Checkerboard Worm Lizard
Trogonophis wiegmanni
Trogonophis wiegmanni er en lille, benløs ormeøgle fra Marokko, Algeriet og Tunesien, der lever hele livet nedgravet i sandet jord og under sten. Dyret er 12-18 cm fra snude til kloak, har en kort, kegleformet hale og et skakternet mønster. Arten føder levende unger og kræver en dyb, let fugtig bund, jævn varme nedefra og ro. Der findes kun lidt viden om pasningen.
Om arten
Trogonophis wiegmanni er en ormeøgle i familien Trogonophidae og den eneste nulevende art i slægten Trogonophis. Ormeøgler (Amphisbaenia) er benløse, ormeformede øgler, der er tilpasset et liv under jorden. Kroppen er cylindrisk, ringdelt og kort og tyk i forhold til andre benløse øgler, med nedsunkne sidelinjer. Hovedet er afrundet og lidt fladtrykt, snuden stikker let frem, næseborene vender fremad, og der er ingen ydre ører. Halen er kort og kegleformet og kan ikke kastes af. Hverken hanner eller hunner har præanale porer.
Voksne dyr er typisk 12-18 cm fra snude til kloak, i gennemsnit omkring 14-15 cm, og de største angives til 24 cm. Halen er kun omkring 1 cm. Kønnene har samme størrelse. Vægten er ikke dokumenteret. Tegningen er et skakternet mønster af mørke og lyse felter. Nominatformen T. w. wiegmanni har en bleg gul grundfarve, mens T. w. elegans har en grå-hvid eller lyserød grundfarve.
Slægten adskilles fra den beslægtede slægt Blanus på, at Trogonophis mangler præanale porer, har næseboret i et eget næseskjold og en kort, kegleformet hale, hvor Blanus har en længere hale, der først smalner af mod spidsen. Genetiske undersøgelser har vist tre skjulte arter inden for T. wiegmanni, men de er endnu ikke beskrevet. Slægtsnavnet kommer af græsk trogon, "gnaver", og ophis, "slange", og artsnavnet hædrer den tyske zoolog Arend Friedrich August Wiegmann.
Udbredelse og levested
Trogonophis wiegmanni findes i det nordvestlige Afrika: i Marokko, det nordlige Algeriet og det vestlige og centrale Tunesien. Arten findes også på Chafarinas-øerne ud for Marokkos kyst, som politisk hører til Spanien. Underarten T. w. elegans lever i Marokko, og T. w. wiegmanni i resten af udbredelsen.
Arten forekommer fra havniveau op til omkring 1.900 m.
Oprindelig udbredelse: Marokko, Algeriet og Tunesien. Prikkerne er registrerede fund fra GBIF og kan omfatte dyr i fangenskab og indførte bestande. Se arten på GBIF
Levested
Trogonophis wiegmanni lever i middelhavsklima: i krat, egeskov og skov af eg og ene, i steppe, på sandede pletter uden bevoksning, i græsland og på dyrket land. Dyrene bor i sandet, løs jord under et lag løv og ligger under sten, hvor jorden er fugtig og byttedyrene er talrige. Arten lever hele livet under jorden og kommer kun sjældent op til overfladen.
Dyrene findes ofte i par eller i små familiegrupper under den samme sten. To voksne under samme sten er altid en han og en hun, og to dyr af samme køn findes aldrig sammen. Ungerne fødes i slutningen af sommeren eller i det tidlige efterår og holder sig derefter tæt ved en voksen, oftest hunnen. Om sommeren, når jorden tørrer ud og bliver varm, går dyrene dybt ned i jorden og er næsten inaktive, indtil regnen kommer igen.
Kosten er insekter og andre små, jordlevende hvirvelløse dyr. Insektlarver og snegle er foretrukne, mens myrer og bænkebidere næsten springes over, selv om de er talrige. I tørre år falder byttedyrenes antal og mangfoldighed, og dyrenes kondition bliver dårligere.
Pasning
Terrariet
Der findes kun lidt viden om pasningen af Trogonophis wiegmanni. Arten lever hele livet under jorden og ses næsten aldrig, så anbefalingerne bygger på levestedet og på korttidshold af arten og af Blanus cinereus til forskning. Tallene i boksen er til dels skøn, og det står i teksten.
