herpy
Slanger

Amazon Basin Emerald Tree Boa

Corallus batesii

Corallus batesii er en slank, trælevende boa fra Amazonbækkenet. Voksne dyr er mørkegrønne med hvide tegninger og gul bug, ungerne rødorange. Hunnerne bliver omkring 195 cm, og de største dyr nærmer sig 270 cm. Arten blev i 2009 skilt ud fra Corallus caninus, som i dag kun omfatter bestandene på Guyana-skjoldet. Den kræver et stort, højt og fugtigt terrarie og en erfaren holder.

Familie: Boidae Tidligere navn: Chrysenis batesii Udgivet

Faktaark (1 side) Hele vejledningen (PDF)

Om arten

Corallus batesii er en middelstor boa med sammentrykt krop, tydeligt afsat hoved, varmegruber i læbeskællene, meget lange fortænder og en gribehale. Voksne dyr er mørkegrønne, sjældent sorte eller næsten sorte, med emaljehvide tegninger på ryggen; en helt ensfarvet grøn ryg findes ikke. Ryggen har ofte en hvid midterstribe med sammenløbende, trekantede tværbånd, der kan være kantet med lidt sort, og bugen er gul. Ungerne er rødorange med hvide tegninger og begynder at blive grønne efter omkring 4 måneder.

Hunnerne er større og tungere end hannerne. Hannerne bliver op til omkring 120 cm og hunnerne omkring 195 cm, og de største dyr nærmer sig 270 cm. Arten bliver dermed større end C. caninus.

Indtil 2009 blev bestandene i Amazonbækkenet regnet til C. caninus. Det år blev de skilt ud som C. batesii, mens navnet C. caninus nu kun dækker bestandene på Guyana-skjoldet nord for Amazonfloden. Arterne skelnes på snudens skæl: C. batesii har 3-12 skæl på tværs af snuden mellem tredje og fjerde overlæbeskæl, C. caninus 2-6. C. batesii har desuden næsten altid hvide pletter på siderne og kan have en hvid midterstribe på ryggen, som C. caninus aldrig har. Forskellen i mitokondrielt DNA mellem de to er 3-16 %. Arterne kan få frugtbare afkom sammen i fangenskab, så dyr uden kendt oprindelse kan være svære at bestemme.

Terriemål, kønsmodenhed, parringstid og drægtighed er lånt fra C. caninus. Artsnavnet hylder den britiske naturforsker Henry Walter Bates, der indsamlede dyr og planter i Amazonas i 11 år.

Om dagen er dyrene som regel rolige og mere fredelige end C. caninus, men de egner sig ikke til hyppig håndtering. Det er en art til at se på, ikke til at tage op.

Udbredelse og levested

Corallus batesii lever i Amazonbækkenet i Brasilien (blandt andet Amazonas og Pará), Peru, Bolivia, Ecuador og Colombia, fra havniveau op til omkring 1.000 m. Typelokaliteten er "Øvre Amazonas". Arten findes syd for Amazonfloden og vest for Rio Negro. Mod nordøst, på Guyana-skjoldet, lever C. caninus.

Grænsen mellem de to arter er ikke fastlagt præcist. Arten angives også fra det sydlige Surinam, Guyana og Venezuela og fra Magdalena- og Caucadalene vest for Andesbjergene i Colombia, men de angivelser er usikre.

Oprindelig udbredelse: Brasilien, Peru, Bolivia, Ecuador og Colombia. Prikkerne er registrerede fund fra GBIF og kan omfatte dyr i fangenskab og indførte bestande. Se arten på GBIF

Levested

Arten er helt trælevende og lever i uberørt, fugtig lavlandsregnskov, både i skov, der aldrig oversvømmes, og i skov, der står under vand en del af året. Den holder mest til i trækronerne, men findes også i mindre træer og unge træer. Efter kraftige skyl kan den blive slået ned og ses ved jorden.

