Guizhou Crocodile Newt
Tylototriton kweichowensis
Tylototriton kweichowensis er en kraftig, sortbrun krokodillesalamander på 15-21 cm med tre brede orange til rødlige striber langs kroppen. Den lever på land i bjergene i Guizhou og Yunnan og går mest i vandet for at yngle. Den passes bedst i et stort terrarie med både land og vand.
Om arten
Tylototriton kweichowensis er en stor og tung krokodillesalamander. Voksne dyr er 15-21 cm i alt, men opdrættede dyr ligger oftest i den nedre ende. Hunnerne er lidt længere og bredere end hannerne. Levetiden er ikke dokumenteret for arten; 10-20 år er lånt fra Tylototriton verrucosus. Grundfarven er brun til sort, og de fleste har tre brede orange til rødlige striber langs kroppen: en skarpt afgrænset midterstribe over ryggen og to sidestriber, der ofte er knoppede eller utydelige. Ørekirtlerne bag øjnene, halen og tåspidserne er som regel orange eller rustrøde. Huden er grov og kornet, og hovedet har kraftige knoglekamme.
Arten ligner flere nære slægtninge, især Tylototriton verrucosus, Tylototriton shanjing og Tylototriton yangi. Den er langt mere massiv end T. shanjing, og den rødlige farve når ikke ud på forsiden af hovedet, som den orange gør hos T. shanjing. Udbredelsen er stor, og udseendet varierer fra bestand til bestand, så uden kendt oprindelse kan bestemmelsen være usikker. Nogle dyr i hobbyen, der tidligere gik som T. kweichowensis, er siden henført til T. yangi. Arten blev beskrevet i 1932, og det ældre slægtsnavn Pleurodeles ses stadig i gamle kilder.
Hudkirtlerne udskiller et sekret, der kan skade eller dræbe et rovdyr, som bider i dyret. Hos den nærtstående T. verrucosus består giften mest af proteiner, og ribbenenes stumpe spidser presser sekretet ud af vorterne uden at bryde gennem huden; for T. kweichowensis er giften ikke undersøgt. For mennesker er sekretet ikke farligt ved almindelig hudkontakt, men det irriterer slimhinder i øjne og mund. Vask hænder før og efter al kontakt.
Udbredelse og levested
Tylototriton kweichowensis findes kun i Kina, i det vestlige Guizhou og det nordøstlige Yunnan. Arten kendes fra amterne Bijie, Dafang, Hezhang, Nayong, Shuicheng, Weining og Zhijin i Guizhou og Yiliang og Yongshan i Yunnan. Området ligger på plateauet i det sydvestlige Kina i 1.400-2.400 m højde.
Oprindelig udbredelse: Kina. Prikkerne er registrerede fund fra GBIF og kan omfatte dyr i fangenskab og indførte bestande. Se arten på GBIF
Levested
Tylototriton kweichowensis lever det meste af året på land på fugtige, skyggefulde græsskråninger med tæt bevoksning og mange skjul, og går mest i vandet i yngletiden fra begyndelsen af maj til begyndelsen af juli, sammen med regntiden. Ynglevandet er små damme og langsomt flydende vandløb, som regel med vandplanter og under en meter dybt. Føden er orme, insekter, larver og mindre salamandre, og arten kan også sluge små frøer og tudser.
Pasning
Terrariet
Tylototriton kweichowensis skal have et stort terrarie, fordi dyrene er store og tunge, har brug for et solidt landareal med et skjul til hvert dyr og skal have vand nok til både yngel og et filter. Til en ynglegruppe på 3 voksne dyr er 90 × 45 × 45 cm passende, med omtrent halvdelen land og halvdelen vand. Plantér gerne både på land og i vandet.
Landet laves af fugtig, men ikke våd jord uden gødning eller perlite, blandet med kokosfibre og mos, i et lag på 5-8 cm over et drænlag, med korkbark, rødder og sten som skjul. Krokodillesalamandre er klodsede, og drukning er en reel risiko: vanddelen skal have en jævn rampe eller en bred, let tilgængelig kant, og potter, store sten og rødder i vandet må ikke kunne fange et dyr under vandet. Giv terrariet et låg af net.
Dyrene kan også yngle i en vandrig opstilling med flydende korkbark, men bruger vandet meget mere, når de har et rigtigt land at gå op på.
Unge dyr er helt landlevende og holdes i et fugtigt, men ikke vådt terrarie med jord eller køkkenrulle som bund og kun en lav vandskål.