Et par eller en lille familiegruppe kan holdes i et terrarie på mindst 40 × 30 × 30 cm (længde × bredde × højde). Det vigtigste er bunden: dyrene ligger nedgravet næsten hele tiden, så bunden bestemmer, hvordan de har det. Lav en løs bund af kokosfibre, gerne blandet med sand og gødningsfri jord og med et lag løv ovenpå. 5 cm løse kokosfibre er nok til, at dyrene kan ligge nedgravet, men 10-15 cm giver dem mulighed for at vælge både varme og fugt.
Læg en flad flise eller sten på omkring 20 × 20 cm oven på bunden. Den svarer til den sten, dyrene ligger under i naturen, og her varmer de sig og finder føde. Brug kun ren jord uden gødning og sprøjtemidler, for rester af ukrudtsmidler og gødning kan skade jordlevende dyr. Terrariet skal have et tæt låg. Der er ikke brug for planter, grene eller skjul ud over flisen. Fjern synligt ekskrementer og rester af foder, og udskift bunden, hvis den bliver sur eller får skimmel.
Temperatur
Dyrene varmer sig ved at ligge nedgravet i opvarmet jord og ikke i lysets varme. Varm bunden nedefra med et varmekabel eller en varmemåtte under den ene ende af terrariet, styret af en termostat, så bunden i den varme ende er 24-25 °C og resten omkring 20-22 °C. Den kropstemperatur, dyrene selv vælger, er omkring 22 °C, og rummet skal holde omkring 24 °C. Sørg for, at bunden aldrig bliver varmere end 25-26 °C. Mål bundens temperatur med en føler i jorden og ikke luftens.
En varmelampe ovenfra tørrer bunden ud og bruges ikke. Natten kan være lidt køligere, omkring 15-20 °C; det er et skøn. Overophedning er farligere end kulde: i naturen trækker dyrene sig dybere ned, når jorden bliver varm og tør. Om en kølig vinterperiode er nødvendig, er ikke dokumenteret.
Luftfugtighed og vand
Det er bundens fugt, der tæller, ikke luftens. Bunden skal være let fugtig hele vejen ned: den skal kunne holde en form, når den presses i hånden, men ikke dryppe. Sprøjt bunden med vand hver dag. Det holder jorden fugtig og giver dyrene drikkevand, som de optager fra jorden. Lav en gradient, så den ene ende er lidt fugtigere end den anden, og dyrene selv kan vælge. En vandskål er ikke nødvendig.
En bund, der tørrer helt ud, giver dårlig kondition og stress. En bund, der altid er våd, giver skimmel og hudproblemer. Luftfugtigheden i terrariet er ikke dokumenteret; 50-70 % er et skøn.
Læs mere: Luftfugtighed, sprøjtning og ventilation
Lys og UVB
Dyrene ligger nedgravet og ses ikke i lyset. UVB er ikke nødvendigt. Terrariet skal stå i et rum med naturlig døgnrytme, enten med dagslys fra et vindue (ikke i direkte sol, hvor det hurtigt bliver for varmt) eller med belysning på et tænd-sluk-ur på 10-14 timer om dagen efter årstiden. Dyrenes egen døgnrytme er ikke dokumenteret.
Foder
Trogonophis wiegmanni er en kødæder, der spiser insekter og andre små, jordlevende hvirvelløse dyr. I naturen er insektlarver og snegle de foretrukne byttedyr, mens myrer og bænkebidere næsten ignoreres.
Melormelarver og -pupper, små snegle og nydræbte fårekyllinger, støvet med et multivitaminpulver, er velegnet foder. Læg føde under flisen tre gange om ugen; den bliver spist inden for få timer. Fjern urørt føde efter et døgn, så den ikke skimler. Fodringsmængden er ikke dokumenteret; mængden tilpasses efter, om dyrene holder deres vægt.
Læs mere: Foderdyr: hold og avl
Adfærd og håndtering
Trogonophis wiegmanni ses sjældent. Dyrene ligger nedgravet og kommer kun frem under flisen. Det er normalt. Grav ikke efter dyrene for at tjekke dem, for forstyrrelse og stress gør dem mindre aktive. Løft flisen forsigtigt for at se, om føde er spist, og at dyrene er til stede. Arten er ikke et dyr til håndtering.