Klimaet er varmt og jævnt året rundt, og luftfugtigheden er høj. Dyret drikker regndråber fra blade og fra sin egen sammenrullede krop. Om dagen ligger det oprullet på en gren. Om natten jager det fra baghold, hængende i en S-formet stilling, og tager først og fremmest pattedyr som gnavere, pungrotter og flagermus, men også fugle, øgler og andre slanger. Byttet fanges med et lynhurtigt hug og dræbes ved kvælning.

Læs mere: Luftfugtighed, sprøjtning og ventilation

Pasning

Terrariet

Et voksent dyr skal have et terrarie på mindst 180 × 60 × 120 cm (længde × bredde × højde), og større og især højere er bedre, da Corallus batesii bliver større end C. caninus. Længden skal mindst svare til slangens længde, så den kan strække sig helt ud, og højden skal give plads til at søge varme og fugt i forskellige niveauer uden at gå ned på bunden. Terrariet skal åbnes forfra, og siderne bør ikke være gennemsigtige, fordi det gør dyret utrygt.

En ung slange kan bo i et terrarie af voksenstørrelse, når den spiser fast, og der er skjul nok. Der skal være solide, men tynde vandrette grene i flere højder, som dyret kan få et godt greb om. Grenene skal sidde fast, men helst kunne tages ud, så dyret ikke skal trækkes af dem. Skjulekasser under loftet og på siderne giver tryghed, og levende eller kunstige planter giver dækning og holder på vanddråber.

Bunden skal være mindst 10 cm dyb og fugtholdende, fx 40 % muldjord, 40 % kokosfibre og 20 % sand, med et lag løv ovenpå. Der skal være god ventilation uden træk: åbninger øverst i den varme side og nederst i den kolde side og gerne en lille blæser i den kolde ende. Fjern afføring med det samme, og skift hele bunden hver 3.-6. måned.

Dyrene holdes hver for sig. Nye dyr skal i karantæne i 3-6 måneder.

Læs mere: Karantæne og hygiejne

Temperatur

Corallus batesii skal have en jævn varme i hele terrariet og en tydelig solplads. Solpladsen, en vandret gren under varmekilden, skal være 30-33 °C. Resten af terrariet skal om dagen være 24-29 °C, med omkring 24 °C i den kølige ende. Om natten skal der være 22-26 °C.

Brug flere ens varmelamper side om side, så hele det oprullede dyr varmes jævnt, og placér dem, så dyret ikke kan komme i berøring med dem. Brug glødelamper eller infrarøde lamper, ikke farvede pærer. Et varmepanel i den ene ende, styret af en termostat med føleren i den kølige side, er også en god løsning. Er rummet koldere end 22 °C om natten, skal en lysløs varmekilde med termostat holde varmen. Mål temperaturen flere steder og i flere højder med et infrarødt termometer og fastmonterede følere.

Læs mere: Varme og temperatur

Luftfugtighed og vand

Luftfugtigheden skal være høj og stabil, og 65-80 % er et godt udgangspunkt. Angivelserne svinger fra 65-75 % for Corallus batesii til 75-90 % for C. caninus. Det vigtigste er, at fugten ikke svinger voldsomt, og at terrariet kan tørre mellem sprøjtningerne. Der må aldrig stå vand og løbe ned ad ruderne, for stillestående, kondenserende fugt giver skimmel og luftvejsinfektion.

Sprøjt bund og planter flere gange dagligt i korte perioder, gerne med et automatisk sprøjteanlæg og destilleret vand eller vand fra omvendt osmose. Sprøjt ikke direkte på dyret, for fordampningen kan køle det ned. Dyret drikker dråber fra bladene og fra sin egen krop, og sætter man desuden en stor vandskål højt oppe ved siden af en gren, drikker det også derfra. Skift vandet mindst en gang om ugen. Mål fugten med to digitale hygrometre i forskellig højde. Mangel på væske viser sig som tilbageholdt afføring med store urater og ufuldstændige hudskifter.