Læs mere: Terrarieopbygning og bioaktiv bund
Temperatur
Arten trives ved almindelig stuetemperatur: 23-26 °C om sommeren og 15-20 °C om vinteren. Boksens dagtemperatur er 18-25 °C og nattemperaturen 15-20 °C. Varmere end omkring 26 °C bør det ikke blive i længere tid. En tydelig forskel mellem sommer og vinter forbereder dyrene til yngletiden; længden af den kølige periode er ikke dokumenteret. Dyrene har ikke brug for varmeplads. Stil terrariet uden for direkte sol.
Luftfugtighed og sprøjtning
Luftfugtigheden skal være høj, men bunden ikke våd; 70-90 % er et skøn. Landdelen holdes fugtig uden at blive mudret, og en del af bunden må gerne være tørrere. Sprøjt let efter behov, og sørg for god ventilation, så luften ikke står stille.
Læs mere: Luftfugtighed, sprøjtning og ventilation
Vand og vandkvalitet
Vanddelen fylder omtrent halvdelen af terrariet. Dybden er ikke dokumenteret for arten; 10-15 cm er lånt fra Tylototriton verrucosus. Brug afkloreret postevand og et stille filter, der ikke laver stærk strøm. Skift 20-30 % af vandet hver anden uge, og oftere ved madrester. Giv dyrene frit valg: de fleste opholder sig mest på land, men nogle bruger vandet hele året.
Padder har en meget gennemtrængelig hud, så undgå sæbe, rengøringsmidler og håndcreme i nærheden af vandet.
Lys og UVB
UVB er ikke nødvendigt, og arten er mest aktiv i skumringen og om natten. Lyset er til planterne, og dagslængden må gerne følge årstiderne, længst om sommeren og kortere om vinteren, fordi den formentlig er med til at styre yngletiden. Placér ikke terrariet i direkte sol.
Foder
Voksne dyr får hakkede regnorme, fårekyllinger og andre byttedyr af passende størrelse. Voksmøllarver og andre fede larver er yndede, men skal ikke være basisfoder. Med en varieret kost er tilskud af vitaminer og mineraler normalt ikke nødvendigt.
Arten skal fodres forholdsvis ofte; hver anden dag holder dyrene i god kondition til yngel. Fodring fra hånd eller pincet er den sikreste måde at se, at alle dyr æder. Dyrene er langsomme, og maden skal holdes foran dem i mange sekunder; nogle er sky og kræver endnu mere tålmodighed. Får gruppen lov at æde selv, risikerer de sky dyr at sulte, og det kan være nødvendigt at fodre dem for sig. På land kan stykker af regnorm lægges på et stykke køkkenrulle.
Læs mere: Foderdyr: hold og avl
Adfærd og håndtering
Arten er langsom og klodset. 2-3 dyr kan holdes sammen, når der er skjul nok til hvert dyr. Tag kun dyrene op, når det er nødvendigt, med rene, våde hænder eller handsker uden pudder; hudkirtlernes sekret og dyrenes gennemtrængelige hud er begge grunde til forsigtighed.
Avl
Kønsmodenhed og kønsbestemmelse
Hannen har en spalteformet kloakåbning, hunnen en rund, kegleformet. Hos unge dyr kan kønnet som regel bestemmes fra omkring et års alder; er det ikke tydeligt udefra, kan kloakken forsigtigt åbnes, så formen ses. Hunnerne er i gennemsnit lidt større og tungere. Alder ved kønsmodenhed er ikke dokumenteret for arten; ungerne lever på land i omkring tre år, før de flyttes til en opstilling med vand.
Parring
Yngel fremmes af et stort terrarie med både land og vand, planter ved vandkanten til æglægning, rigeligt foder hele året (ikke kun op til yngletiden) og en forskel mellem sommer- og vintertemperatur. Dagslængden spiller formentlig også en rolle. I naturen er yngletiden maj-juli; i fangenskab lægges æggene fra marts til juni. Et stort vandskift om foråret eller forsommeren kan udløse yngel, men virkningen er usikker.
Under frieriet cirkler dyrene ansigt til ansigt i vandet, og hannen afsætter en sædpakke, som hunnen optager med kloakken. Ses frieri eller sædpakker i terrariet, kommer æggene som regel inden for få dage.