I naturen findes dyrene i par og familiegrupper, og dyr af samme køn findes aldrig sammen. Hold dem derfor enkeltvis, som et han-hun-par eller som en familiegruppe med et par og deres unger, og sæt aldrig to voksne af samme køn sammen. Dyrene genkender deres partner, sig selv og ungerne på duften. Om sommeren er dyrene mindre aktive, også i terrariet, og de trækker sig ned i bunden.
Avl
Kønsmodenhed og kønsbestemmelse
Arten bliver kønsmoden omkring 2½-årsalderen. Kønnene har samme størrelse og kan ikke skelnes udefra. Kønnet bestemmes sikkert ved at presse hemipenis frem ved kloakken, hvilket kræver erfaring og bør gøres af en dyrlæge med erfaring i krybdyr.
Parring
Parringen sker om foråret, og ungerne fødes først sidst på sommeren, så hunnen bærer dem hele sommeren. Parringen i fangenskab er ikke beskrevet. Et han-hun-par kan holdes sammen hele året, som i naturen, hvor dyrene findes sammen under den samme sten. Hold aldrig to hanner sammen, og se efter sår efter parringen.
Æglægning og kuld
Arten føder levende unger sidst på sommeren eller i det tidlige efterår, efter den tørre sommer. Et kuld er på 2-5 unger. Ungerne er meget store, omkring halvt så lange som moren fra snude til kloak, og hele kuldet kan veje lige så meget som hunnen. En drægtig hun skal have en dyb, let fugtig bund, varme nedefra, rigeligt føde og ro. Grav ikke efter hende.
Inkubation
Der er ingen æg at udruge. Drægtigheden strækker sig fra parringen om foråret til fødslen sidst på sommeren. Længden er ikke målt, og 120-150 dage er et skøn ud fra årstiderne.
Opdræt af unger
Opdræt i fangenskab er ikke beskrevet. Nyfødte unger måler omkring 7 cm fra snude til kloak. I naturen holder de sig tæt ved en voksen, oftest moren, og ungerne kan blive i familiegruppen. De skal have samme bund, fugt og varme som de voksne og små byttedyr som små melorme, små snegle og små fårekyllinger.
Sundhed og typiske fejl
Der findes næsten ingen viden om sygdomme hos arten i fangenskab. De problemer, der kan forventes, skyldes næsten altid opsætningen:
- Udtørring og stress i en bund, der er for tør, eller for varm.
- Skimmel og hudproblemer i en bund, der altid er våd.
- Skader fra jord med rester af gødning eller sprøjtemidler.
- Manglende føde: dyrene tager ikke på, hvis de ikke finder føde under flisen.
Dyrene er svære at observere. Hold øje med, om føden bliver spist, og om dyrene kommer frem under flisen. Et dyr, der ligger på overfladen i længere tid, er sygt eller utilpas. Opsøg en dyrlæge med erfaring i krybdyr.
Spørg altid dine kloge bekendte
Vejledningen er et godt sted at begynde, men den kan ikke erstatte erfaring. Dyr er forskellige, og meget af det vigtigste lærer man af dem, der har holdt arten i årevis. Tal med en avler, en erfaren holder eller en dyrlæge med forstand på krybdyr og padder, før du anskaffer dyret - og igen, hvis noget ser forkert ud.
Kilder
- Trogonophis wiegmanni Kaup, 1830. The Reptile Database
- Trogonophis wiegmanni. GBIF
- Checkerboard worm lizard. Wikipedia
- Coping with drought? Effects of extended drought conditions on soil invertebrate prey and diet selection by a fossorial amphisbaenian reptile. Current Zoology, 2023
- How to maintain underground social relationships? Chemosensory sex, partner and self recognition in a fossorial amphisbaenian. Integrative Zoology, 2020
- Offspring and adult chemosensory recognition by an amphisbaenian reptile may allow maintaining familiar links in the fossorial environment. Integrative Zoology, 2021
- Traits of lizards of the world: Variation around a successful evolutionary design. Meiri, S. (2018), Global Ecology and Biogeography, 2018