fejl

Pithecopus hypochondrialis er hårdfør, når temperaturen og fugten er rimelig, men der er nogle typiske problemer:

  • Rundorme, fx lungeorm, og andre parasitter, som kan ophobes i bunden, især i et fugtigt terrarie. En halvsteril opstilling med falsk bund og afløb forebygger det. Behandling skal ske med en dyrlæge, der kender padder.
  • Sår på snuden fra at gnide mod glasset i et for lille terrarie eller under transport. De heler som regel med antibiotisk salve efter dyrlægens råd.
  • Stillestående, våd luft uden en tørrere periode, som giver hudinfektioner. Sørg for ventilation og lad terrariet tørre op hver dag.
  • Mangel på kalk og D3, som giver knogleskørhed. Støv foderet skiftevis med vitaminer og kalk med D3.
  • Endetarmsfremfald hos små unger, hvis foderet er for stort eller for meget.
  • Hudskader fra sæbe, creme og kemikalier på hænder eller i terrariet.

Giv aldrig midler mod parasitter uden dyrlægens anvisning. Nogle midler, der er harmløse for andre dyr, er dødelige for padder. Søg dyrlæge, hvis frøen taber sig, ikke spiser eller har skader på huden.

Spørg altid dine kloge bekendte

Vejledningen er et godt sted at begynde, men den kan ikke erstatte erfaring. Dyr er forskellige, og meget af det vigtigste lærer man af dem, der har holdt arten i årevis. Tal med en avler, en erfaren holder eller en dyrlæge med forstand på krybdyr og padder, før du anskaffer dyret - og igen, hvis noget ser forkert ud.

Kilder

  1. Husbandry of Phyllomedusines (ABCM Specialty Taxa Husbandry). Amphibian Ark, 2009
  2. How To Breed Tiger-Leg Monkey Frogs In Captivity. Reptiles Magazine, 2013
  3. Tiger Leg Tree Frog Care (Phyllomedusa hypochondrialis). Backwater Reptiles
  4. Pithecopus hypochondrialis. Wikipedia
  5. Pithecopus hypochondrialis (Daudin, 1800). GBIF
  6. Dermaseptin-PH: A Novel Peptide with Antimicrobial and Anticancer Activities from the Skin Secretion of the South American Orange-Legged Leaf Frog, Pithecopus (Phyllomedusa) hypochondrialis. Molecules, 2017
Fandt du en fejl? Foreslå en rettelse

Skriv, hvad der er forkert, og hvad der bør stå. Vi læser alle forslag og retter, når vi har tjekket det.