Æg og larver
Hunnen lægger ét stort kuld om året, fordelt over 1-3 dage, normalt 50-150 æg i sæsonen. Æggene lægges helst i overgangen mellem land og vand, ofte på planter lige over vandlinjen, og skal hurtigt fjernes fra de voksnes terrarie og lægges helt i vand, ellers tørrer de ud. De sidder løst og kan forsigtigt tages af planter eller bund med fingrene eller en lille ske. Æg, der lægges i vandet eller falder i, øses op. Klækningsprocenten svinger meget, fra 50 til 80 %.
Larverne er større end hos de fleste andre vandsalamandre og vokser forbløffende hurtigt. Fra omkring 25 mm skal de have store mængder foder. Derfra er de lette at vænne fra levende foder som dafnier til frosne røde myggelarver og finthakkede regnorme. Underfodring giver larver, der flyder, og efter et par dage med for lidt foder kan de være for svage til at komme sig. Store vandskift er nødvendige, fordi larverne er store og har et højt stofskifte. Størrelsesforskellen mellem de største og mindste larver er stor; de mindste klarer sig dårligt, også når de skilles ud og fodres godt, og dør ofte før eller efter forvandlingen.
Metamorfose
Klæktiden er ikke dokumenteret for arten; boksens 10-12 dage ved 25 °C er lånt fra T. verrucosus. Larverne forvandles efter omkring tre måneder og ligner da små voksne. Når gællerne skrumper, skal vandet være lavt, og larverne skal let kunne kravle op på land. Efter forvandlingen lever ungerne på land.
Opdræt af unger
De nyforvandlede unger er forholdsvis store og kan tage små fårekyllinger eller hakkede regnorme fra pincet; at lære dem det kræver tålmodighed, men kan anbefales. Terrariet er fugtigt, men ikke vådt, med jord eller køkkenrulle på bunden, mange skjul og en lav vandskål. Giv større fårekyllinger, hakkede regnorme og små larver som fluelarver, efterhånden som ungerne vokser, og sorter efter størrelse. Ungerne lever på land i omkring tre år og kan derefter flyttes til et terrarie med både land og vand.
Sundhed og typiske fejl
Typiske problemer og fejl:
- Drukning. Krokodillesalamandre kan sidde fast under potter eller sten i vandet. Vanddelen skal have en let rampe op på land.
- Bakterieinfektion i huden. Huden på et sundt dyr er tør, når det er ude af vandet; våde pletter, der ikke tørrer, og åbne sår tyder på infektion.
- Underfodring, især af sky dyr og larver. Hold øje med, at hvert dyr æder.
- Ammoniak og nitrit i vandet fra madrester. Skift vand, og giv hellere mindre foder oftere.
- For høj temperatur over længere tid.
- Bsal (Batrachochytrium salamandrivorans) er en hudsvamp, der dræber mange europæiske salamandre. Den stammer formentlig fra Østasien, og mange østasiatiske salamandre tåler smitten og kan bære den; den er fundet hos vilde Tylototriton verrucosus og flere andre arter i slægten. Slægten er dog ikke modstandsdygtig som helhed: Tylototriton wenxianensis kan dø af sygdommen. Nye dyr holdes derfor i karantæne i flere uger, adskilt fra andre salamandre og padder, med egne redskaber og god håndhygiejne.
Syge dyr skal til en dyrlæge med forstand på padder.
Spørg altid dine kloge bekendte
Vejledningen er et godt sted at begynde, men den kan ikke erstatte erfaring. Dyr er forskellige, og meget af det vigtigste lærer man af dem, der har holdt arten i årevis. Tal med en avler, en erfaren holder eller en dyrlæge med forstand på krybdyr og padder, før du anskaffer dyret - og igen, hvis noget ser forkert ud.
Kilder
- Caudata Culture: Tylototriton kweichowensis. Caudata.org, 2021
- Crocodile Newts: Tylototriton Breeding. Reptiles Magazine, 2011
- Mandarin Newt Care and Breeding Information. Reptiles Magazine, 2017
- Caudata Culture: Tylototriton verrucosus. Caudata.org, 2004
- Red-tailed knobby newt (Tylototriton kweichowensis). Wikipedia
- Form and function of the skin glands in the Himalayan newt Tylototriton verrucosus. Frontiers in Zoology, 2018
- Batrachochytrium salamandrivorans' Amphibian Host Species and Invasion Range. EcoHealth, 2022
- Batrachochytrium salamandrivorans. Wikipedia
- Tylototriton kweichowensis Fang & Chang, 1932 (GBIF). GBIF