Lys og UVB

Arten er nataktiv og kan klare sig uden UVB, men et svagt UVB-lys giver en tydeligere døgnrytme og sikrer D3-vitamin. Arten hører til Ferguson-zone 2, med et UV-indeks på omkring 2-3 ved solpladsen. Et T5 HO-rør på 5-6 % UVB skal sidde 30-40 cm over slangens ryg, når det lyser gennem net, og 35-45 cm uden net. Røret skal sidde i den varme side sammen med varmelamperne og skiftes hver 12. måned, også selv om det stadig lyser. Mål gerne med en UV-måler.

Lyset skal være tændt 12 timer i døgnet og slukket om natten. Med skygge og planter nok vælger dyret selv, hvor meget lys det vil have.

Læs mere: Lys og UVB Læs mere: Kalk, vitaminer og tilskud

Foder

Corallus batesii skal have hele byttedyr. Rotter er det bedste foder, fra rottehvalpe på 4-6 g til unger og op til mellemstore rotter på omkring 175 g til voksne. Mus, hamstere, gerbiler, vagtler og kyllinger giver variation, men en voksen mus er for lidt til et voksent dyr. Brug optøede, frosne byttedyr frem for levende, som kan bide og skade slangen. Byttet varmes til 32-38 °C og tilbydes med en lang pincet, for dyret hugger hurtigt og kan ramme skævt.

Byttet skal veje omkring 10 % af slangens vægt og være højst 1-1,5 gange så bredt som slangen på det bredeste sted. Voksne hunner får en rotte på 150-175 g hver 3. uge, og voksne hanner en mindre rotte på 75-125 g omkring en gang om måneden. Unge dyr får mad hver 7.-10. dag og halvvoksne hver 2.-3. uge. Arten er naturligt slank og bliver let for fed. Den skal se muskuløs ud, ikke rund, og især hannerne holdes slanke.

Dyret har som regel afføring efter to-tre måltider, og et fjerde måltid gives først, når det har haft afføring. Byttet kan en gang imellem støves let med kalk og vitaminer, før det tøs op.

Adfærd og håndtering

Corallus batesii er som regel rolig om dagen og mere fredelig end C. caninus, men den er ikke et dyr til hyppig håndtering, og unge dyr er ofte nervøse og forsvarsberedte. Føler den sig truet, lægger den sig i en S-formet stilling og hugger. De lange fortænder giver dybe sår.

Prik let til dyret med en krog eller en papirrulle, før det tages ud, så det ved, at der ikke er mad på vej. Træk det aldrig af grenen: kradser man blidt på den sammenrullede hale med en neglekant, slipper det grebet. Halen er skrøbelig, især det første år, og et knæk bliver blivende. Under håndteringen snor dyret sig om arme og krop for at holde balancen; lad det ikke komme om halsen. Vask hænder før og efter, og lad aldrig børn håndtere dyret alene.

Avl

Kønsmodenhed og kønsbestemmelse

Hunnerne er større og tungere end hannerne, og hannerne er slankere og har større sporer. Kønnet bestemmes sikrest med sonde af en erfaren holder eller en dyrlæge. Hannerne er kønsmodne efter 3-4 år og hunnerne efter 4-5 år. En hun bør veje 1.800-2.000 g ved fireårsalderen, før hun sættes i avl, og hun skal være muskuløs, ikke fed.

Parring

Parringstiden er typisk april-juli, og hunnerne yngler normalt kun hvert andet år. Under parringen ligger hannen tæt ved hunnen og forsøger at slå halen om hendes. Hannerne skal være slanke, når de sættes til hunnen, for slanke hanner er mere parringsvillige.

Hunnen faster ofte i flere måneder i den sidste del af drægtigheden uden at tabe sig nævneværdigt. Corallus batesii og C. caninus kan få frugtbare afkom sammen, så de to arter skal holdes adskilt i avlen.

Æglægning og kuld

Corallus batesii føder levende unger. Drægtigheden varer 6-7 måneder. Et kuld er typisk 7-10 unger, men kan være fra 5 til omkring 25. Den drægtige hun skal have adgang til både varme og vand, for mangel på væske kan give unger, der sidder fast ved fødslen. Hunnen passer ikke ungerne efter fødslen.

Inkubation

Der er ingen æg at ruge, for arten føder levende unger. Under drægtigheden skal hunnen have en stabil, varm gradient, frisk vand og ro, og fugten skal holdes stabil. Ungerne skilles fra hunnen, så snart de er født, og ubefrugtede æg og dødfødte unger fjernes.

Opdræt af unger

Nyfødte unger er 40-50 cm lange, vejer 20-50 g og er rødorange. Efter omkring 4 måneder begynder de at blive grønne. Hold hver unge for sig i en lille boks med grene, fugtig bund og skjul, og sæt grenene, så ungen kan nå både bunden og vandskålen.

Ungerne skifter hud inden for to uger efter fødslen, og først derefter tilbydes mad: en optøet rottehvalp på 4-6 g, varmet godt op. Herefter tilbydes mad omkring hver 10. dag. Kun omkring halvdelen tager rottehvalpen af sig selv, og det er sværere at få ungerne i gang end hos C. caninus. En del tager en levende dværghamster eller ung mus, mens omkring en fjerdedel skal hjælpes med at spise en tid. Ved omkring 6 måneders alder spiser de fleste fast og kan gå over til rotter af passende størrelse.

Sundhed og typiske fejl

De fleste problemer skyldes fejl i opsætningen. Typiske problemer er:

  • Dehydrering ved lav luftfugtighed: tilbageholdt afføring med store urater og hudskifte, der sidder fast.
  • Luftvejsinfektion ved for kold, stillestående eller for fugtig luft: dyret trækker vejret med åben mund eller har slim i munden.
  • Fedme ved for hyppig eller for stor fodring: arten skal være muskuløs, ikke rund.
  • Knæk eller bule på halen efter ruk i halen, især hos unge dyr.
  • Mider og indvendige parasitter, især hos vildfangede dyr. Brug opdrættede dyr og sæt nye dyr i karantæne.
  • Opkast ved for store byttedyr eller for lav temperatur.
  • Skimmel og bakterier ved vedvarende kondenserende fugt.

Vej dyret jævnligt og før dagbog over vægt, fodring og hudskifte. Et pludseligt vægttab er ofte det første tegn på sygdom. Krybdyr skjuler sygdom, så opsøg en dyrlæge med erfaring i krybdyr, hvis dyret ikke spiser, taber sig, trækker vejret med åben mund eller virker sløvt.

Læs mere: Køb af dyr: opdræt, vildfang og transport

Spørg altid dine kloge bekendte

Vejledningen er et godt sted at begynde, men den kan ikke erstatte erfaring. Dyr er forskellige, og meget af det vigtigste lærer man af dem, der har holdt arten i årevis. Tal med en avler, en erfaren holder eller en dyrlæge med forstand på krybdyr og padder, før du anskaffer dyret - og igen, hvis noget ser forkert ud.

Kilder

  1. Corallus batesii (Gray, 1860). The Reptile Database
  2. Corallus batesii. Wikipedia
  3. Bates' Emerald Tree-Boa (Corallus batesii). Reptiles of Ecuador, 2024
  4. Northern Emerald Tree Boa Care Sheet. ReptiFiles, 2026
  5. Expert Care For The Emerald Tree Boa. Reptiles Magazine, 2014
  6. Corallus caninus (Emerald Tree Boa). Animal Diversity Web, 2008
  7. Corallus batesii i GBIF. GBIF
Fandt du en fejl? Foreslå en rettelse

Skriv, hvad der er forkert, og hvad der bør stå. Vi læser alle forslag og retter, når vi har tjekket det.